Bestyrelsesansvar og forsikring

En fornuftig forsikring begrænser den økonomiske risiko ved at indtræde i en bestyrelse, og dermed skaber forsikringen den nødvendige arbejdsro. En forsikring lemper dog ikke ansvaret. Det er derfor fortsat en nødvendighed, at man som bestyrelsesmedlem er sit ansvar bevidst, afsætter den fornødne tid til arbejdet og udviser den omhu, som hvervet kræver.

Kravene til bestyrelsesmedlemmer i danske selskaber er de seneste fem år blevet skærpet bety­deligt. Anbefalingerne om god selskabsledelse (corporate governance) er blevet en fast bestand­del af bestyrelseshvervet, selskabsloven fra 2009 indeholdt på en række punkter skærpelser af ledelsesansvaret, og finanskrisen har generelt skabt et øget fokus på bestyrelser og deres ansvar. Konsekvensen er, at bestyrelsesmedlemmer i private og offentlige selskaber i stadigt stigende grad må være deres ansvar bevidst, både forud for påtagelsen af hvervet og i det daglige arbejde i bestyrelseslokalet. En ansvarsforsikring skaber ro i bestyrelseslokalet og betyder ikke, at der udvises ringere omhu i arbejdets udførelse.

Afgrænsning af ansvaret 

Ledelsesansvaret i dansk ret bygger på den almindelige ansvarsnorm, hvorefter man er ansvarlig for det tab, der er en sædvanlig følge af uagtsomme, skadegørende handlinger eller undladelser.

Denne ansvarsnorm gælder i alle typer af sammenslutninger, hvor en ledelse overlades opgaver og pligter på sammenslutningens eller ejernes vegne.

Ansvaret påhviler hvert enkelt medlem af ledelsen personligt. Det forhold, at en bestyrelse har truffet en ansvarspådragende beslutning, er derfor ikke ensbetydende med, at samtlige medlem­mer er erstatningsansvarlige.

Det beror således på en konkret vurdering af hvert enkelt medlems handlinger eller undladelser i forbindelse med beslutningen.

Uanset at ledelsesansvaret er personligt og vurderes individuelt, er der i dansk ret generel enighed om, at ansvarsnormen er den samme for alle. Det enkelte ledelsesmedlems forudsætninger for at varetage hvervet, herunder faglig indsigt, uddannelsesmæssig baggrund, tidsforbrug, aflønning etc., er derfor principielt uden betydning for ansvaret.

En kommunalpolitiker eller medarbejder i bestyrelsen for et offentligt selskab vil derfor blive bedømt efter samme ansvarsnorm, som det professionelle bestyrelsesmedlem med mangeårig erfaring som ledelsesmedlem.

Da ansvaret er et personligt ansvar, er det reelt det enkelte medlems private formue, der står på spil. En ansvarssag kan derfor være ødelæggende for privatøkonomien. Det gælder uanset, at sagen måtte ende med frifindelse, da omkostningerne ved en retssag ofte vil være en alvorlig belastning i sig selv.

Håndtering af ansvaret 

En grundlæggende betingelse for at ifalde erstatningsansvar er, at der skal være forvoldt tab ved en uagtsom handling eller undladelse. Der vil som hovedregel være ansvar forbundet med ulovlige beslutninger eller manglende overhol­delse af handlepligter, som er foreskrevet i lovgivning eller anden regulering.

På den anden side er det ikke ensbetydende med ansvar, at bestyrelsen har truffet en beslutning, som har påført selskabet, dets ejere eller tredjemand et tab.

Udgangspunktet for bedømmelsen af, om der er handlet uagtsomt og dermed ansvarspådragende er, hvordan et fornuftigt og ansvarsbevidst bestyrelsesmedlem burde have ageret i den konkrete situation.

Der kan næppe siges noget generelt om det skøn, som bestyrelsen kan og skal udøve i forbindelse med sit arbejde, men på baggrund af retspraksis i ledelsesansvarssager og anbefalingerne for god selskabsledelse (Corporate Governance) kan følgende værktøjer med fordel anvendes:

Rammerne skal være i orden 

En bestyrelse skal, for at kunne varetage sin opgave som øverste ledelsesorgan, have et godt indblik i virksomhedens drift, risikoprofil og kapitalforhold.

