Er politikerne på vej ud af bestyrelserne?

Kommunalpolitikerne bliver udnævnt til at sidde i en lang række offentlige bestyrelser, udvalg og kommissioner. I Aalborg Kommune har man regnet sig frem til, at det drejer sig om i alt 608 pladser, der skal fordeles mellem de 31 byrådsmedlemmer. Det er godt nok en af største kommuner, men i de mindre kommuner findes ofte forholdsvis lige så mange poster, der skal fordeles. Det er tale om vigtige hverv og funktioner, men også et tidskrævende arbejde. Og i modsætning til folketingspolitikere, har kommunal- og regionsråds¬politikere arbejde ved siden af.

I denne artikel har vi spurgt en topembedsmand og en politiker om deres syn på fordele og ulemper ved politikere i bestyrelserne, herunder om det tidsforbrug arbejdet kræver.

Institutionerne ønsker politikere i bestyrelsen

Jens Kristian Munk, kommunaldirektør i Aalborg Kommune, mener, at der er fordele ved at have kommunalpolitikere i bestyrelserne, men som han ser det, er det først og fremmest institutioner­ne, der gerne ser politikere i bestyrelserne.

– Institutionerne ser ofte politikerne som en slags dækning og adgangskort i forhold til kommu­nen. Det giver en bedre kommunikation, der betyder, at den selvejende institution ikke pludseligt bliver stillet over for krav eller ændringer, den ikke var forberedt på. Samtidigt giver politikernes tilstedeværelse institutionerne en direkte kommunikationslinje til en af de vigtigste interessenter.

Jens Kristian Munk kan godt genkende problematikken angående det store tidsforbrug, og blandt andet som en konsekvens af dette er man ved at se på hele organiseringen af bestyrelsesarbejdet i Aalborg Kommune.

– Vi er i gang med at se på organiseringen af bestyrelsesarbejdet – og det ser ud til, at vi går over til at uddelegere mere i fremtiden. Det skyldes ikke mindst et ønske fra politikerne om en mindre arbejdsbyrde, for det er meget tidskrævende at have mange udvalgsposter og bestyrelsesposter, samtidigt med at skulle passe byrådsarbejdet og et almindeligt job ved siden af. Denne omorga­nisering betyder også, at vi skal se på vedtægterne for mange af institutionerne, for i dag siger vedtægterne ofte, at der skal udpeges et medlem fra byrådets midte.

Ændringerne i måden at organisere bestyrelserne på betyder også en ændring i, hvordan kommu­nen styrer og kommunikerer med de forskellige selvejende institutioner og selskaber – og det er de bevidste om i Aalborg.

– Når vi ikke længere har politikere i bestyrelserne, er vi nødt til at se på, hvordan vi kommunike­rer med de selvejende institutioner. Vi bliver nødt til at være mere præcise i vores formuleringer og forventninger. Institutionerne og virksomhederne skal vide, hvad vores forventninger er, så de har et mål at arbejde hen imod. Det er nødvendigt at formulere præcise og skarpe ejerkontrakter – og det skal vi blive bedre til.

– Det skal ikke forstås således, at politikerne før har varetaget byrådets interesse i organisatio­nerne, men meget af kommunikationen er foregået via den eller de politikere, der har siddet i bestyrelsen.

– Det er vigtigt at understrege, at når politikerne sidder i bestyrelserne, er der kun én vej, kasket­ten skal vende. Det er meget vigtigt at understrege, at de skal varetage institutionernes interesse, og når det gælder A/S’erne, står det jo i selskabsloven.

– Generelt er forholdene lidt anderledes, når det gælder A/S’erne. Dem ejer kommunen helt eller delvist, og derfor har vi også værdier i dem. Det betyder, at vi skal være endnu skarpere på vores forventninger og ejerkontrakter, men samtidigt er de underlagt selskabsloven ligesom et hvert andet A/S, der ikke er ejet af det offentlige. Der er ingen særlig lovgivning for offentligt ejede aktieselskaber – og det giver lidt udfordringer i forhold til offentligheden, der ikke kan forstå, hvorfor vi ikke bare kan tage nogle penge fra eksempelvis havnen og bruge på noget andet.

Bestyrelsesposter gør det nemmere af øve myndighedsindflydelse

Dagens Dagsorden har også snakket med en af de politikere, der udfører bestyrelsesarbejde. Jan Ravn Christensen sidder i Aarhus Byråd for SF og er bl.a. medlem af bestyrelsen for Aarhus Vand A/S. For ham gør nogle af de samme fordele sig gældende.

– Det at politikerne sidder i bestyrelserne giver kommunen et bedre indblik i, hvad der sker i insti­tutionerne og virksomhederne. Det er vigtigt, at vi ved, hvad der foregår, og det gør det nemmere for kommunen at udføre sin myndighedsrolle. Generelt vil jeg mene, at det giver en bedre kom­munikation mellem forvaltningen og institutionen eller virksomheden. Derudover kan politikerne fungerer som mæglere i potentielle konfliktsituationer mellem institutionerne og kommunen.

Fra Jan Ravn Christensens synspunkt er der ikke mange ulemper ved systemet, dog medgiver han, at det kan medføre en yderligere arbejdsbyrde.

– Jeg ser ikke nogle voldsomme ulemper ved den måde, systemet er konstrueret på, dog kan det medføre, at man får lidt mere travlt, men det tager vi med. Personligt gør det mig ikke noget, at jeg skal bruge tid på bestyrelsesarbejdet i Aarhus Vand, da jeg finder det interessant og mener det er vigtigt, at Aarhus får den bedst mulige vandforsyning. Derudover er lovgivningen også med til at sikre, at der er vandtætte skodder mellem virksomhederne og kommunen. Dog skal man altid i bestyrelsesarbejde være meget opmærksom på, hvilken vej kasketten vender.

I Aalborg er man i gang med at se på hele organiseringen af bestyrelsesarbejdet i kommunen, hvilket formentlig vil resultere i anvendelse af flere eksterne bestyrelsesmedlemmer. Det er en tendens, man også kan se i Aarhus, dog tilsyneladende ikke i samme udstrakte grad som det, der ligger på tegnebrættet i Aalborg.

– Der er en tendens i Aarhus Kommune til, at man begynder at inddrage flere eksterne bestyrelses­medlemmer i de bestyrelser, kommunen udpeger til, dog er der stadig mange politikere, der bliver udpeget til bestyrelsesposterne. I Aarhus Vand, hvor jeg sidder i bestyrelsen, er der eksempelvis udpeget to eksterne medlemmer. Der er to eksterne medlemmer fra henholdsvis erhvervslivet og forskningsmiljøet, hvor den ene også er bestyrelsesformand. Det fungerer rigtigt godt, blandt andet fordi alle tager udgangspunkt i virksomhedens tarv.

– Andre eksempler på eksterne bestyrelsesmedlemmer er Aarhus Havn eller det nye letbanekon­sortium (Aarhus Kommune er i gang med at oprette en letbane, red.), hvor de personer, Aarhus Kommune udpeger, bliver eksterne.

– Det er forvaltningerne, der indstiller eksterne kandidater til bestyrelsesposterne. Det bliver så behandlet på byrådets lukkede dagsorden, hvor byrådet tager den endelige beslutning og godken­der de eksterne bestyrelsesmedlemmer.