Bestyrelsesformænd ønsker fri løndannelse for lederne

Dagens Dagsorden har interviewet ti tilfældigt valgte bestyrelsesformænd for uddannelsesinstitutioner. De siger samstemmende, at de nuværende rammer for løn og resultatlønskontrakter med lederen er alt for snævre og bureaukratiske.

De interviewede bestyrelsesformænd deler sig i to grupper. Den ene gruppe ønsker at fortsætte med resultatlønskontrakter og nogle endda med en større del af lønsummen som resultatløn, mens den anden gruppe helt vil afskaffe resultatløn – og én har allerede gjort det.

Højere grundløn i stedet for resultatløn i gymnasierne

En stor gruppe bestyrelsesformænd for gymnasierne finder løndannelsen for rektorer alt for stram. De vil gerne markant øge basislønnen, så den svarer til sammenlignelige andre offentlige ledere. Bonus eller resultatløn vil de reservere til egentlige ekstraopgaver, som kræver en betydelig indsats ud over den daglige ledelse. Det kan være ifm. byggeprojekter, fusioner eller andre ekstraordinære tiltag – tiltag som i dag ’kun’ kan honoreres inden for en bonusramme på 30.000 kr.

Baggrunden for modstanden mod resultatløn er principiel. De anser ledelse som en del af ansættelseskontrakten, så det bør lederen ikke have bonus for. ”Har vi en rektor, der ikke leder i overensstemmelse med bestyrelsens ønsker, så har vi et helt andet problem,” siger bestyrelsesformand Flemming Just, Esbjerg Gymnasium og fortsætter: ”Men der kan selvfølgelig være situationer med f.eks. en rektor tæt på pensionsalderen, som ikke helt performer, og hvor man ikke ønsker bøvlet med et ledelsesskifte i utide. Her kan resultatløn være et godt styringsredskab.” Flere bestyrelsesformænd har også en principiel modstand på grund af den kommunikationsmæssige sammenblanding af rektors løn og institutionens strategiske mål, hvor det bliver uklart for medarbejderne, om de skal løbe stærkere eller en anden vej for at nå institutionens strategiske mål, eller om det er for, at rektor kan få højere løn. Resultatløn kan med andre ord være svært at arbejde med på skolen, hvilket er baggrunden for, at bestyrelsen for Middelfart Gymnasium ikke har indgået en resultatlønskontrakt med deres rektor.

Færre og enklere mål

Alle bestyrelsesformænd vurderer, at de nuværende resultatlønskontrakter er for omfattende, og i særdeleshed er der alt for mange mål. Hele ideen med resultatlønskontrakter er at skabe fokus. Derfor er det selvmodsigende, hvis der skal skabes fokus på alt for mange mål. Helt galt går det, når der er mål, som vægter omkring 5% af den samlede resultatlønskontrakt – et mål, som ikke vægter mere, er per definition ikke et fokusområde, så at indsætte dem, underminerer respekten for resultatlønskontrakterne hos såvel bestyrelserne som lederne.

Udvalgte strategiske mål og initiativer skal være bonusgivende

De interviewede bestyrelsesformænd er enige i, at uddannelsesinstitutionerne skal have fokus på f.eks. fravær og gymnasierne på, at studenterne kommer i gang med videregående uddannelser bagefter – det er basis for institutionens eksistensberettigelse. De bestyrelsesformænd, der går ind for resultatløn, fremhæver, at bonusmål skal tage afsæt i områder, hvor lederen rent faktisk har indflydelse på resultatet. Bestyrelsesformand Hans Viggo Støving, SOSU Randers fortæller: ”Vi går alle ind for, at vores elever hurtigt får job efter endt uddannelse, men normeringerne besluttes i kommunerne og regionerne, så det har direktøren reelt ingen indflydelse på, og derfor er det uhensigtsmæssigt, at det i dag er et ministerielt bestemt resultatlønsmål.” Og bonus skal være knyttet op til nye konkrete initiativer, som institutionen skal have fokus på fremover: ”Vi ser gerne, at bonusandelen kommer op på 20-25 procent af lederens løn samtidig med, at det fysiske omfang af bonusaftalen kommer ned fra de nuværende 25 sider til et par sider med nogle få unikke indsatsmål, som sikrer institutionens fortsatte strategiske udvikling, som vi gør det i internationale koncerner,” siger bestyrelsesformand Poul Arne Jensen, Mercantec i Viborg og fortsætter: ”Det er jo ikke modstridende at belønne en indsats for at få flere af vores elever til at tage en del af deres uddannelse i udlandet, og så samtidig uden belønning af have fokus på elevfravær eller aflyste timer.”

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her