EU har igangsat en omfattende policyudvikling på bæredygtighedsområdet, som i løbet af kort tid kan føre til en egentlig ’bæredygtighedsregulering’ af europæiske selskaber. Vi har i den sammenhæng interviewet professor ved CBS Steen Thomsen om udviklingen i EU og hvad det kan få af konsekvenser for danske bestyrelser. Vi kan godt allerede nu afsløre, at reguleringen forventes at have et hidtil uset omfang, hvor bestyrelsesmedlemmer kan stilles til ansvar for at sikre en bæredygtig udvikling af selskabet.
Af Jesper Royberg og Nikolaj Schlüter, konsulenter i Pluss Leadership
Baggrund: Hvorfor sætter EU gang i det lige nu?
EU har fra oktober 2020 til februar 2021 kørt en åben proces, hvor Kommissionen har efterspurgt input fra diverse aktører (bl.a. NGO’er, private virksomheder og interesseorganisationer) om regulering, der skal sikre mere fokus på langsigtet og bæredygtig udvikling i europæiske selskaber. Processen blev igangsat på baggrund af en omfattende EY-rapport (udgivet i 2020) om bestyrelsesansvar og bæredygtig selskabsledelse. Rapporten viste, at europæiske selskaber generelt har et meget snævert og kortsigtet fokus på at øge den økonomiske bundlinje pga. pres fra investorer og et manglende blik for langsigtede og bæredygtige beslutninger på ledelsesniveau. Konsekvensen af dette er, ifølge rapporten, et manglende blik for bæredygtig udvikling på tværs af de europæiske selskaber. Rapportens konklusioner er omdiskuterede, og har siden modtaget kritik fra forskere og erhvervsledere på tværs af Europa.
Ovenstående ønsker EU dog at reagere på, og meget tyder på, at et snarligt skifte fra soft law (anbefalinger) til hard law (lovregulering) er på vej. Det udgør et paradigmeskifte i den måde, man traditionelt set har søgt at påvirke bestyrelsesarbejde på. Ifølge professor Steen Thomsen kan vi allerede forvente at se de første klare udmeldinger fra EU i dette kvartal. Vi dykker nærmere ned i udviklingen og ser på mulige konkrete udmundinger af processen, som danske bestyrelser bør være opmærksomme på.
Bæredygtighed handler ikke kun om grøn omstilling og klimaet
Et centralt begreb i hele problemstillingen er bæredygtighed, så lad os lige slå fast fra starten, hvad begrebet betyder. Bæredygtighed handler nemlig ikke kun om grøn omstilling og klima, som ordet ellers forbindes med for mange. Bæredygtighed handler om at opfylde de nuværende generationers behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Brundtland 1987, verdensmålene.dk). Her skal både sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter tages i betragtning. FN’s verdensmål er nok de mest kendte bæredygtighedsmål i dag, og ifølge Steen Thomsen er det også netop FN’s verdensmål, som har inspireret EU-Kommissionen til selv at arbejde mod mere konkrete bæredygtighedstiltag.
”Tidligere inden for selskabsledelse har man talt meget om anbefalinger (soft law). Det kan man mærke på EU-Kommissionen nu, at de er mindre interesseret i. Nu vil de gerne have hard law. De vil have EU-direktiver, som binder medlemslandene”
Fra soft law til hard law: Hvad kan processen føre til?
Der udkæmpes i øjeblikket en politisk kamp i EU om, hvad processen skal føre til, og derfor er de konkrete tiltag endnu uvisse. EU har dog frembragt en række mulige løsningsforslag, som giver gode indikationer af, hvad vi kan forvente at se.
Helt overordnet forventer Steen Thomsen, at der kommer mere hård regulering: ”Tidligere inden for selskabsledelse har man talt meget om anbefalinger (soft law). Det kan man mærke på EU-Kommissionen nu, at de er mindre interesseret i. Nu vil de gerne have hard law. De vil have EU-direktiver, som binder medlemslandene,” forklarer Steen Thomsen.
Ligeledes ser det også ud til, at den potentielle nye regulering vil ramme langt bredere end hidtil, hvor der har været en klar tendens til, at anbefalinger kun gjaldt de børsnoterede selskaber. ”Der hvor man er på vej hen nu er, at det skal gælde for alle selskaber. Måske med en minimumsgrænse på størrelsen, men i princippet også for alle privatejede selskaber, som ikke er børsnoteret,” fortæller Steen Thomsen. Udviklingen kan altså betragtes som en større bølge af tiltag, som de fleste selskaber skal forholde sig til på sigt.
Bæredygtighedskomitéer? Bølgen vil også ramme de offentlige bestyrelser
Hvad med de offentlige bestyrelser i Danmark? Hvordan skal de forholde sig til udviklingen?
”Nu må vi se, hvad der sker – vi ved det ikke helt præcist endnu – men jeg tror også at fx forsyningsselskaber og uddannelsesinstitutioner bliver ramt af dette. Hvis det sker for alle selskaber, så vil det være svært for dem at unddrage sig” forklarer Steen Thomsen.
