Hvilke udfordringer står offentlige bestyrelser overfor i dag? Det stillede Jesper Fisker skarpt på til Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2021. Og han bød ind med, hvilke temaer det er afgørende for fremtidens bestyrelser at tage op for at honorere de krav og forventninger, der stilles til dem i styringskæden.
Af Nana Kronberg Jensen, Juniorkonsulent, Pluss Leadership
”Hvis vi ikke havde bestyrelser i offentlige institutioner, blev vi nødt til at opfinde dem.” For Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse og formand for Københavns Professionshøjskole, er der ingen tvivl om, at offentlige bestyrelser har deres berettigelse, og at de fortsat løser vigtige problemstillinger i samfundet.
Bestyrelserne opstod som et forsøg på at flytte ”bøvlet” ud lokalt, fortæller Fisker. Grundtanken var, at problemer løses bedst tæt på driften. Dette gav også politikerne og centraladministrationen på Christiansborg muligheden for at holde problemerne ud i en armslængde, så relativt små punkter ikke fyldte for meget på dagsordenen.
Hovedpunkter i arbejdet i de offentlige bestyrelser har ifølge Fisker de seneste år været at balancere hensyn til egen institution overfor de facto-ejere og at præsentere løsninger på det, Sigge Winther i bogen Entreprenørstaten kalder ”bagdørsproblematikker” – de mere implementerings- og procesorienterede problemstillinger, hvor særligt politiske aktører ikke har den store interesse. Samtidig har et centralt tema været bestyrelsernes evne til at udfordre egen ledelse samt evne til at samarbejde på tværs og bidrage til kollektive løsninger.
Aktuelle konkurrenceparametre for fremtidens bestyrelser
I dag har forventningerne til offentlige bestyrelser samme grundtone, siger Fisker: offentlige bestyrelser befinder sig i et spændingsfelt mellem forskellige aktører i styringskæden og kan og bør fortsat arbejde med ovennævnte tematikker.
Men Fisker fremhæver også tre overordnede temaer, som fremtidens bestyrelser kommer til at konkurrere på – og derfor med fordel også kan have på dagsordenen for at honorere de krav og forventninger, man berettiget kan stille op for bestyrelser. Hvis de offentlige bestyrelser skal sikre deres fortsatte relevans, er det vigtigt, at de leverer på de tre parametre. En kort opsummering af de tre parametre følger her.
Komplekse problemer kræver tværinstitutionelle svar
I fremtiden er der brug for sektorsvar på tværs af institutioner på problematikker som eksempelvis den grønne omstilling. De svar bør de offentlige bestyrelser sigte efter at blive en del af. Arbejdet med disse komplekse problemer stiller store krav til offentlige bestyrelser om at bidrage til løsninger på tværs af temaer og aktører. Fisker understreger, at bestyrelserne her bliver nødt til at være offensive, skabe samarbejde og løsninger, som de kan stå inde for. For behovet (og potentialet) for reel forandring ligger i det længere træk – og her har fremtidens offentlige bestyrelser en afgørende rolle at spille.
Spørgsmålet om kvalitet og kvalitetsopfølgning
Fremtidens bestyrelser bør ikke hoppe rundt mellem forskellige dagsordner, men bør blive bedre til selv at sætte en enkel, men bredere dagsorden, som favner temaer og problemstillinger på tværs. En mere fokuseret dagsorden gør det nemmere at arbejde med kvalitet og kvalitetsopfølgning: Hvad er god kvalitet på den længere bane, og hvordan bidrager vi som bestyrelser konkret til kvalitetsarbejdet?
I bestyrelsernes arbejde med kvalitet og kvalitetsopfølgning er det afgørende, at der foreligger gode rammekontrakter med ressortministeriet, og at denne kontrakt er baseret og forvaltes på tillid. Her er det afgørende, at bestyrelserne viser ambitioner om at skabe større handlefrihed – og at de leverer på denne handlefrihed inden for områder, hvor bestyrelsens arbejde er relevant.
Balance i bestyrelsessammensætningen er vigtig, så både de forretningsmæssige og lokalfaglige kompetencer er repræsenterede.
Balance i bestyrelsessammensætningen
Et tema, der vinder stigende indpas på dagsordenen, er udpegningen til offentlige bestyrelser. Jesper Fisker understreger her, at han hører til gruppen, der også mener, at faglighed skal have sin plads. Men samtidig erkender han også, at særligt lokalt (og fagligt) forankrede bestyrelser er særligt udfordrede på rekruttering og kompetenceudvikling af bestyrelsesmedlemmer.
Et centralt opmærksomhedspunkt for fremtidens bestyrelsesarbejde bliver derfor at sikre en vellykket balance i bestyrelsessammensætningen, så både de forretningsmæssige og lokalfaglige kompetencer er repræsenterede. Dertil kommer vigtigheden af løbende at udvikle bestyrelsernes kompetencer og deres evne til at tage en fælles ”institutionskasket” på i bestyrelsesarbejdet.
De offentlige bestyrelser varetager altså en vigtig rolle, men står samtidig overfor nye konkurrenceparametre, som de skal levere på – alt sammen for at levere fremtidens løsninger til fremtidens samfund. Arbejdet med de tværinstitutionelle løsninger, forståelsen af og opfølgningen på kvalitet samt balancen i bestyrelsessammensætningen er alle temaer, som Jesper Fisker på konferencen understreger, bør stå fasttømret på dagsordenen ved næste bestyrelsesmøde.
