I foråret 2018 lancerede regeringen først et udspil til et medieforlig. Kort tid efter barslede et af regeringen nedsat Forenklingsudvalg med et udspil til den fremtidige struktur på erhvervsfremmeområdet. I begge udspil er bestyrelseskonstruktionen et centralt løsningselement. Men de to udspil viser konkurrerende opfattelser af, hvordan man hensigtsmæssigt indretter sig governancemæssigt i krydsfeltet mellem sikring af samfundspolitiske interesser og sikring af institutionernes effektivitet, fornyelse og udvikling.
Danmarks Radio bliver ledet af kompetencer
I dag udpeger de seks største partier i Folketinget hvert ét medlem til DRs bestyrelse. Medarbejderne to og Kulturministeren tre, herunder bestyrelsesformanden. Med politisk udpeget flertal risikerer bestyrelsen nogle gange at optræde som et ”parlament” frem for et samlet loyalt strategiske beslutningskollegium. Vi har fra tid til anden set bestyrelsesmedlemmer stå frem for offentligheden med deres egen dagsorden for at legitimere sig over for sit parti og den interessegruppe, de er udpeget af. DRs bestyrelse er dermed også blevet en kampplads for forskellige holdninger til nyheds- og kulturformidling mv., og om forskellige trosretninger og holdninger til skalaen fra subjektiv til objektiv journalistik, og hvad man skal forstå ved public service.
Udspillet lægger op til en ny model med betoning af medlemmernes uafhængighed og kompetencer. Bestyrelsen får syv uafhængige bestyrelsesmedlemmer og to medarbejdervalgte. Kulturministeren udpeger to af de syv herunder formanden. De øvrige fem udpeges efter indstilling fra en nomineringskomité med repræsentanter udpeget af Folketing og bestyrelsesformanden.
Når udspillet således trækker politik ud af bestyrelsesarbejdet, får bestyrelsen plads til at være det overordnede strategiske ledelsesorgan med fokus på at sikre, at institutionen leverer det, DR er sat i verden for, med en fornuftig udnyttelse af ressourcerne samt sikring af fremtiden. Politik flyttes til de folkevalgte i Folketinget, hvor det hører hjemme, for regering og Folketing vil og skal fortsat have holdninger til, hvordan Danmarks Radio forvalter de godt 3 mia. kr., som de årligt får over finansloven.
Ud fra en governancefaglig synsvinkel kan man kun anerkende regeringens udspil. Men ro om rammerne og retningen for DR kræver et bredt politisk forlig – i virkeligheden en slags ejerstrategi.
Erhvervsfremmesystemet ledet af interesser
Regeringens Forenklingsudvalg har i et udspil udviklet en ny model for et bestyrelsesledet erhvervsfremmesystem i Danmark. I toppen står Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som skal udforme den samlede erhvervsfremmestrategi, udmønte strukturfondsmidler, indstille nationale styrkepositioner/ klynger og give tilskud til en række øvrige erhvervsfremmeprojekter. Opgaverne overtages fra de regionale Vækstfora og Danmarks Vækstråd.
På operationelt niveau foreslår udvalget fem landsdækkende Erhvervshuse til at varetage den 1-1 vejledning, som i dag varetages af de regionale væksthuse og kommuner. I det forlig, som i skrivende stund synes sandsynligt, opretholder kommunerne dog en vis form for erhvervsservice og 1-1 vejledning.
Erhvervshusene skal ifølge Forenklingsudvalget oplæg hver have en bestyrelse med fire virksomhedsrepræsentanter, herunder formanden, tre udpeget af kommunerne, ét medlem udpeget af regionen og ét medlem fra en videninstitution samt evt. en observatør udpeget af erhvervsministeren.
Nu har den politiske proces nu været i gang. Alle, bortset fra regionerne, synes at have været enige om, at regionernes rolle i erhvervsfremme er mere eller mindre udspillet. Det bliver formentlig sådan, at kommunerne via KKR i hver region udpeger de tre politikere, herunder formanden, og at organisationerne med DI og DE i spidsen indstiller de fire erhvervsfolk til KKR.
Bortset fra, at Kl har forhandlet kommunerne til en mere central rolle i erhvervsfremmeindsatser, ligger det sandsynlige politiske forlig i stort omfang op ad udspillet fra Forenklingsudvalget. Det ligger fast, at erhvervsfremmestrukturen reduceres fra tre til to niveauer. Til gengæld gives der endnu ingen anvisninger på, hvordan Erhvervshusene sikres de mest kompetente bestyrelser, der har fuldt fokus på at varetage deres definerede opgaver uden at blive begrænset af snævre kommunale eller organisationsmæssige interesser. Governance-overvejelsen er her som i andre offentlige bestyrelser: Er kommunernes og organisationernes legitime ejerinteresser virkelig bedst varetaget gennem direkte repræsentation i bestyrelserne? Eller kunne man forestille sig en anden model, der både understøtter et aktivt ejerskab og sikrer respekten om bestyrelsens kompetencer?
Her kunne Forenklingsudvalget have skelet til Statens Ejerskabspolitik, der skarpt sondrer mellem ejerskab og ledelse, eller de kunne have kigget over skulderen på dem, der har lavet medieudspillet, inden de lancerede deres forslag til en ny erhvervsfremmestruktur i Danmark. Men det kan nås endnu.
