Mens selskabsledelse er hyppigt diskuteret og i stigende grad praktiseret i den private sektor, er der ikke nær den samme opmærksomhed om emnet i den offentlige sektor. Initiativet ”public governance” handlede i virkeligheden om noget andet, nemlig om god offentlig ledelse, som naturligvis også er væsentligt, men som altså er noget andet. Selskabsledelse vil kort fortalt sige de rammer for ledelsens virke, som sættes af ejer, bestyrelse, incitamenter og lovgivning. Det er altså ikke selve ledelsen, men rammerne omkring den, der er i fokus.
Den offentlige sektor beskæftiger 30% af danskerne, og mange af dem er i offentlige virksomheder som skoler, plejehjem, kulturinstitutioner, forsyningsvirksomheder mv. Der er altså for lidt opmærksomhed om, hvordan ejerskab, bestyrelse og incitamenter skal indrettes i disse virksomheder for at sikre en optimal ledelse. Dette ikke mindst fordi udviklingen i den offentlige sektor ikke på samme måde kommer af sig selv som følge af markedskræfterne. Vi kan f.eks. ikke have en diskussion af, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, og hvordan vi får gang i produktivitetsvæksten uden samtidig at diskutere offentlig selskabsledelse. Derfor er et initiativ som „Dagens Dagsorden – Tidsskrift for offentlige bestyrelser“ utroligt vigtigt.
Ejerskab med omtanke
Man kan ikke bare oversætte principperne fra ”corporate governance”. Derfor må vi tænke selv, og der er behov for et forum som Dagens Dagorden, hvor ideerne præsenteres og udvikles. „Aktivt ejerskab“ har eksempelvis været et vigtigt tema i den private debat, hvor man ønskede, at aktionærerne skulle være mere aktive på generalforsamlinger o.l. og dermed give bestyrelser og ledelser modspil. Men aktivt ejerskab skal udøves med forstand. Sammen med professor Hansmann fra Yale University i USA har jeg eksempelvis fremsat den hypotese, at det er lige så vigtigt, at ejerne holder en vis, passende afstand til virksomheden.
Den moderne tænkning om udøvelse af statsligt ejerskab er, at staten skal formulere målsætningerne med den offentlige virksomhed i et mandat (en lov, en koncession eller lignende) og herefter overlade selskabsledelsen til en professionel bestyrelse, der så løser opgaven så godt som muligt uden utidig politisk indblanding. Ministeriet eller andre offentlige myndigheder kan så overvåge, om resultaterne er tilfredsstillende og eventuelt ændre loven eller udskifte bestyrelsen, hvis de ikke er. Men politikerne blander sig ikke i den daglige ledelse. Man kan sige, at målsætningerne med den offentlige virksomhed er ”indkapslet” i det mandat, som de har givet virksomheden.
Virkeligheden er dog ofte en anden. Politikerne råber op og griber ind, så snart medierne bringer en historie om noget, de ikke kan lide. De glemmer med andre ord at have den rigtige afstand til virksomheden. Det svarer til at have en generalforsamling hvert andet øjeblik. Medierne leder altid efter skandalehistorier, fordi de ser det som en konkurrenceparameter at puste til forargelsen.
De skal nok finde de dårlige historier, både når de er der, og når de ikke er der. Ellers skal interesseorganisationer og andre nok hjælpe dem på vej. Jo mere vi kan beskytte offentlige virksomheder mod den form for hovsastyring, desto bedre.En passende afstand mellem ejerskab og virksomhed er dog ikke det samme som at ignorere den. En anden form for mislykket offentligt ejerskab er fuldstændig passivitet. Jeg er ikke i tvivl om, at det, der i virkeligheden driver en lang række af vores bedste offentlige institutioner, er, at ledende medarbejdere tager en form for virtuelt ejerskab, hvor de identificerer sig med institutionen og dens formål. De fylder et vakuum, som opstår, når ejerne falder i søvn. Men i andre tilfælde er der brug for, at der sker noget for at bringe virksomheden på ret køl, og her er det nødvendigt, at også offentlige ejere vedkender sig deres ejerskab.
Der er mange spørgsmål at tage fat på
Der er mange spørgsmål, som fortjener at blive diskuteret. Skal offentlige ejere sidde i bestyrelsen? Hvad er det for kompetencer, der er brug for i bestyrelserne? Hvordan kan man arbejde med kompetencer i udpegede bestyrelser? Hvordan opdager bestyrelsen, at den har ansat den forkerte? Hvor langt bør man gå med resultatløn i en offentlig virksomhed? Hvad er en passende kapitalstruktur (balance mellem gæld og egenkapital) i institutioner, der har fået økonomisk handlefrihed? Med Dagens Dagsorden er bolden givet op.