Det forudsætter, at der afholdes bestyrelsesmøder med jævne mellemrum, at der anvendes en dagsorden, som sikrer, at de relevante emner berøres, og at medlemmerne er forberedte til møderne.

Det anbefales derfor, at bestyrelsen vedtager og sikrer overholdelsen af en forretningsorden, som tager stilling til mødefrekvens, dagsorden, rapportering etc.

Beslutningsgrundlaget skal være tilstrækkeligt 

Langt de fleste beslutninger i en bestyrelse beror på et skøn hos det enkelte ledelsesmedlem. Skønnet kan senere vise sig at være forkert, men dette er ikke i sig selv ansvarspådragende. Det kan derimod tale for ansvar, såfremt skønnet er udøvet på et utilstrækkeligt eller forkert grundlag.

Det er derfor meget væsentligt, at bestyrelsen altid sikrer sig, at beslutninger træffes på et oplyst og forsvarligt grundlag.

Er der tale om en beslutning, som forudsætter faglig eller teknisk indsigt, som bestyrelsen ikke selv besidder, må der enten indhentes fornøden bistand, eller bestyrelsen må sikre sig, at den byg­ger sin beslutning på tilstrækkelige anbefalinger – f.eks. fra den daglige ledelse eller andre medar­bejdere i organisationen.

Det anbefales, at bestyrelsen pålægger den daglige ledelse rapporteringsforpligtelser med jævne mellemrum.

Beslutningsgrundlag og -proces skal dokumenteres 

Under en ansvarssag vil bestyrelsens handlinger blive vurderet ud fra det materiale, der er tilgæn­geligt på tidspunktet for sagens anlæggelse – typisk flere år efter den skadevoldende beslutning er truffet.

Det er altid nemt at bedømme en beslutnings korrekthed i bagklogskabens lys, og det er derfor afgørende, at bestyrelsen sikrer sig skriftlig dokumentation af det materiale og de overvejelser, der ligger til grund for sine beslutninger.

Beslutninger skal protokolleres 

Et bestyrelsesmedlem er alene ansvarlig for sine egne ansvarspådragende handlinger. Man hæfter ikke for de øvrige medlemmers adfærd. Det er derfor vigtigt for det enkelte medlem at sikre sig, at vedkommendes holdninger og syns­punkter reflekteres i bestyrelsesreferatet, såfremt de afviger fra de øvriges.

Det fritager ikke for ansvar, at et medlem undlader at stemme.

Det er dog vigtigt at understrege, at det heller ikke nødvendigvis fritager for ansvar, at man stem­mer „nej“. Såfremt man er af den overbevisning, at bestyrelsen grundlæggende gør sit arbejde for dårligt, eller der træffes beslutninger, som er direkte ulovlige og/eller strafbare, bør man træde ud af bestyrelsen.

Forsikring 

Der er ingen tvivl om, at de senere års øgede fokus på bestyrelsesansvar og finanskrisen har for­øget risikoen for erstatningssager mod bestyrelsesmedlemmer.

Dette kunne i sig selv tale for, at man bør sikre sig en ansvarsforsikring. Alene omkostningerne ved en retssag kan være ødelæggende for privatøkonomien. Der er derfor ingen tvivl om, at en fornuftig ansvarsforsikring skaber mere ro i bestyrelseslokalet.

En ansvarsforsikring er dog ikke ensbetydende med, at man har elimineret den økonomiske risiko ved en ansvarssag.

Ansvar pålægges efter retspraksis oftest kun i de tilfælde, hvor et bestyrelsesmedlem har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Derimod er der en tendens til, at simpel uagtsomhed kun med­fører ansvar, hvis vedkommende i kraft af sit erhverv bærer et strengere ansvar (fx advokater og revisorer).

Der findes ikke nogen klar afgrænsning mellem simpel og grov uagtsomhed, og derfor er der også en stigende tendens til, at forsikringsselskaberne tilbyder dækning af såvel simpel som grov uagtsomhed.

Man bør sikre sig, at forsikringen dækker grov uagtsomhed og samtlige omkostninger forbundet med en ansvarssag.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her