Deltagerne på Årets Offentlige Bestyrelseskonference fik en rigtig god dag og de fik inspiration og viden med hjem. Det tillader vi os at slutte ud fra de tilbagemeldinger, vi har fået, og svarene fra 73 deltagere i en spørgeskemaundersøgelse i ugen efter konferencen.
Deltagerne i Årets Offentlige Bestyrelseskonferencen giver konferencen topkarakter i deres svar på spørgeskemaundersøgelsen. Det gælder formen med fælles oplæg om formiddagen og sektoropdelte workshops om eftermiddagen, det gælder det faglige udbytte og deltagernes samlede vurdering af konferencen ligger ligeledes på topniveau.
Fagligt topniveau
Konferencedeltagerne var meget tilfredse med det faglige niveau. Som det fremgår af nedstående lagkagediagram erklærede 93 procent af deltagerne sig ”helt enig” eller ”overvejende enig” i udsagnet: ”Formiddagens oplæg var fagligt på topniveau”. Deltagernes vurdering af det faglige niveau af oplæggene fra de tre oplægsholdere fra hver af eftermiddagens tre workshops var næsten på samme niveau og med meget lille varians mellem de tre workshops. Gennemsnittet fra de tre workshops er, at 87 procent erklærer sig ”helt enig” eller ”overvejende enig” i udsagnet: ”Workshoppens oplæg var fagligt på topniveau”.
Spændende nye vinkler på fusioner og samarbejder og stor tilfredshed med udbyttet
En ting er et højt fagligt niveau i oplæggene, noget andet er, om man som deltager får spændende vinkler på temaet. Også her var deltagerne meget tilfredse. Som det fremgår af lagkagediagrammet til venstre, erklærede 99 procent af deltagerne sig ”helt enig” eller ”overvejende enig” i udsagnet: ”Formiddagens oplæg gav spændende vinkler på temaet om fusioner, samarbejder og engagement af frivillige”. På eftermiddagens workshops oplevede deltagerne næsten samme niveau. Gennemsnittet var, at 88 procent erklærede sig ”helt enig” eller ”overvejende enig” i udsagnet: ”Workshoppens oplæg gav spændende vinkler på temaet om fusioner og samarbejder i (hver af de tre sektorer)”. Oplæggene på de tre workshops skulle inspirere til en faglig spændende dialog og debat blandt deltagerne, hvilket 80 procent oplevede lykkedes, mens 18 procent var neurale og en enkelt uenig. Deltagernes samlede dom over workshoppen var, at 95 procent erklærede sig ”helt enig” eller ”overvejende enig” i udsagnet: ”Workshoppen var samlet en god oplevelse”.
High five til konferencen som helhed
Deltagerne blev i stillet en række spørgsmål om balancen mellem workshops og fælles oplæg, afviklingen af konferencen mv. Og deltagernes samlede vurdering af workshoppen kan næsten ikke nå længere op på skalaen. Som det fremgår af lagkagediagrammet oven for, erklærer hele 94 procent sig ”helt enig” eller ”overvejende enig” i udsagnet: ”Konferencen levede op til mine forventninger”. Og den endelige lakmusprøve på, om deltagerne fik en god oplevelse bliver bekræftet af undersøgelsens sidste spørgsmål: ”Vil du anbefale andre at deltage i næste års konference”, hvilket hele 97 procent af deltagerne svare bekræftende til.