Der er de seneste 2-3 år skudt en lang række uddannelsestilbud frem målrettet medlemmer af danske virksomheders og institutioners bestyrelser.
Nogle er generelle bestyrelseskurser rettet mod alle typer af bestyrelser, andre er i indhold og form søgt tilpasset bestemte sektorer og tænkt ind i forhold til de særlige strategiske og ledelsesmæssige udfordringer, som opleves i en given sektor. Enkelte uddannelser markedsfører sig endvidere med, at deltagerne opnår et certifikat og herigennem loves mere eller mindre direkte adgang til bestyrelsesposter.
Kompetenceudvikling er nødvendig
Det kan virke ganske uoverskueligt for den enkelte bestyrelse, hvilken løsning man skal vælge, hvis man ønsker at kompetenceudvikle sig. Børsen har i en artikel karakteriseret udbuddet som en „jungle af bestyrelsesuddannelser“. Avisen skriver, at der er gået AOF-effekt i emnet, og at der er tale om spild af penge i udbuddet af bestyrelsesuddannelser. Dette synspunkt undrer i betragtning af, at selvsamme Børsen samt en lang række eksperter, har tillagt uduelige og passive bestyrelser noget af et hovedansvar for den aktuelle økonomiske krise. Det undrer yderligere, når man anskuer det i sammenhæng med Dansk Komité for god Selskabsledelses anbefalinger om god selskabsledelse fra 2010. Disse anbefalinger lægger i særlig grad op til øget fokus på bestyrelsessammensætning og kompetencer.
25.000-30.000 deltager i offentligt bestyrelsesarbejde
Vi har godt 35.000 aktieselskaber i Danmark, som vel tilsammen ledes af mellem 100-200.000 bestyrelsesmedlemmer. Hertil kommer andre selskabsformer, som har et ikke mindre behov for professionelle bestyrelser, og som ikke blot kan løse kompetenceudfordringen ved at skifte ud i bestyrelsen (det gør aktieselskaberne i øvrigt heller ikke i særligt udstrakt grad). Det kan dreje sig om de 4.500 andelsselskaber, som bl.a. repræsenterer nogle af de allerstørste danske virksomheder, og det gælder ca. 2.000 statslige selvejende institutioner, der årligt bestyrer ca. 45 mia. kr. af statens finanser. Hertil kommer et tilsvarende antal selvejende institutioner i kommunalt og regionalt regi. Dagens Dagsorden har tidligere anslået, at mellem 25.000 og 30.000 mennesker tager del i offentligt bestyrelsesarbejde i Danmark. Man kunne godt spørge sig selv om, hvor stor den danske talentmasse i virkeligheden er i forhold til at besætte alle disse bestyrelsesposter ansvarsfuldt og kompetencemæssigt? Derfor kan vi kun hilse det velkomment, at der findes et stadig større udbud af uddannelsesmuligheder for bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsesuddannelse er en selvstændig diciplin
Men man skal selvfølgelig være konkret kritisk over for de udbudte uddannelser. Der er ingen tvivl om, at med den fokus, der over de seneste ti år er opstået omkring bestyrelsesarbejdet, har nogle set et nyt interessant marked for mere eller mindre generelle lederkurser. Det gælder også for ledelsesforskere, som har set et nyt marked for deres budskaber om god ledelsesadfærd. Bl.a. professorer som Steen Hildebrandt, Anders Drejer og Flemming Poulfelt adresserer mere og mere bestyrelsesniveauet i deres skriverier og udtalelser om krav til og forudsætninger for god ledelse. Uden at de i den forbindelse ændrer deres tilgang til ledelse. Problemet hermed, og med nogle af de udbudte kurser, er, at bestyrelsesarbejde er ét blandt flere redskaber til – ikke at udøve ledelse – men at sætte rammer for ledelsen. Om så at sige spille lederen stærk. Det er ikke det samme, som at der ikke foregår ledelsesprocesser i bestyrelseslokalet og i samspillet med direktionen. Men der er pokkers til forskel på, om du er sat i verden i en given position for at være udøvende leder, eller om du er sat ind for at sikre rammerne for dem, der skal lede!
