Offentligt ejerskab af selvejende fonde og institutioner kan være en god idé, men vi skal også være på vagt, mener direktør og bestyrelsesformand
– Bestyrelsen i en selvejende fond eller institution skal huske på, at det økonomiske ansvar er hovedsagen, men derudover vil bestyrelsen ofte repræsentere både faglige og forvaltningsmæssige interesser, og dermed er bestyrelsesarbejdet også en slags diplomatiets mødested. Det mener Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet og bestyrelsesformand i Københavns Madhus. Forbrugerrådet er en privat forening, der modtager betydelige offentlige tilskud, og madhuset blev etableret af Københavns Kommune i 2007 som en privat fond.
Langsigtet perspektiv
Generelt mener Rasmus Kjeldahl, at offentlige opgaver ofte med fordel kan løses af selvejende institutioner i en eller anden form. – Det kan være en udmærket idé at udskille visse opgaver i en forretning for sig selv, der kan optræde mere eller mindre uafhængigt af kortsigtede politiske dagsordener, siger han. – Der er gode eksempler på, at uafhængige selskabsformer er bedre til at varetage de langsigtede hensyn end fx kommunale embedsmænd. Det har vi bl.a. set på energiområdet. Ideelt set kan selskaberne forholde sig til de strategiske mål uden at lade sig distrahere af den aktuelle politiske dagsorden. Og selskaberne er jo heller ikke bundet af forvaltningsmæssige traditioner.
– Politikerne kan desuden se en fordel i at overlade opgaver til selskaber uden for forvaltningen. Det kan fx i en vis grad fritage dem for ansvaret for eventuelle ubehagelige beslutninger.
– Det betyder på den anden side, at vi skal være på vagt. Der er jo trods alt tale om offentlige midler, så politikere og samfund skal stille samme krav til selskaberne og deres ledelse og bestyrelser, som der stilles til traditionelle enheder, der forvalter vores skattekroner. Det gælder efter min mening også lønninger.
– Realistisk set kan det være nødvendigt at begrænse offentlighedens indsigt i dele af visse selskabers forretningsmæssige strategi af konkurrencemæssige hensyn.
– De overordnede strategiske mål skal imidlertid være alment kendte. Og på et punkt skal der naturligvis være fuld indsigt. Det gælder også, hvordan selskabets varetager sin etik, dets corporate social responsibility. Her er de strategiske overvejelser helt bestemt et offentligt anliggende.
– Man kan måske sammenligne den uafhængige selskabskonstruktion med et skib, hvor rederiet er en offentlig myndighed: Ejerne beslutter, hvor skibet skal sejle hen, og hyrer et officerskorps i tillid til, at det loyalt styrer i den rigtige retning, selvom ejeren ikke er ombord, siger Rasmus Kjeldahl.
Tværgående opgaver
Da Københavns Kommune valgte at overlade indsatsen for en bedre madkultur, ikke mindst i forbindelse med de godt 80.000 daglige kommunale måltider, til en uafhængig instans, skete det bl.a. i erkendelse af, at den bestående forvaltningsform i hovedstaden ikke var egnet. Der var ganske enkelt behov for en institution, der kunne agere på tværs af de gældende forvaltningsskel.
– Forvaltningsformen og forvaltningens opgaver kan imidlertid ændre sig, og det kan så få konsekvenser for bl.a. Madhusets opgaver, forklarer Rasmus Kjeldahl.
– Det viser bare, at fornuften i en uddelegering af opgaver afhænger af den konkrete situation. Under alle omstændigheder skal man ikke være blind for, at dele af embedsmandsværket kan have svært ved at vænne
sig til, at de selvejende institutioner ikke er en del af deres egen forvaltning.
– Opgaven for bestyrelse og ledelse er at etablere et godt samarbejde med de relevante forvaltninger. Det nytter ikke noget bare at være på tværs, men det skal stå fast, at det i sidste ende er institutionen, der har ansvaret
for at skabe de resultater, der er politisk fastlagt – og holde styr på økonomien, fastslår direktøren og bestyrelsesformanden.
Den diplomatiske bestyrelse
I Rasmus Kjeldahls optik er bestyrelsen et centralt værktøj i bestræbelserne på at finde den rette balance mellem forretningsmæssige, faglige og politiske hensyn.
– Bestyrelsen har en dobbelt funktion, påpeger han. Først og fremmest skal den sørge for, at de på forhånd definerede opgaver bliver løst økonomisk forsvarligt og i overensstemmelse med en strategi. Dernæst er
der en anden vigtig funktion: Bestyrelsen vil som regel afspejle flere interesser. Den vil fx ofte bestå af både embedsmænd og fagfolk. Det kan give konflikter, men det er også en chance for en værdifuld dialog.
– Bestyrelsen kan blive det forum, hvor diplomatiet kan udfolde sig, konkluderer Rasmus Kjeldahl. Ud over direktørstillingen i Forbrugerrådet og formandsskabet i Madhusets bestyrelse er Rasmus Kjeldahl bestyrelsesmedlem i den grønne tænketank Concito, en erhvervsdrivende forening, og formand for DanWatch,
en uafhængig fond, der skal fungere som ’vagthund’ ved at dokumentere konsekvenserne af danske og multinationale virksomheders investeringer, indkøb, handel og produktion i udlandet.
