Et fokus på kulturbestyrelsens egen bæredygtighed er et fokus på bestyrelsens sammensætning og kompetencer: Er bestyrelsen dækket ind til at kunne læse og handle på tidens samfundsmæssige, politiske og befolkningsmæssige tendenser og dermed sikre sin institution i fremtiden?
Af Mette Sejersen, redaktør på Forum for Offentlige Bestyrelser
For mange er der lighedstegn mellem bæredygtighed og miljø. Men bæredygtighed har flere facetter; to fremtrædende er økonomi og det sociale.
I bund og grund er bæredygtighed en betegnelse for, at noget kan blive ved med at bære. Blive ved med at findes. Det handler altså ikke kun om det udadrettede ansvar for at bidrage til et klimavenligt samfund, men også det indadrettede ansvar for at bidrage til en socialt bæredygtig organisation og arbejdsplads, som er økonomisk bæredygtig nu og i fremtiden.
I disse år er det tydeligt, at de forskellige former for bæredygtighed hænger tæt sammen. Og det et tydeligt, at det også er bestyrelsernes ansvar at sikre en bæredygtig institution og arbejdsplads.
Skal bestyrelserne blande sig i institutionens kultur?
Den sociale bæredygtighed på kulturinstitutionerne er for alvor kommet i fokus, efter at MeToo-bølgerne har skyllet sager om dårlige arbejdsvilkår og usunde kulturer på nogle af landets førende kulturinstitutioner frem i lyset. Det rejser spørgsmålet: Bør kulturbestyrelserne fremover blande sig mere aktivt i institutionens kultur, når nu der er eksempler på, at direktionen ikke nødvendigvis har øje for eller mulighed for at sikre det alene?
Det etiske klarsyn i kølvandet på MeToo rammer ikke kun kulturinstitutionerne. Men der synes at være en tendens til, at kulturinstitutionerne som nogle af samfundets finere institutioner hurtigere havner på forsiderne. At en usund kultur giver dårlig omtale og kan give ridser i institutionens image, er blot endnu en grund til, at bestyrelsen engagerer sig i arbejdet med institutionens kultur.
Er bestyrelsen selv bæredygtig?
Arbejdet med institutionens interne bæredygtighed isolerer sig ikke til dagligdagen for de mennesker, som hver dag møder ind på arbejde på den pågældende kulturinstitution. Det involverer også bestyrelsen selv. Bestyrelsen og dens arbejde skal også være bæredygtigt.
Et vilkår, man her kan tage i betragtning, er, at man som bestyrelsesmedlem kun har institutionen til låns: Man overtager pladsen fra en og giver den senere videre til en anden. Stiller det særlige krav til bestyrelsen og dens medlemmer, at de blot er et tandhjul i hele organisationens virke og historie?
Som øverste ledelse har bestyrelsen ansvaret for at sikre institutionens overlevelse og relevans i fremtiden. Det kræver, at bestyrelsen evner at læse og forstå det omkringliggende samfund, dets tendenser og den retning, det bevæger sig i. Eksempelvis – men ikke kun – tendenserne til at være mere bevidst om tonen og kulturen på arbejdspladsen. Om ikke andet, så fordi den evne – eller mangel på samme – har indflydelse på institutionens politiske accept, dens forretning og dermed i sidste ende institutionens egen bæredygtighed.
Et fokus på bestyrelsens egen, interne bæredygtighed trækker altså opmærksomhed til bestyrelsens sammensætning og kompetencer: Er bestyrelsen dækket ind til at kunne læse og handle på tidens samfundsmæssige, politiske og befolkningsmæssige tendenser? Og hvilke kompetencer kræver det?
Deltag i debatten på Årets Offentlige Bestyrelseskonference
På Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2022/2023 tager vi diskussionen om kulturbestyrelsernes ansvar for at være på forkant med samfundet. Konferencens kulturworkshop handler om, hvordan kulturbestyrelserne kommer på forkant med samfundet.
Workshoppen åbnes med betragtninger over det tema fra to centrale aktører:
- Marie Nipper, Direktør i Arken
- Henrik Tvarnø, Bestyrelsesformand i Designmuseet m.fl.
Derefter er der faciliteret workshop og debat.
Workshoppen finder sted kl. 13:15-15:00 på Årets Offentlige Bestyrelseskonference den 30. marts 2023 i København. Læs mere og tilmeld dig her.
