Offentlige Private Partnerskaber en måde at organisere primært store bygningsopgaver i samarbejde mellem offentlige og private aktører. De første OPP-projekter er i gang, og flere er på vej, og selvom der endnu ikke er projekter, der har løbet hele kontraktperioden ud, så er de foreløbige erfaringer positive. De fordele, der er blevet identificeret i anlægsfasen, har blandt andet været færre forsinkelser, højere kvalitet og umiddelbart også en bedre økonomi.
Økonomien er altid et vigtigt element, men specielt lige nu, hvor riget fattes penge, kan den økonomiske model bag OPP virke tillokkende. At få bygget en ny skole i høj kvalitet for ekstern finansiering lyder som en drøm for enhver kommunalbestyrelse. OPP-aftaler med en løbetid over 25-30 år, hvor den private aktør skal stå for vedligeholdelse af bygningerne, sikrer ligeledes, at bygningerne ikke forfalder, og de lange kontrakter giver også kommunerne bedre muligheder for at budgettere mange år frem i tiden.
Uudnyttet potentiale i OPP
Der er ingen tvivl om, at der er et endnu uudnyttet potentiale i OPP. Indtil videre har man i Danmark tænkt OPP som værende bygningsanlæg, med en mindstepris på 100 mio. kr. Der har dog været enkelte afvigelser fra dette, såsom opførelsen af en daginstitution i Skanderborg til kun 42 mio. kr., Kliplev-Sønderborg motorvejen og den samlede aftale om opførelse af fire retsbygninger, der alle er med til at understrege, at OPP kan bruges til en bredere vifte af anlægsopgaver.
Skanderborg Kommune udbød med succes en OPP-opgave til 42 mio. kr., og dermed er der ikke noget til hinder for, næste gang, der skal opføres en erhvervsskole, et gymnasium eller et museum, i det mindste at tage OPP med i overvejelserne. Klimatilpasning er et andet område, hvor man i fremtiden vil kunne finde anvendelse for OPP. De seneste somres voldsomme regnskyl har bevirket, at kommunerne skal ofre store summer på at gøre kloakkerne tidssvarende. Det er et område, hvor der burde kunne findes anvendelse for OPP-modellen, til fordel for alle parter. Men hvorfor kun i forbindelse med fysiske anlægsprojekter. Også inden for en lang række mere videns- og servicebaserede områder vil det være oplagt at løse offentlige opgaver på en måde, der involverer ressourcer, der ligger uden for den offentlige sektors normale domæne. Både til gavn for en stadig mere innovativ og effektiv opgavevaretagelse af offentlige opgaver, og som et instrument til at skabe erhvervsudvikling.
Sporene fra New Zealand skræmmer
Det er dog ikke alle, der er lige glade for konceptet bag OPP. For nogle lugter det af privatisering og udlicitering, og ofte hører man det New Zealandske eksperiment blive nævnt som eksempel på, hvor galt det kan gå. New Zealand kørte igennem femten år en kraftig privatiseringspolitik med det resultat, at den New Zealandske økonomi blev undermineret og brød sammen, og de seneste regeringer er begyndt at opkøbe tidligere privatiserede virksomheder igen. Det er derfor vigtigt at understrege, at OPP ikke skal ses som en vej til privatisering, men et partnerskab mellem en offentlig og en privat aktør, hvor den enkelte aktør varetager de opgaver og de risici, som de er bedst rustede til.
Fokuser på den bedste måde at producere frem ejerskab
Vi skal med andre ord bort fra at drøfte, om nogle ydelser skal være private eller offentlige, og i stedet fokusere på, hvordan velfærdsydelser produceres bedst i et samspil mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. Det fordrer, at der opstår større gensidig tillid mellem politikere og embedsmænd i det offentlige på den ene side, og private virksomheders bestyrelser og ledelser på den anden. Lektor Jens Kr. Elkjær fremhæver f.eks. i sit synspunkt i nærværende tidsskrift den næsten naturgivne mistillid mellem offentlige og private organisationer og individer som en af hovedårsagerne til, at vi indtil nu ikke har set flere OPP-projekter realiseret.
En afgørende forudsætning for, at en sådan tillid kan etableres og danne grobund for flere OPP-projekter, er, at vi får udviklet nogle governance-modeller, der giver den offentlige sektor større sikkerhed for styringen af projekterne. Ligesom i forbindelse med selskabsledelse skal vi med andre ord til at tale om „God ledelse af offentlige private partnerskaber“.
Et OPP-projekt indebærer pr. definition, at den offentlige myndighed i den konkrete sag må forlade den traditionelle styringsform, hvor den i et vertikalt, hierarkisk system styrer sammenhængen mellem politikformulering og den direkte udførelse af opgaven gennem bureaukratiet, til at man gennemfører politikker via formulering af fælles mål og indgåelse af aftaler med en privat aktør i en horisontal organisering. Det indebærer desuden, at den offentlige myndighed afgiver noget af (detail)styringen af teknisk og økonomisk art. Der skal være handlerum til, at den private leverandør kan finde de mest optimale løsninger, som kan leve op til de ønskede funktions- og kvalitetskrav.
Offentlige kan forsat øve indflydelse i kontrakt og betalingsvilkår
Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det offentlige udelukkende kan gøre sin indflydelse gældende gennem kontrakter, betalingsmekanismer og den løbende kontrol, som ofte fremhæves som relevante styringsinstrumenter i OPP-sammenhænge. Jeg tror, at der især er meget at hente, hvis nogle af de mere bløde styringsredskaber inden for governance-tænkningen tages i brug også i forbindelse med OPP. Her tænker jeg bl.a. på etablering af en styregruppe for OPP-projektet med definerede funktionsområder og armslængde til driftsorganisationen svarende til en normal bestyrelse i et aktieselskab. En styregruppe med topledelsesrepræsentanter fra både den offentlige instans og den private leverandør, som ud fra de fælles mål, samt eventuelle visioner og strategier for, hvordan de opnåede erfaringer skal danne grundlag for nye fælles forretninger, udelukkende har fokus på det pågældende projekt og det at sikre en koordinering af de centrale beslutninger horisontalt mellem de deltagende partnere. Med respekt for en tydelig afgrænsning af ansvaret i det konkrete projekt, vil en kompetent styregruppe („bestyrelse“) kunne understøtte især innovations- og udviklingsperspektivet i et OPP-projekt.
Anbefalinger til God ledelse af Offentlige Private Partnerskaber vil – som supplement til de mere formelle standardmodeller, som foreligger til understøttelse af OPP – kunne bidrage til at løfte såvel de samfundsmæssige som de kommercielle perspektiver ved OPP-projekter.
