Ib Haahr, formand for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne ønsker, at de partsudpegede bestyrelsesmedlemmer fremover bliver valgt ud fra de kompetencer, den samlede bestyrelse for hver erhvervsskole har behov for.
LO og DA udpeger medlemmer til erhvervsskolernes bestyrelser for en firårig periode, såkaldt partsstyrring. De har lige mange bestyrelsesposter, og de har hver en repræsentant i formandskabet. Sådan både forventer og ønsker Ib Haahr, at det vil være fremover.
„Men vi er nødt til at åbne bogen for, hvad vi vil opnå, så vi bliver helt skarpe på vores indsats, og at de bestyrelsesmedlemmer, vi udpeger, tilsammen har de kompetencer, der skal til for at realisere målene,“ siger Ib Haahr. I dag udpeger hver part bestyrelsesmedlemmer efter egne politiske hensyn. Så selvom de enkelte medlemmer har mange relevante kompetencer, er det ikke givet, at de tilsammen udgør det stærkeste hold.
Formandsskabet skal foretage det endelige valg
Ib Haahr ser to beslægtede principper for bestyrelsessammensætning, som forener partsstyring med kompetencevalg. I begge principper udpeger parterne hver en formandskandidat, så formandskabet ligger fast, herefter:
- Parterne udpeger dobbelt så mange bestyrelseskandidater, som der er behov for, hvorefter formandskabet plukker dem, som samlet bedst dækker bestyrelsens kompetencebehov – de øvrige kandidater kan blive suppleanter.
- Formandskabet fastlægger kompetencebehovet og går herefter tilbage i baglandet for at „plukke“ de bestyrelsesmedlemmer, der giver det stærkeste hold
„Ved udpegning af bestyrelseskandidater efter kommunalvalget i efteråret kan vi som forening med sikkerhed melde ud, at parterne bør have fokus på kompetencer, men det er lidt usikkert, om vi når at få formuleret nogle færdige modeller for kompetenceudpegning, som vi kan anbefale,“ siger Ib Haahr.
Kompetencefokus styrker bestyrelsesrollen og indflydelsen
Man kan ikke tænke bestyrelseskompetencer uden at tænke aktivitet og roller i bestyrelsen. Derfor vil kompetencefokus ved udpegning have den meget positive sideeffekt, at bestyrelserne bliver skarpere på, hvordan de kan og skal øve indflydelse og tage ansvar for skolens tarv og udvikling, og disse roller og kompetencer kan stå langt klarere for direktion og ministerium. „Vi har tidligere set eksempler på, at såvel ministeriet som direktører har kørt (næsten) uden om bestyrelserne, når der har været problemer på en skole. Det er rigtigt ærgerligt, for bestyrelserne har ikke alene en formel rolle at spille, de har også noget at byde ind med i løsningen,“ siger Ib Haahr og fortsætter: „Bestyrelse og direktion udgør den samlede øverste ledelse på skolen, og det er meget vigtigt, at man har et ligeværdigt afbalanceret styrkeforhold, så man i et respektfuldt samarbejde sætter og opfylder fælles mål for skolens fremtid, drift og udvikling“.
