Flere analyserapporter og tænketanke har påvist meget store potentialer for systemeksport af dansk forsyning – rådgivning, hardwareleverandører og drift – hvor barrieren for at realisere potentialerne er forsyningsselskabernes regulatoriske begrænsninger
Med afsæt i Pluss’ og EYs spørgeskemaundersøgelse blandt 400 bestyrelsesformænd og ledere i forsyningssektoren, august 2016, har Dagens Dagsorden bedt ni direktører og bestyrelsesformænd om at vurdere deres potentialer. Når private virksomheder lykkes med kontinuerlige effektiviseringer, skyldes det ikke kun optimering af drift – de forretningsudvikler også deres virksomheder ved f.eks. at opnå storskala-gevinster gennem eksport. Kan og vil forsyningsselskaberne også det, hvis de fik muligheden?
Danske forsyningsselskaber vurderer, at de har kompetencer på internationalt niveau
De ni bestyrelsesformænd og direktører er enige i, at de danske forsyningsselskaber har – og internationalt anerkendes for – stor dygtighed. Og såvel i højtudviklede lande som USA som i ulande efterspørges der langt mere effektive forsyninger med vand, vandafledning/rensning og varme.
Direktør Bo Laden, Aalborg Forsyning: ”Et scenarie, hvor Aalborg Forsyning er med i et turnkey projekt i Chicago, hvor vi står for opstart og uddannelse af staben til at håndtere f.eks. et moderne renseanlæg, det vil vi sagtens kunne gøre – og måske kan der også tjenes millioner på det, men det bliver ikke Aalborg Forsynings opgave. Dem, der er dygtige til det kommercielle, skal løbe med den bold”.
Ingen af de interviewede ser sig selv som en del af et forretningsmæssigt setup i hverken Danmark eller udlandet. De fleste ønsker sig dog lidt friere tøjler, både for bedre at kunne understøtte dansk eksport og for at kunne høste erfaringer fra udlandet til at udvikle egen forsyning.
Direktør Jesper Frost Rasmussen, DIN Forsyning, samler hovedparten af synspunkterne i sin vurdering: ”Vi er en forsyningsvirksomhed i Esbjerg- Varde, hvor vi fokuserer på sikker forsyning til lavest mulig pris. Og så har vi en vigtig samfundsmæssig betydning med flere bundlinjer. Så selvom vi ville få helt frie hænder til at kaste os over drift af vandselskaber i udlandet, rådgive om drift, etc. – noget, der klart er et marked for – så er det ikke vores opgave. Vi vil gerne inviteres med eller vises frem, hvis vores rådgivere og/eller leverandører har ønsker om at have os med”.
Bestyrelsesformand Pia Dam, Vand & Affald, rammer det eksterne engagement tydeligt ind: ”V&A har flere gange haft medarbejdere udsendt til at forestå undervisning i bl.a. Kaliningrad og her lige om lidt i Zambia. Begge gange er det private virksomheder, der har vundet opgaven, og betaler for vores medarbejders tid. Dvs. vi understøtter de private firmaer til at vinde opgaver i udlandet, men forbrugere i Svendborg bliver ikke belastet af opgaven. Vi vil som udgangspunkt gerne understøtte de private kommercielle firmaer med eksportopgaver i udlandet, da vores folk også oplever et kompetenceløft herved, og det er uden omkostning for forbrugere i Svendborg”.
Udenlandsk engagement kan løfte forsyningen i Danmark, også uden at gøre det til et forretningsområde
Også uden at være en del af det forretningsmæssige setup har danske forsyningsvirksomheder interesse i at være med i internationale projekter. Direktør Lars Therkildsen, HOFOR: ”Vi har lige etableret et nyt vandværk helt uden betjening. Det har vi vist frem for mange kinesiske delegationer, og vi hjælper gerne med. Bliver der bygget f.eks. 20 vandværker med tilsvarende teknologi, så får vi en meget større erfaringspool at trække på, når vi skal vedligeholde og levetidsforlænge dette vandværk. Når vi kan tilbyde internationale udstationeringer, kan vi også tiltrække og fastholde de absolut dygtigste ingeniører, hvilket er endnu en grund til at gå med i internationale projekter, også selvom det er efter en omkostningsdækningsmetode og ikke et forretningsmæssigt setup”.
Bestyrelsesformand Asger Kej, FORS: ”Vi skal blive ved vores læst – vi skal nok vokse, men det bliver gennem fusioner med naboer og/eller andre forsyningsgrene. Vi vil gerne bidrage med viden og erfaring til at fremme dansk eksport, men vi bliver aldrig en aktør, hvor der er private aktører. Vi lejer også gerne medarbejdere ud til f.eks. rådgivere mod en mindre overhead, men det er primært for, at vi bliver en mere attraktiv virksomhed at arbejde i. Så når/hvis vi benytter den model, skal vi være sikre på, at medarbejderen kommer hjem igen”.
Flere efterspørger friere tøjler til at udvikle sig lokalt
Nogle af de interviewede taler om dobbelte bundlinjer – altså andet end blot billigst mulig pris på en isoleret ydelse. Andre taler om at se på løsning af de forsyningsmæssige og miljømæssige opgaver i en helhed. Og særligt når det kommer til klimasikring, vinder det genklang blandt alle de interviewede fra vandselskaberne. Flere nævner skrækeksemplerne fra Wales, Hamborg og Berlin, hvor privatisering både har givet høje forbrugerpriser og nedslidte forsyninger.
Direktør Lars Therkildsen, HOFOR: ”Hvile i sig selv-princippet giver mulighed for langsigtede klimatilpasningsløsninger integreret i forsyningen. Jagten på kortsigtede gevinster vil være dræbende for den slags løsninger”.
Direktør Lars Birk Rasmussen, Langelands Forsyning: ”Stordrift giver synergi, men der tabes også noget, jo mere afstanden øges fra selskab til forbruger. Derfor bør forsyningsselskaber i lokalsamfund som Langeland se efter at blive en større spiller med tilgrænsende opgaver, f.eks. etablering af biogasanlæg, der ud over vores eget spildevandsslam og organisk affald fra husholdningerne også kan håndtere landmændenes gylle, ilanddrevet tang på strandene, etc. Vi vil under alle omstændigheder være en nøglespiller for såvel aftager som leverandør i et sådant anlæg, og derfor bør vi her sidde med om bordet uden nødvendigvis at skulle sidde for bordenden”.
