Tænketanken DEA og Pluss Leadership kortlægger i øjeblikket bestyrelsesarbejdet på ungdomsuddannelsesinstitutionerne i tæt samarbejde med leder- og bestyrelsesforeningerne. Målet er at skabe et nyt vidensgrundlag, som bestyrelsesarbejdet kan udvikle sig ud fra
De mere end 500 bestyrelsesformænd og ledere af ungdomsuddannelsesinstitutionerne, som er medlem af leder- og bestyrelsesforeninger, har netop modtaget et spørgeskema om bestyrelsernes praksis, udfordringer og erfaringer med samspillet mellem ledelse, bestyrelse og ejere. Kortlægningen bliver til i en proces, hvor erfarne ledere, bestyrelsesmedlemmer, eksperter og ikke mindst leder- og bestyrelsesforeningerne har kvalificeret temaerne og efterfølgende er med til at perspektivere analysearbejde. Deres involvering sikrer, at resultatet ikke blot bliver en rapport, men derimod afsættet for dialog i bestyrelserne, videndeling imellem dem og grundlaget for debat blandt alle, som er involveret i offentligt bestyrelsesarbejde. Dataindsamlingen slutter i denne uge. I løbet af sommeren bliver resultaterne offentliggjort.
Valid viden på tværs af uddannelser og erfaringsgrundlag
Denne kortlægning af bestyrelsesarbejdet af ungdomsuddannelsesinstitutionerne er den mest omfattende kortlægning af offentligt bestyrelsesarbejde i Danmark. Det er helt unikt med en kortlægning, der på en og samme tid samler erfaringerne fra en hel sektor og samtidig trækker et tidsperspektiv tilbage til 1991, hvor erhvervsskolerne overgik til at blive ledet af selvstændige bestyrelser og de ”nye” – gymnasier, sosu-skoler og vuc-centre – der blev selvejende ved kommunalreformen i 2007. ”Dette datagrundlag giver rig mulighed for at foretage meget spændende analyser og udlede nogle perspektivrige og valide anbefalinger til god governance på hele uddannelsesområdet,” forventer vicedirektør Bjarne Lundager Jensen, DEA.
Perspektiver for andre sektorer
Det systematiske og omfattende arbejde om udviklingen af kortlægningsmetoderne kan overføres til andre offentlige bestyrelsesområder.
”Hvis målingerne bliver gentaget i alle sektorer med offentlige bestyrelser, kan det give en helt unik viden om, hvor såvel offentligt bestyrelsesarbejdet har bevæget sig hen som et faktuelt grundlag for idéudvikling på tværs af sektorerne,” siger direktør Jørgen Ulrik Jensen, Pluss Leadership og fortsætter: ”Men alene denne dybdeborende måling i uddannelsessektoren kan give anledning til rigtig mange udviklingsmuligheder f.eks. vidensgrundlag til at videreudvikle kodekser for godt bestyrelsesarbejde og bestyrelsesprofiler”.
Gode erfaringer fra målingen hos erhvervsskolerne i 2005
De første erfaringer med at kortlægge god governance i uddannelsessektoren stammer fra 2005, hvor Pluss Leadership sammen med det daværende Undervisningsministerium foretog en detaljeret kortlægning af governance på Erhvervsskolerne. Resultaterne blev bl.a. brugt som vidensgrundlag for at etablere de styringsrammer, der blev lagt for gymnasierne, sosu-skolerne, vuc-centrene ved kommunalreformen i 2007. ”Den igangværende måling af governance i uddannelsessektoren er således også en storskala opfølgning på den otte år gamle kortlægning,” slutter Jørgen Ulrik Jensen.
Fakta om kortlægningen
Kortlægningen af governance i ungdomsuddannelsessektoren baserer sig på et spørgeskema med godt 40 åbne og lukkede spørgsmål om bestyrelsesarbejdet i praksis, strategisk fokus og kompetencer samt barrierer for godt bestyrelsesarbejde. Deltagerne er ledere og bestyrelsesformænd i ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
