Kender du de vigtigste pejlemærker for fremtidens offentlige bestyrelser? Få dem på ÅOB21

På Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2021 kigger vi fremad i selskab med nogle af landets dygtigste ledere. Kan offentlige bestyrelser se ud over selskabets interesser? Og hvilken rolle bør offentlige bestyrelser spille i en mere fællesskabsorienteret verden? Sæt kryds i kalenderen d. 1. november kl. 9.00 – 15.30.

Program-AaOB21

Nominér en bestyrelse til Årets Offentlige Bestyrelsespris 2021

Kender du en bestyrelse som gør et ekstraordinært godt og værdiskabende arbejde til inspiration for andre bestyrelser, og som har formået at drive professionel bestyrelsesarbejde til UG i denne uforudsigende tid? Læs mere om sidste års vinder her.

Send dit nomineringsforslag til nkl@pluss.dk inden d. 15. september. Din nominering behandles anonymt.

Procedure

Når vi har modtaget din nomineringen kontakter vi bestyrelsen for at høre, om dens interesse i at lade sig nominere. Herefter bliver bestyrelsen bedt om at udfylde et uddybende spørgeskema og evt. svare på opfølgende spørgsmål fra Pluss Leadership, der forbehandler ansøgningerne til et nomineringsudvalg som indstiller 2-3 kandidater fra hver kategori (uddannelse, kultur og forsyning/infrastruktur) til ”Best in Class”.

Det endelige valg af “Best in Class” og Årets Offentlige bestyrelse foretages af et uafhængigt bedømmelsesudvalg bestående af tre eksperter.

Det er gratis at lade sig nominere og deltage i konkurrencen. Vi forventer kun, at de endeligt nominerede er repræsenteret på Årets Offentlige Bestyrelseskonference til at modtage prisen.

Baggrund og historie

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser er et netværk af bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer for de ca. 4.000 offentlige bestyrelser i Danmark inden for sektorer som uddannelse, kultur, forsyning/infrastruktur, erhvervsfremme, det sociale område mv. Med prisen ønsker vi at kaste lys på og fremme det gode, værdiskabende arbejde, der leveres af mange offentlige bestyrelser.

Tidligere vindere af Årets Offentlige Bestyrelsespris

  • 2012: Aarhus Vand
  • 2013: NRGI, Tradium og Ringkøbing-Skjern Museum (dette år blev prisen tildelt inden for hver at hovedkategorierne)
  • 2014: Holbæk Forsyning og Niels Brock
  • 2015: Esbjerg Gymnasium
  • 2016: TEC København
  • 2017: Skanderborg Forsyning
  • 2018: Aalborg Symfoniorkester
  • 2019: Rønne Havn
  • 2020: SK Forsyning