Reglerne om medarbejderrepræsentation er senest blevet revideret og ajourført med vedtagelsen af den nye selskabslov, der afløser aktie- og anpartselskabsloven. Danmark har siden 1974 haft regler om medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, hvilket også er tilfældet i en række lande omkring os, bl.a. Norge, Sverige og Tyskland.
Med indførelsen af den nye selskabslov fik man indført en række mindre ændringer, men grundlæggende ændrede man ikke på reglerne, som medfører, at virksomheder, uansat om de er offentligt eller privat ejede, med mindst 35 medarbejdere på årsbasis, med en simpel ja/nej afstemning kan vælge en tredjedel af de samlede pladser i bestyrelsen, dog mindst 2. Til trods for at man i vid udstrækning har bevaret reglerne, er forskningen på området begrænset. Men der er en række interessante problemstillinger forbundet med at have medarbejdere i bestyrelseslokalet.
De nye regler har dog givet mulighed for, at generalforsamlingen kan beslutte, at medarbejdere i et eller flere udenlandske datterselskaber kan indgå i kredsen af valgbare og stemmeberettigede. Ud over denne nyskabelse er der som nævnt ikke ændret ved reglerne. Det helt afgørende princip er stadigvæk, at medarbejderrepræsentanter har samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer af bestyrelsen. De ansatte i bestyrelsen skal således ikke primært varetage de øvrige ansattes interesser, ligesom de medarbejdervalgte i bestyrelsen er underlagt tavshedspligten. Det interessante spørgsmål er således, om de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer også selv deler denne opfattelse.
Har de medarbejdervalgte reelt nogen indflydelse?
Figur 1 viser i hvor høj grad medarbejderrepræsentanterne mener, at de selv har indflydelse på beslutningsprocessen i bestyrelsen. Umiddelbart er der ikke grund til at tro, at de medarbejdervalgte har en stor grad af indflydelse på beslutningsprocessen i bestyrelsen. Dette skyldes, at beslutningerne afgøres ved simpelt flertal, således at de generalforsamlingsvalgte, der er valgt af aktionærerne og udgør 2/3 af bestyrelsen, ikke behøver at inddrage medarbejderrepræsentanterne for at få deres vilje gennemført. Den tidligere B&O direktør Anders Knutsen har således udtalt til Morgenavisen Jyllands-Posten om behovet for bedre bestyrelser i erhvervslivet, at ”Der er ofte berøringsangst over for medarbejderne i bestyrelsen. Der bør også fokuseres på deres profil. Nogle medarbejderrepræsentanter har ikke sagt noget på møderne i 15 år”.
Figur 1 er baseret på undersøgelsesresultater fra bogen „Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – en udfordring for dansk selskabsledelse“, af Hans Kurt Kvist og Caspar Rose, der er udgivet på Handelshøjskolens Forlag i 2006. Interessant nok viser figur 1, at medarbejderrepræsentanterne i de børsnoterede virksomheder har en forholdsvis stor grad af indflydelse, eftersom knap 29 % af de adspurgte mener, at de i høj grad har indflydelse, og hele 40 procent giver udtryk for, at de i nogen grad har indflydelse på beslutningsprocessen (de tilsvarende tal for unoterede selskaber er 16 og 27 %). Kun 8 % giver udtryk for, at de slet ikke har nogen indflydelse.
Når det gælder medarbejderrepræsentanternes indflydelse i de unoterede virksomheder, er deres indflydelse også forholdsvis stor, men dog noget mindre (en test viser, at der er signifikant forskel på graden af indflydelse i de to typer af selskaber).
Desuden angiver de fleste medarbejdervalgte, at deres viden ofte eller af og til har betydning for beslutningerne i bestyrelsen, hvilket især gælder i børsnoterede selskaber. Samtidig er der en signifikant sammenhæng mellem graden af indflydelse og når medarbejderrepræsentanten stiller egne forslag i bestyrelsen.
Hvilke interessenter prioriterer de medarbejdervalgte højest?
Dette spørgsmål er også belyst af forfatterne, som både analyserer graden af indflydelse, og hvilke interessenter eller stakeholdere de medarbejdervalgte prioriterer højest. Figur 2 sammenfatter undersøgelsen, som bygger på en meget omfattede spørgeskemaundersøgelse af 500 tilfældigt udvalgte medarbejdervalgte i danske bestyrelser. Det er ikke overraskende, at virksomhedens ansatte kommer ind på en førsteplads, da det jo også er dem, som skal genvælge de medarbejdervalgte efter de fire år, som er den periode, hvert medarbejdervalgt sidder i bestyrelsen.
Det er derimod meget overraskende, at de medarbejdervalgte prioriterer hensynet til ejerne lavest, da der som udgangspunkt ikke bør være et modsætningsforhold mellem ejernes hensyn, primært at skabe det største afkast af investeringen, og så medarbejdernes interesser. Baggrunden er, at jo bedre det går for virksomheden, des flere medarbejdere bliver alt andet lige ofte ansat, og når der er sorte tal på bundlinjen bør oplevelsen af arbejdsmiljøet også være forholdsvist højt.
Samtidig er det ligeledes interessant at bemærke, at fagforeningerne scorer ret højt, til trods for at de i Danmark ikke har formel indflydelse på nomineringen af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, modsat f.eks. i Sverige og Tyskland.
Inden for teorien om god selskabsledelse sondrer man typisk mellem det, man benævner stakeholder orientering versus shareholder value, hvor sidstnævnte står for, at selskabets formål er at varetage værdiskabelsen til ejerne/investorerne. Stakeholder orientering er derimod bredere, da man herved ønsker at varetage en lang række andre hensyn end størst muligt overskud til investorer og aktionærer. I Danmark har vi modsat f.eks. USA og UK en tradition for i højere grad at varetage hensynet til andre interessenter end ejerne, bl.a. kreditorer og medarbejdere. Det forhold, at de medarbejdervalgte giver udtryk for, at de vægter hensynet til både lokalsamfundet og miljøet mere end ejernes interesser, tyder klart på, at de i højere grad prioriterer stakeholder hensynet frem for det mere snævre shareholder value.
Som nævnt er der ikke sket afgørende ændringer med den nye selskabslov, hvor virksomhedens ansatte har en ret, dvs. ikke en pligt, til at lade sig repræsentere i bestyrelsen. Set i lyset af at de medarbejdervalgte i bestyrelsen langt fra ser det som deres vigtigste opgave at varetage ejernes interesser, kan dette styrke fundamentet for en større grad af stakeholder orientering i de kommende år. Desuden er der noget som taler for, at de medarbejdervalgte set over en bred kam, rent faktisk gør en forskel og føler, at de har en reel indflydelse. Dette er positivt, eftersom man modsætningsvis kunne stille spørgsmål om, hvorfor reglerne overhovedet skulle videreføres. Men en ting er sikkert: de medarbejdervalgte er kommet for at blive i bestyrelseslokalet, uansat om virksomheden ejes i statslig, kommunalt eller privat regi. Udfordringen er således at optimere deres bidrag til værdiskabelsen i virksomheden, bl.a. ved efteruddannelse, således at de medarbejdervalgtes bestyrelseskompetencer øges, hvilket er til gavn for alle parter.
