Særligt medarbejderne, men også de studerende, som sidder i de videregående uddannelsers bestyrelser oplever, at de ikke bliver hørt og inddraget i samme grad som de eksterne medlemmer, som har flertal i bestyrelserne. Det viser en ny undersøgelse fra Tænketanken DEA.
Tænketanken DEA har netop offentliggjort resultaterne af dette anaylsespor i den store undersøgelse i “Styringen af Uddannelsesdanmark”. Undersøgelsen er baseret på en survey blandt 303 bestyrelsesmedlemmer og -formænd på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter foretaget i 2016.
”Flere ansatte og de studerende peger på, at der er en alliance mellem de eksterne medlemmer og den daglige ledelse – de professionelle ledere – som efter deres mening står i kontrast til deres mere faglige indsigt i uddannelsesinstitutionerne,” siger Kristian Klausen, konsulent i Tænketanken DEA, som står bag undersøgelsen.
I Danmark er der en lang tradition for inddragelse af medarbejdere og studerendes viden og erfaringer i bestyrelsesarbejdet. Dog er det sådan, at der med indførelsen af universitetsloven i 2003 blev indført universitetsbestyrelser med eksterne flertal. Disse er enten valgt ved selvsupplering eller udpeget af navngivne organisationer, som fx kan repræsentere arbejdsgivere og arbejdstagere.
Medarbejderne og studerende er mere kritiske over for det interne samspil
Undersøgelsen viser bl.a., at medarbejdere og studenterrepræsentanter er væsentligt mere kritiske over for det interne samspil i bestyrelsen end de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Således mener godt tre ud af fire (76,4 pct.) af de eksterne bestyrelsesmedlemmer i høj grad, at beslutninger i bestyrelsen bygger på dialog og konsensus. Det samme gælder for under halvdelen (45,7 pct.) af medarbejderrepræsentanterne og knap seks ud af ti (58,1 pct.) af studenterrepræsentanterne.
Samtidig mener knap halvdelen af studenterrepræsentanterne (48,4 pct.) og seks ud af ti medarbejderrepræsentanter (60,6 pct.) i høj grad, at alle medlemmer har mulighed for at indgå i bestyrelsens arbejde. Det samme gælder for mere end otte ud af ti eksterne medlemmer (83,0 pct.). Det er særligt de studerende på professionshøjskolerne og universiteterne, der i mindre grad mener, at alle medlemmer bliver givet mulighed for at indgå i bestyrelsens arbejde.
Medarbejdere og studerende også mere kritiske overfor samspil med daglige ledelse
Undersøgelsen viser også, at under halvdelen af medarbejderrepræsentanterne (45,7 pct.) og omkring seks ud af ti studenterrepræsentanter (61,3 pct.) karakteriserer samspillet med den daglige ledelse som i høj grad konstruktivt. Det samme gælder for næsten otte ud af ti (80 pct.) af de eksterne bestyrelsesmedlemmer.
Det er særligt på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, at medarbejdernes besvarelser adskiller sig fra de eksterne medlemmers.
Medarbejder- og studenterrepræsentanterne er også i noget mindre grad enige i, at samspillet med den daglige ledelse er præget af åbenhed og tillid. Mens omkring hver tredje (34,3 pct.) af medarbejderne og knap halvdelen (48,2 pct.) af de studerende i høj grad er enige, gælder det samme for syv ud af ti (69,4 pct.) af de eksterne medlemmer. Igen er det særligt på erhvervsakademierne, at medarbejdernes svar adskiller sig fra de eksterne medlemmers.
Forskel på interne og eksterne medlemmers fokus i bestyrelsesarbejdet
De interne medlemmer prioriterer anderledes, når det kommer til bestyrelsens fokusområder og kompetencer. Mens de eksterne medlemmer finder generiske, overordnede fokusområder for bestyrelsesarbejde som økonomi og udvikling af vision og strategi vigtige, så vægter de interne medlemmer også mere domænespecifikke emner højt.
For det første mener mange interne medlemmer i højere grad, at bestyrelsen bør have viden om uddannelsessystemet og fokusere på udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne. For det andet mener de interne medlemmer, at bestyrelsen bør have flere kompetencer inden for organisationsudvikling, og at bestyrelsen bør fokusere mere på organisationskultur og arbejdsmiljø.
