Ministeriet sætter egne mål i næste års resultatlønkontrakter

27. juni 2013 gav Ministeriet for Børn og Undervisning bestyrelserne for erhvervsskoler, gymnasier og VUCer en ny bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med lederne af deres institutioner. Der er flere markante ændringer i denne nye bemyndigelse ift. den tidligere af 6. december 2011. Blandt de væsentligste er:

  • Beløbet i basisrammen er reduceret med ca. 14 procent 
  • Beløbsreduktionen i basisrammen modsvares af en udvidelse af ekstrarammen, hvor ministeriet nu har indført et nyt krav

Inden for basisrammen kan bestyrelserne som nu selv fastlægge målene. Vil de benytte den nye relativt store ekstraramme, så sætter Ministeren for Børn og Undervisning krav (citat):

Indsatsområderne (ekstrarammen red.) skal indeholde krav om markante resultater, som fører til synlige ændringer for institutionen. Blandt indsatsområderne i ekstrarammen:

  • Skal indgå målsætninger om et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. 
  • En målrettet indsats mod frafald. 

Begge indsatsområder skal indgå i kontrakter, hvori ekstrarammen benyttes. 

Bestyrelsen bestemmer indsatsområderne efter dialog og aftale med lederen. Det er bestyrelsens ansvar at vurdere, hvilke opgaver, udover de nævnte, som egner sig til ekstrarammen.

Debatten raser i medierne

I BT 8. juli er der følgende citater: Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, kalder forslaget ’en fuldstændig tåbelig bureaukratisk forøgelse’ :”Forudsætningen for, at vi kan demonstrere, hvor meget lærerne er sammen med eleverne, er, at vi begynder at registrere hver eneste gang, lærerne er sammen med eleverne,” siger han.

Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet, som organiserer lærere på erhvervsskoler, ser det som en opfordring fra ministeriet til, at lærerne skal undervise mere. ”Og så er det nærliggende at tro, at der også skal forberedes mindre,” siger hun.

Hun vurderer, at tiltaget vil gå ud over kvaliteten af undervisningen og ser det som et udtryk for, at ”man med alle midler forsøger at billiggøre den offentlige sektor uden hensyn til, hvad det må få af kvalitative konsekvenser.”

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen vurderer, at forslaget om økonomiske incitamenter ’helt oplagt’ vil kunne sprede sig til folkeskoleområdet. ”Det er en type af incitamentstænkning, som Finansministeriet elsker”.

De principielle holdninger til resultatlønskontrakter er mere nuancerede

I Dagens Dagsordens temanummer om resultatlønskontrakter 24. juni har vi bl.a. lavet en rundspørge til ti bestyrelsesformænd i uddannelsesinstitutioner. Deres holdninger spænder fra at se resultatlønskontrakter som et integreret redskab til strategisk udvikling af uddannelsesinstitutionerne til en direkte afvisning af at bruge resultatlønskontrakter. Blandt deltagerne er Poul Arne Jensen, bestyrelsesformand for bl.a. Mercantec i Viborg. Han har mange års erfaring med resultatlønskontrakter fra koncerndirektørstillinger i internationale virksomheder. Han ser resultatlønskontrakter som et givtigt instrument, der helt naturligt glider ind i den måde Mercantec udvikler sig på. Mercantec adskiller sig markant fra andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner i området ved at tilbyde internationale uddannelsesophold til alle elever, og derfor er f.eks. indgåelse af samarbejdsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner en helt naturlig del af resultatlønskontrakten. Læs temanummeret om resultatlønskontrakter her