Dagens Dagsorden og Pluss Leadership er stolte over, at vi, sammen med samarbejdspartnerne Horten og EY samt de 10 bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer i vores netværk, nu for femte år i træk har samlet bestyrelsesformænd, ledere og andre med interesse for offentligt bestyrelsesarbejde til at hente viden og netværke på Årets Offentlige Bestyrelseskonference.
Vi satte scenen for at fremme og skabe anerkendelse om offentligt bestyrelsesarbejde tilbage i 2012 med den første konference under overskriften ”Offentlige bestyrelser for fremtiden”, hvor vi ligeledes for første gang uddelte prisen ”Årets Offentlige Bestyrelse”. Under overskriften ”Small is beautiful Big is powerful” stillede vi i 2013 skarpt på de samarbejder og fusioner, der finder sted i de samfundssektorer, hvor man har valgt at lægge driften ud i decentrale enheder med bestyrelser som øverste ledelsesorganer. I 2014 satte vi fokus på bestyrelsens rolle i strategilægningen – ”Bestyrelsens strategiske fodaftryk” kaldte vi konferencen. Sidste år var fokus på at skabe værdi i samarbejdet i og omkring bestyrelsen under overskriften ”Bestyrelsens værdiskabende samarbejde”.
I år løftede vi perspektivet ved at se på, hvordan bestyrelser og deres ledelser finder vej i de megatrends, som sætter rammerne for vores virksomheders og institutioners virke.
Følgende trends er der nogenlunde enighed om blandt fremtidsforskere og trendanalytikere[1]:
- Globaliseringen fortsætter og får nye dimensioner, f.eks. ved at virksomheder placerer forskning og udvikling tæt på i international sammenhæng stærke videnmiljøer.
- Teknologisk udvikling og digitalisering. Digital livstil, fleksible produktionsteknologier og nye tekniske landvindinger dominerer.
- Klima som innovationsdriver. Stigende fokus på CO2-neutralt samfund og krav om bæredygtig produktion og transport.
- Sundhed og aldring. Købestærk og global ældregruppe. Øgede sundhedsudgifter og pres på for øget teknologianvendelse i sundhedssektoren.
- Urbanisering. Menneskelige ressourcer, innovation, kulturtilbud, iværksætteri og virksomhedsudvikling mv. koncentrerer sig i stigende grad om de større byer.
Disse megatrends muliggør en anderledes måde at udvikle, producere og levere vores produkter og services på. Deleøkonomi snakkes der meget om i øjeblikket. Ny vin på gamle flasker, måske, men man kan ikke se bort fra, at en kombination af disse megatrends giver en helt anderledes formel, at der kan skaleres og udvikles interessante forretningsmodeller, som med ét kan udfordre eksisterende virksomheders forretningsgrundlag.
Dette går under begrebet ”Disruption”, som er det nye buzzword i ledelseskredse. Disruption[2] er meget mere end innovation; det er en ændring af måden, vi tænker på, vores adfærd, måden, vi gør forretninger på og lever vores dagligdag på. Disruption fordriver et eksisterende marked, en industri eller teknologi og erstatter det med et nyt og bedre produkt. På én gang destruktivt og kreativt. Indtil videre gentages de samme eksempler – Netflix, der har fortrængt Blockbusters videoudlejning. Kodak, der blev udkonkurreret af digitalkameraet. Airbnb, som udvider overnatningsmuligheder.
Så voldsomme og radikale forandringer ser vi ikke i den offentlige sektor. Og dog. I Danmark har vi verdens største offentlige sektor. Det ville være et stort problem, hvis man fra politisk hold forsøgte at afskærme den offentlige sektor fra disse megatrends. Og det gør man da heller ikke. De reformer og samfundsstrategier, som kommer i en lind strøm – i uddannelsessektoren, i forsyningssektoren og for så vidt også i kultursektoren – er en reaktion på de nævnte megatrends. Det er en erkendelse af, at den store stat og offentlige sektor, vi har i Danmark, kun kan berettige sig selv, hvis den aktivt bidrager til, at befolkningen og virksomhederne understøttes i at klare sig i den globale konkurrence, i at tage udfordringer med digitaliseringen op, i at sikre at vi i en tid, hvor befolkningen ældes, gør andet for at øge arbejdsudbuddet, i at effektivisere og få stadig mere kvalitet for færre penge. I stedet for at beskytte befolkningen mod de store forandringer som følge af globalisering og digitalisering, klæder konkurrencestaten dem på til kompetencemæssigt at kunne tage udfordringerne op.
Det er her, at bestyrelsen og ledelsen af de selskabsgjorte og selvejende driftsorganisationer kommer ind i billedet. I den styringslogik eller i det organisationsideal, som der ligger i konkurrencestaten, er de den helt afgørende instans i at sikre, at vores uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner og forsyningsvirksomheder er dynamiske og agile enheder, så de til enhver tid virkeliggør de intentioner, der ligger i reformerne. Men også på den måde, at de gennem læsning af megatrends og de strategier, der udvikles i den enkelte enhed, kan medvirke til at presse de nødvendige reformer frem. For innovation og de nye ideer starter sjældent i Folketinget eller hos de myndigheder, der sætter rammerne for institutionernes virke. De inspireres typisk af de virksomheder og institutioner, der er på forkant og har læst udviklingen og tolket megatrends før andre. Det var inspiration til at læse udviklingen og handle på den, vi var samlet om på Årets Offentlige Bestyrelseskonference.
Jeg vil gerne sige tak til alle foredragsholderne for visionære og engagerede bidrag. Samt tak til alle, der deltog på konferencen. Bedømt ud fra evalueringen er jeg glad for at kunne konstatere, at vi med dette tema, og de gode oplæg, ramte noget, der synes at have givet værdifuld inspiration i det strategiske bestyrelsesarbejde.
Og et stort tillykke til TEC med prisen som Årets Offentlige Bestyrelse. 4.000 offentlige bestyrelser kunne konkurrere om prisen. 15 bestyrelser blev indstillet og vurderet. Ud af disse blev Provas og TEC af et uafhængigt bedømmelsesudvalg valgt som ”Best in Class” i henholdsvis forsyningssektoren og uddannelsessektoren. Men det var uddannelsesinstitutionen, der i år løb med den nationale pris Årets Offentlige Bestyrelse. Det ser jeg frem til, at både forsynings- og infrastrukturvirksomhederne samt kultursektorens institutioner vil udfordre næste år.
Vi vil nu sætte os sammen med bestyrelsesforeningerne og vores partnere for at finde temaet for næste års konference.
[1] Baseret bl.a. på RegLab’s analyse af ”Fremtidens industri i Danmark”, 2012, Institut for Fremtidsforskning (2006), ”Why Megatrends Matters”, FORA (2009), ”New Nature of Innovation”, Lars Tvede (2010), ”Supertrends”.
[2] Erik Buchwald Christensen.