Et af de konkrete tiltag, som Steen Thomsen forventer at se bragt i spil er bæredygtighedskomitéer: ”Vi vil nok få det, der hedder bæredygtighedskomitéer, ligesom at vi har regnskabskomitéer eller ansættelsesudvalg. Det tror jeg vil smitte af på de offentlige selskaber. Og det med bæredygtighed skal ind i ledelsens incitamenter og resultatkontrakterne,” forklarer han.
Det vil ifølge Steen Thomsen også være sandsynligt, at offentlige selskaber skal have rådgivende ”interessentråd”, hvor det ikke er bestyrelsen, men eksterne råd, som skal overvåge om man agerer anstændigt over for selskabets eller institutionens interessenter. En udfordring her er dog, at det er meget vanskeligt at definere, hvem interessenterne egentlig er, og det kan derfor vise sig vanskeligt at lave konkret lovgivning på området.
”Vi vil nok få det, der hedder bæredygtighedskomitéer, ligesom at vi har regnskabskomitéer eller ansættelsesudvalg. Det tror jeg vil smitte af på de offentlige selskaber. Og det med bæredygtighed skal ind i ledelsens incitamenter og resultatkontrakterne”
Fremover kan vi derfor forvente at se to dagsordener i ledelsesniveauet på fx uddannelsesinstitutioner eller blandt forsyningsselskaber: Den ene dagsorden vil gå på de klassiske kerneopgaver og den anden vil gå på bæredygtighed, og hvad man som leder konkret har gjort for bæredygtighed i bred forstand. En konsekvens af dette vil være, at der skabes et mere naturligt fokus på at tiltrække kompetencer inden for bæredygtighed i ledelsen. Det kunne fx være flere ingeniører eller biologer, som ved mere om CO2 og fysiske processer.
Tror du også, at det kan være en foranledning til, at man flytter fokus på diversitet lidt væk fra køn og mere over på individuelle kompetencer?
”Det tror jeg. Men det er ikke noget, der decideret står i det initiativ vi snakker om nu. Men det kan givet vis være noget som bringes op, når nu man er i gang med det,” forklarer Steen Thomsen.
Det synes altså sandsynligt, at den nye europæiske regulering kan have den indirekte konsekvens, at der bliver behov for nye kompetencer i bestyrelserne, og at bestyrelsernes sammensætninger derfor vil ændre sig over tid for at realisere selskabernes bæredygtige ambitioner.
Øget personligt ansvar
Konkret kan man tilmed forvente, at bestyrelsesmedlemmers juridiske ansvar kommer til at stå mere klart, således at bestyrelsesmedlemmer kan holdes personligt til ansvar. Hvis der eksempelvis er dårlige arbejdsvilkår i selskabet, hvis man fyrer for mange ansatte, hvis kunderne ikke er tilfredse eller hvis man ikke får nedbragt CO2-udledningen tilstrækkeligt, så er man ikke med til at sikre en langsigtet bæredygtig udvikling. Og det kan potentielt blive formaliseret i konkret lovgivning.
Flere omkostninger for virksomhederne
Ifølge Steen Thomsen kan der være ret store omkostninger forbundet med tiltagene, hvis de får det omfang, som der umiddelbart er lagt op til. De private virksomheder vil blive mere politiserede og tvunget til at forholde sig til mange og mere diffuse stakeholders, som stiller forskellige krav. Med andre ord er det ikke længere nok for private selskaber at gøre aktionærerne glade – nu er der flere bundlinjer, som selskaber skal levere på.
Konkret kan det øge kompleksiteten og administrationsbyrderne, når man skal vælge underleverandører. ”Individuelle bestyrelsesmedlemmer vil kunne blive stillet til regnskab for hvilke varer man har købt,” uddyber Steen Thomsen. I den forstand vil man forventeligt se en større grad af fokus på dokumentation langt nede i forsyningskæden, fordi man løber en stor risiko for at noget ikke er i orden, når man samarbejder med forskellige leverandører.
Et muligt kompromis
Vi må dog vente på det endelige udfald af de politiske kampe i Bruxelles lidt endnu, og det er ikke sikkert, at lovgivningen bliver så omfattende, som der er lagt op til. Steen Thomsen har et forsigtigt bud på, hvordan den politiske kamp kan falde ud: ”Et kompromis der kunne tegne sig er, at man i sit selskab formulerer et formål, som ligger ud over det at tjene penge, dvs. hvordan man også gør gavn i samfundet. Det vil så være tilladeligt for selskabet at tage udgangspunkt i de formål, når der træffes beslutninger og at man ikke kan blive sagsøgt for at gøre noget andet,” forklarer han. På den måde vil det være muligt for ledelsen at forsvare sin integritet over for aktionærerne på mange måder ifølge Steen Thomsen.
Om Steen Thomsen
Steen Thomsen er Novo Nordisk Foundation professor i Enterprise Foundations ved Center For Corporate Governance (CCG) ved CBS. Han er specialiseret i corporate governance som forsker, underviser, konsulent og kommentator og har publiceret mere end 38 internationale tidsskriftsartikler såvel som bøger om corporate governance.
