Webinar: Forberedelse af overgangen til en ny bestyrelsesperiode – tilmeld dig gratis her

Kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt. Det betyder også, at tiden for udskiftning i de offentlige bestyrelser kommer tættere på. Dagens Dagsorden inviterer derfor til webinar om ’overgangen til en ny bestyrelsesperiode’. Hvad bør man forberede? Hvordan sikrer man en god overgang? Og er der mulighed for at påvirke bestyrelsessammensætningen? Det er nogle af de spørgsmål, som Line Markert, partner i Horten og Jørgen Ulrik Jensen, partner i Pluss vil give deres bud på under webinaret.


Tidspunkt: tirsdag d. 27. april kl. 9.00 – 10.00

Sted: Teams (Du modtager link til Teamsmødet på mail efter tilmelding)

Det er gratis at deltage i webinaret.


Program

  • Velkomst kl. 9.00
  • Overgangen til en ny bestyrelse – governanceperspektivet og juridiske opmærksomhedspunkter
    • Hvordan påvirker man bestyrelsessammensætningen positivt?
    • Timing: Hvilke potentielle ændringer skal man nå at forholde sig til nu?
    • Videregivelse af erfaringer til en ny bestyrelse: Hvordan i praksis?
    • 4-årshjul for hele bestyrelsesperioden
    • Uddannelse af en ny bestyrelse – væsentlige opmærksomhedspunkter
  • Tak for nu kl. 10.00

Deltagerne har mulighed for at kommentere og stille spørgsmål under vejs.

Om oplægsholderne

Line Markert er partner i advokatfirmaet Horten og rådgiver virksomheder, ejere og myndigheder i tæt regulerede sektorer, fx havnesektoren samt energi- og forsyningssektoren. Et af Line Markerts specialer er rådgivning af komplekse projekter som fx samarbejdsprojekter på tværs af organisationer og sektorer. Line Markert har bestyrelseserfaring fra bl.a. Dansk Sejlunion, Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter, Aarhus Havn og AffaldVarme Aarhus.

Jørgen Ulrik Jensen er partner i konsulentfirmaet Pluss og har bl.a. specialiseret sig i at lede og drive projekter i krydsfeltet mellem den offentlige og den private sektor – herunder ikke mindst at tænke og formidle resultater ind i en politisk-administrativ kontekst. Han har bestyrelseserfaring fra formandsposter i en række private og offentlige bestyrelser, bl.a. Visit Aarhus, Aarhus Idrætspark, Midtjysk Turisme og Sydvestjyske Museer.