Er det forskelligt at sidde i en offentlig bestyrelse frem for i en privat. Hvis der er forskelle, betyder de så noget grundlæggende for bestyrelsesmedlemmernes roller og opgaver?
Mig bekendt er der ikke udarbejdet ”tunge” analyser eller forskning, der bør føre til, at det enkelte bestyrelsesmedlem skal agere forskelligt, om medlemskabet er af en offentlig eller en privat bestyrelse.
Opgaverne forudsætter faglige og personlige kompetencer, der er i passende balance med virksomhedens og/eller institutionens krav og med de rammer, som organisationen er underlagt fra samfundets side og fra ejerside.
Overordnet er det enkelte bestyrelsesmedlems opgave at varetage virksomhedens eller institutionens tarv: …. det forhold, den tilstand, at noget er påkrævet, nødvendigt ell. (næsten) uundværligt, ell. det, som er påkrævet, nødvendigt, uundværligt); fornødenhed; behov;….. (ordbog over det danske sprog 1946).
De seneste års ”munterheder” på ”bestyrelsesfronten fra bl.a. DSB og banker synes at vise, at de ”smukke” kvalitetskriterier, som opstilles af forskere, konsulenter og guruer, er vanskelige at opfylde. Heldigvis er praksis fra helt almindelige og knapt så eksponerede bestyrelser bedre. Det giver en fornemmelse af, at det ikke er rollen som sådan, men mere det enkelte medlems selvopfattelse og handlen derudfra, der kan være årsag til de gode eller dårlige resultater i bestyrelseslokalet. Bestyrelsesarbejdet er blevet kommercialiseret gennem rådgivere,
kursusvirksomheder og uddannelsesinstitutioner. Resultaterne af den snart mangeårige indsats er det ikke nemt at registrere. Det er bekymrende, at bestyrelsesformænd og -medlemmer kun sjældent er på forsiderne, når det drejer sig om resultatopnåelse for selskaberne, ledelserne og medarbejderne, de er sat i spidsen for. Bestyrelsesarbejde er helt almindeligt hårdt arbejde. Det rummer ganske vist andre opgaver end daglig ledelse. Men det giver ikke basis for at gøre det mere prestigefyldt end institutionens eller virksomhedens øvrige opgaver.
Corporate Governance, Corporate Social Responsibility og andre lignende blomstrende begreber har sneget sig ind i ledelsessprogets i forvejen kringlede gange. Det er hverken sproget eller praksis blevet mere kønt af.
Mon ikke almindelig redelighed, respekt, tillid og ordentlig opførsel kan erstatte myriaderne af floskler, der hærger, når rollerne som bestyrelsesformand eller -medlem er til diskussion og efterfølgende til udfyldelse?
