Vi skal lære at begå os i en globaliseret verden, og vi skal tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, ellers forringes Danmarks muligheder i den internationale arbejdsdeling. De udsagn har været gentaget til hudløshed i de sidste ti år – og en del af løsningen kan være internationalisering af uddannelserne.
Det er ikke længere nok, at vores universitetsuddannelser har internationalt snit og fokus, det skal også gælde ungdomsuddannelserne. Både for at kunne tiltrække de udenlandske specialister til danske arbejdspladser, men også for at de danske unge kan klare sig i en globaliseret verden. Derfor er der oprettet internationale gymnasier i Danmark, blandt andet i Aarhus, der netop har fået en international linje på Langkær Gymnasium. Der er 12 uddannelsesinstitutioner, der udbyder en sådan international linje i Danmark, heraf er to private.
Retten til Aarhus’ internationale linie er hos Langkær Gymnasium
Langkær Gymnasium vandt retten til at være det gymnasium i Aarhus, der kan udbyde den internationale linje, eller International Baccalaurate (IB), der er den officielle titel. De første klasser startede i august 2011, men selve processen for at få IB uddannelsen til Langkær startede for nogle år siden, tilbage da gymnasierne stadigt hørte under amterne.
Det blev besluttet, at der skulle arbejdes på at få en IB uddannelse i Aarhus, hvilket også blev efterspurgt af det lokale erhvervsliv, der blandt andet tæller store virksomheder som Vestas og Bestseller samt Aarhus Universitet, der alle har mange udenlandske medarbejdere. Det daværende undervisningsministerium besluttede, at det skulle være en åben konkurrence, hvor alle de interesserede gymnasier kunne byde ind på IB uddannelsen, og der blev udbudt tre licenser. To gymnasier i Aarhus-området valgte at gå efter den, Aarhus Katedralskole og Langkær Gymnasium. Den store betydning, det giver at have en international linje i byen, medfører en risiko for, at der går politik i processen – og det skete også i Aarhus. Både borgmesteren, oppositionen og den lokale erhvervsorganisation var langt fremme i skoene, hvilket fik stor betydning for hele processen. I en sådan situation kan bestyrelse og ledelse komme til at stå over for mange uforudsete dilemmaer og situationer, hvilket blandt andet medførte, at den daværende bestyrelsesformand for Langkær Gymnasium måtte trække sig.
Katedralskolen slået på certificeringskravene
Det var det daværende undervisningsministerium, der skulle indstille, hvilket gymnasium der skulle have IB linjen, men det pågældende gymnasium skulle certificeres af International Baccalaurate Organization (IBO) og derfor leve op til en række strenge krav. Derfor var det nu op til de to gymnasier, Langkær Gymnasium og Aarhus Katedralskole, at sørge for, at deres organisation levede op til de krav, IBO stiller. De krav er blandt andet, at skolen skal have en international profil, og at underviserne har modtaget relevant efteruddannelse. Derudover lagde Undervisningsministeriet vægt på, at den skole, der fik licensen, ikke skulle konkurrere med andre gymnasier, der allerede udbød IB. Alle disse forberedelser løb op i udgifter på en million kroner for Langkær Gymnasium, og rektor Anders Østergaard anslår at have brugt, hvad der svarer til et halvt års arbejdstid, fordelt over tre-fire år, på opgaven.
Mere angelsaksisk opbygget end andre gymnasier
Dagens Dagsorden tog en snak med rektor Anders Østergaard om processen med at få IB programmet til Langkær, og hvilken betydning det allerede har fået og vil få i fremtiden.
Hvordan er uddannelsen opbygget?
Den er bygget anderledes op end den traditionelle danske studentereksamen, den er mere angelsaksisk opbygget. Eleverne har seks fag, deres eget sprog, et fremmed sprog, et samfundsfagligt fag, naturvidenskab, matematik og kunstneriske fag. Indenfor disse seks fag kan eleverne så selv vælge mellem en række fag, og de kan også vælge de kunstneriske fag fra og erstatte det med et ekstra fag fra en af de andre grupper. Selve IB Diploma uddannelsen tager to år, og så er der et pre-IB, der minder meget om en almindelig stx, men på engelsk, og forbereder eleverne til den mere akademisk krævende IB.
