Er bestyrelsesmodellen løsningen på ældresektorens udfordringer?

Jakob Ellemann-Jensen argumenterer i dagens Politiken for, at plejehjemmene bør have bestyrelser, som institutionens leder refererer til. Han har også nogle løse idéer til sådanne bestyrelsers sammensætning. Kan det være noget af løsningen på de problemer på visse plejehjem, som TV 2-dokumentaren har dokumenteret?

Det kan det godt. Men man skal tænke sig godt om og drage læring af de erfaringer, vi har med bestyrelsesmodellen fra de ca. 4.000 offentlige virksomheder og institutioner inden for forsyning, infrastruktur, uddannelse og kultur, hvor man praktiserer bestyrelsesmodellen i dag. Her har man nemlig erfaringer med fra det offentlige at lægge opgaver ud i en vis armslængde med en bestyrelse som det strategiske ledelsesorgan, der forvalter de samfunds- og brugermæssige interesser i institutionen.

Modellen tænkt ind i plejehjemssektoren skal nok blive heftigt drøftet i den kommende tid med argumenter for og imod forslaget fra mange forskellige udgangspunkter, og ikke mindst fra forskellige forestillinger og fordomme om, hvad der ligger i bestyrelsesmodellen.

Nogle vil være optaget af, om kommunerne kobles af opgaven og ansvaret for de ældre plejehjemskrævende borgere. Andre vil være nervøse for, at det er endnu en forlængelse af det udskældte New Public Management med skabelse af en pseudoagtig konkurrence mellem institutionerne, som derfor anspores af markedets effektiviseringspres, sindrige målesystemer, unødigt brug af markedsføringskroner etc. Andre igen vil se forslaget som en undskyldning for ikke at tilføre de nødvendige ressourcer til de fagprofessionelle, men at man tværtimod flytter ressourcer over til honorering af bestyrelser og ledelsen. Blot for at nævne nogle af de indvendinger mod forslaget, som vi kommer til at møde i den kommende tid.

Alle indvendingerne er rimelige nok, og kan sagtens vise sig at have en stor grand af sandhed i sig. Bestyrelsesmodellen har over de sidste 2-3 årtier leveret mange gode resultater for samfundet, og været en uomgængelig konstruktion for at sikre effektivitet, kvalitet og innovation i de virksomheder og institutioner, der leverer velfærdsydelser inden for uddannelse, kultur og infrastruktur til borgere og virksomheder. Så tæt på borgeres og virksomheders behov som muligt. Men vi må også erkende, at der er for mange eksempler på, at selveje- og bestyrelsesmodellen har ført til ansvarsfraskrivelse hos tilskudsmyndighederne, uhensigtsmæssig konkurrence mellem institutioner, ringe koordinering på tværs af institutioner, styringsniveauer og sektorer. Mange offentlige bestyrelser har desuden udfordringer med at rekruttere kompetente bestyrelsesmedlemmer, og bestyrelsernes ledelsesrum er mange steder udfordret af for detaljeret styring af tilskudsmyndigheden, hvilket igen svækker engagementet i bestyrelsen etc.

Hvis man alvorligt overvejer bestyrelsesmodellen til plejehjemsektoren, og det vil jeg bestemt ikke afvise, kunne være en god idé, bør man starte med systematisk samle op på erfaringer med offentlige bestyrelser fra andre sektorer. Med afsæt heri kan man udvikle en model, som passer til den specifikke opgave i plejehjemsektoren, og som kan danne grundlag for en seriøs drøftelse af, om det er den vej, man skal gå. I stedet for, at drøftelserne nu kommer til at ske ud fra forskellige mere eller mindre holdningsmæssige og ideologisk betingede forestillinger om, hvad en sådan konstruktion indebærer.

Nogle af de forhold, man skal i dybden med i sådan et forarbejde er bl.a., hvordan man får indkapslet de samfundsmæssige interesser i vedtægter for disse institutioner, hvem der skal være tilsynsmyndighed, hvilken ændret rolle kommunalbestyrelserne kommer til at spille (for de skal selvfølgelig ikke spilles ud, men tværtimod spilles stærke i en slags ejerrolle for institutionerne), embedsmændenes og forvaltningernes rolle og opgave i forhold til institutionerne og bestyrelserne (deres rolle vil også ændres radikalt i sådan model, hvilket ofte er overset til stor skade for samspillet mellem forvaltning og institution), bestyrelsessammensætningen set i forhold til kompetencer, uafhængighed, understøttelse af samarbejde mv.

Der er nok at tage fat på. Hvor kunne det være godt, hvis den politiske debat først for alvor starter med afsæt i et fælles billede af, hvad vi snakker om, når vi snakker bestyrelsesmodellen for plejehjemmene.