Dagens Dagsorden Nr. 35: Udfyld Ledelsesrummet

dagens_dagsorden_nr._35_tema_udfyld_ledelsesrummet

Der bliver fortsat leveret undervisning på højt niveau. Gæsterne valfarter til museer og koncerter. Der er fortsat rent vand i hanerne. Det er situationen i en virkelighed, hvor offentlige virksomheder og selvejende institutioner presses af moderniseringsbidrag og benchmark. At det er lykkedes uden konkurser, viser med al tydelighed, at bestyrelsesmodellen er en effektiv styringsmodel for store dele af den offentlige sektor. I dette nummer af Dagens Dagsorden har vi samlet eksempler på at udfylde ledelsesrummet sammen med redskaber til hurtigt at få de nye bestyrelsesmedlemmer på omgangshøjde, så bestyrelsen kan fylde ledelsesrummet helt ud.

Hent hele Dagens Dagsorden nr. 35 HER eller nedenfor

Kontant belønning for øget fremmøde på Århus Akademi

Omprioriteringsbidrag og nye tælledage var den brændende platform til at afprøve transaktionsledelse med kontant belønning til dem, der dokumenteret øger HF-elevernes fremmøde. Med udsigt til en resultatbonus på 40.000 kr. eller 80.000 kr. skabte elevrådet 30 små og store fastholdelsesaktiviteter.

Skab det stærke arbejdsfællesskab i bestyrelsen fra dag ét

De udpegende organisationer bliver bearbejdet år forud for udpegning med kompetence- og engagementsønsker. Første bestyrelsesdag møder nye bestyrelsesmedlemmer et struktureret opstartsforløb. De kommer med det samme på indsigtsmæssig omgangshøjde, oplever at vi har travlt og er sammen om at flytte noget på Struer Statsgymnasium.

Færre midler kræver mere ledelse

Omprioriteringsbidrag, overenskomstaftalte lønstigninger til lærerne og mindre ungdomsårgange fordrer strategiske beslutninger og ledelse fremfor alene trimning og tilpasning på uddannelsesinstitutionerne. Bestyrelserne for ungdoms- og de videregående uddannelser har vist handlekraft, så bestyrelsesstyringsmodellen virker.

Fire-trins-raket klæder ny bestyrelse i Langeland Forsyning på inden konstituering

Inspireret af ’Kodeks for god selskabsledelse i vandselskaber’ planlagde afgående bestyrelse en fire-trins-raket for hurtig opstart med bestyrelsesuddannelse, rundvisning på hovedanlæg, indsigt i nøgleanlægsprojekter og effektivt bestyrelsesarbejde for de nye medlemmer, som byrådet og medarbejderne har udpeget til bestyrelsen.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her