Vi startede den første årgang op i august 2011 på pre-IB uddannelsen, så der er endnu ingen på IB. Det gjorde vi både af hensyn til elever, undervisere og samarbejdspartnere. Der begyndte to pre-IB klasser i august (2011) med i alt 55 elever, og aktuelt er der 50. Vi forventer at have mellem 30 og 40 elever på IB linjen næste år. Eleverne fordeler sig med en 1/3 danske elever, 1/3 udenlandske elever og en 1/3, der har en dansk forælder. Når IB uddannelsen er fuldt implementeret på skolen, forventer vi at have 150 til 200 elever på den.
Bestyrelsen med ind over beslutningen
Hvem tog beslutningen om, at I skulle byde ind på uddannelsen?
I et af de sidste år i amtsligt regi blev det drøftet, hvorvidt der skulle være en IB i Aarhus, og selvfølgelig skulle der det, og der melder jeg ud, at vi er interesseret. Jeg præsenterede det for overgangsbestyrelsen som et redskab til at nå den målsætning, bestyrelsen havde formuleret, nemlig at vi skulle vokse med 40 % i antal ansøgere fra 2007 til 2010, og bestyrelsen syntes også at det var en god idé. Vi havde ikke på daværende tidspunkt forestillet os, at vores bestyrelsesformand kunne komme i en uheldig dobbeltrolle på grund af konkurrencen om IB uddannelsen. Det var ærgerligt for os alle at måtte sige farvel til en meget dygtig og vellidt bestyrelsesformand, fordi han blev inhabil i udbudssituationen.
Hvordan har bestyrelsens rolle været i processen?
Bestyrelsen gav ledelsen den opgave at udfærdige et bud, Undervisningsministeriet ikke kunne sige nej til. Det har været en længere proces, hvor bestyrelsen løbende har fungeret som sparringspartner og har behandlet ansøgningen på de møder, der har været afholdt. De har været en rigtig god sparringspartner og kunne bidrage med nye vinkler. Bestyrelsen forsøgte via deres netværk at hjælpe med nogle af de problemer, der var med kommunen og Erhverv, men alt pegede på Aarhus Katedralskole. Til gengæld havde de ørene ude og kunne derfor advare om problemer, der var ved at opstå. Der hvor det for alvor kom til udtryk, var da både borgmester Nikolaj Wammen og oppositionsleder Gert Bjerregaard under valgkampen ved sidste kommunalvalg udsendte pressemeddelelser, der bekendtgjorde, at Katedralskolen ville blive IB skole i Aarhus. Der kunne jeg gå til medierne og sige, at det var altså staten, der bestemte og ikke en ”by-konge”, og at begge skoler skulle konkurrere på objektive vilkår.
Gode forudsætninger med elever fra 40 nationaliteter
Hvad gjorde I for at positionere Langkær bedst muligt i forhold til at få IB linjen?
Vi arbejdede hårdt på at give skolen en international profil og lagde blandt andet vægt på, at vi har 40 nationaliteter blandt vores elever. Desuden var vi i 2008 med til at starte Globale Gymnasier, der er et samarbejde mellem 12 gymnasier med henblik på at sikre, at eleverne udvikler globale kompetencer, der gør, at de kan fungere som verdensborgere. Det betyder blandt andet også, at vi har samarbejdsskoler i Egypten, Indien, New York og Singapore. Vi arbejder desuden på at få samarbejdsskoler i Sydamerika, Kina og Serbien. Vi har den målsætning, at alle klasser skal have en samarbejdsskole i udlandet. Det at være en del af Globale Gymnasier betyder, at vi forpligter os til en målsætning med tolv punkter, der alle skal styrke internationaliseringen. Derudover er vi også med i diverse Comenius1 projekter. Alt samme noget, der styrker skolens internationale profil. Vi lagde vægt på i vores ansøgning til ministeriet, at grundet den internationale profil vil IB uddannelsen ikke blive en isoleret lomme, men en integreret del af skolen.
