Folkeskolen og gymnasierne er de to mest styrede uddannelser i Danmark. Folketinget har helt ned i detaljen bestemt, hvilke fag eleverne skal have. Og det dur bare ikke.
Det stod lysende klart for mig fredag 19. august i år, da jeg gik fra Undervisningsministeriet til Københavns Hovedbanegård. Jeg havde netop talt med embedsmændene om en ansøgning, Nørresundby Gymnasium og HF havde sendt derind.
Vi ville gerne give vores mest interesserede og dygtige elever et tilbud om at lære noget mere i de tre fag fysik, engelsk og samfundsfag. Planen var, at de så til gengæld ikke skulle have så mange timer i et andet fag. De kunne f.eks. få mindre dansk, religion, idræt osv.
Den ide var ikke grebet ud af den blå luft. Vi kendte Undervisnings-ministeriets talentrapport fra foråret, og i den anbefales det netop at give de 10-15 pct. bedste motiverede og dygtige et særligt tilbud. Samtidig understreger rapporten, at dette tilbud ikke bare må være oveni alt det andet. Eleverne skal altså samtidig slippe for noget til gengæld.
Nu vil nogle måske tænke, at det er da noget pjat; hvis de er så dygtige, kan de vel godt klare noget mere. Men det er ikke noget pjat, for de dygtige er tit også aktive på andre områder. De dyrker idræt, nogle er musikalske, og de engagerer sig tit i skoleliv og foreningsliv, inkl. politik, uden for skoletiden. Det er værdifuldt, fordi det sikrer dem en alsidig udvikling, og derfor kan man ikke bare fylde på deres tid.
Embedsmændene kendte også talentrapporten, og de roste Nørre-sundby Gymnasium og HF for initiativet. Men… Ja, men det gik altså ikke sådan at tage timer fra andre fag. Sagen var nemlig, at det skulle ministeren godkende, og han kunne ikke godkende det uden at have talt med partierne bag gymnasieforliget.
Denne forligskreds omfatter næsten alle partier, og i Danmark er det sådan, at hvert parti er særligt forelsket i nogle bestemte fag. Så hver gang man foreslår, at et fag skal afgive timer, springer en politiker op og siger: „Næh hov, stop, det er sandelig vigtigt, at alle i gymnasiet lærer dansk/historie/idræt/religion/oldtidskundskab/geografi/fysik osv. osv.“ Så derfor kan du ikke tilbyde jeres elever talentundervisning efter anbefalingerne i Undervisningsministeriets rapport, højst kunne jeg flytte lidt på tiden til deres skriftlige afleveringer, sluttede embedsmændene, som var venlige og naturligvis blot handlede, som de skulle, efter den politiske virkelighed.
Dette forløb viser, at politikerne skal lære at begrænse sig. Af en eller anden grund bestemmer de ikke ned i detaljen, hvordan f.eks. læger skal uddannes, hvordan ingeniører skal konstruere veje, eller officerer føre soldater frem i felten. Alle kan også se, at det ville gå helt galt, hvis de gjorde.
Men når det kommer til fagene i folkeskolen og gymnasieuddannelserne (især stx og hf, hvor deres egne børn går), har politikerne lagt helt fast, hvad man må og ikke må, støttet af de faglige organisationer, som holder af ensartede systemer, fordi de er nemmere at lave aftaler om.
Resultatet er blevet en spændetrøje, der forhindrer initiativ, nytænkning og udvikling.
Derfor må det nye folketing give skoler og gymnasier nogle bredere mål og rammer og så lade lærere og skoleledelser udfylde dem i fællesskab. Det kunne være et godt tema for et nationalt udviklingsprogram, der må sættes i gang hurtigt.