Det var for bestyrelsen og ledelsen et strategisk element at oprette samarbejdsaftaler med andre uddannelsesinstitutioner. Derfor indgik vi også et samarbejde med Aarhus Tech, hvor de blandt andet blev en del af Globale Gymnasier. Vi etablerede også et samarbejde med Grenaa Gymnasium, der allerede udbød en IB linje, hvor vi vil samarbejde med dem om blandt andet informationsmateriale, ligesom vi nu arbejder på at skabe et fælles advisory board. Det blev også aftalt, at Langkær ikke vil åbne en kostafdeling. Derudover lagde vi vægt på, at der er udmærkede transportmuligheder til skolen, og at vi har deltaget i alle større projekter fra Undervisningsministeriets side i de sidste 15 år.
Opstarten af en ny linje, hvor mange af eleverne ikke taler dansk, må vel også give nogle udfordringer i forskellig grad og måske kræve en tilpasning af medarbejdergruppen?
Undervisning på engelsk
Undervisningen på IB linjen foregår på engelsk, men selve sproget på gymnasiet er stadig dansk, og jeg kommunikerer på dansk til lærerne. Der er selvfølgelig nogle udfordringer til morgensamlinger og orienteringsaftener, for der er det ikke alle, der taler dansk, men så kommer de oplysninger, vi anser for at være relevante, på engelsk. Vi har også ansat native speakers, så vores lærerkorps bliver internationaliseret.
God storytelling til profilering
Efter at gymnasierne er blevet selvejende, er der kommet fri konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne om eleverne. Er tiltrækningen af IB uddannelsen, og den generelle internationalisering af gymnasiet, en del af en strategi for at tiltrække elever til Langkær?
Det er en del af, hvordan ledelse og bestyrelse her på skolen tænker strategisk. Vi satte den målsætning, at vi skulle vokse med 40 %, og det betød, at vi skulle ændre omverdenens syn på os. Skolen hyrede blandt andet et ungt konsulentfirma, der hjalp med til at ændre vores image, blandt andet via storytelling og en kommunikationsstrategi. Det sker for eksempel ved, at vi uddanner elevambassadører og sender grupper ud i folkeskolen og fortæller om deres projekter. Det handler om det spejl, der vender ud mod omverdenen, og hvordan de ser Langkær. Det betyder også, at hver eneste elev og hver eneste medarbejder er kampagnemedarbejdere med henblik på at sikre skolen et godt image.
IB uddannelsen er med til at positionere os i forhold til de andre gymnasier i Aarhus og medvirker til, sammen med det generelle internationale fokus, at vi kan tiltrække flere elever. Vi skal snart have brobygning, hvor folkeskoleelever skal prøve gymnasiet et par dage. Normalt har vi 400 elever til brobygning, men i år er det 700, og de 330 af dem er til IB uddannelsen fra folkeskoler i hele byen. Det betyder, at vi kommer i kontakt med en helt ny „kundegruppe“. Det giver lidt udfordringer, for vi havde regnet med at oprette tre brobygningshold på IB – nu skal vi have 12! Grunden til denne store tilstrømning er uden tvivl den x-faktor, IB uddannelsen giver.
Uændret bestyrelsessammensætning trods helt ny profil
I det private erhvervsliv skal bestyrelsen gerne afspejle organisationen og de udfordringer og den virkelighed, man står overfor. Har denne internationalisering givet anledning til at se på bestyrelsens sammensætning inden for de rammer, I har? Har ministeriet anbefalet, at I supplererede med et medlem med international profil?
Vi har ikke ændret bestyrelsen, og ministeriet har ikke anbefalet dette. Vi har jo mulighed for selvsupplering, og det kunne da være en mulighed næste gang, vi skal se på bestyrelsens sammensætning, eller måske endda tidligere. Det vil faktisk være oplagt at lægge til den samlede nye fortælling om Langkjær. Vi er jo kendt for at tage chancer, som andre skoler ikke tager. Vi skal forsat udvikle vores internationale samarbejde, og det vil selvfølgelig give nye udfordringer i fremtiden, men vi har en god bestyrelse, der kan løfte opgaven.
