Den østjyske museumsfusion – Danmarks lykkeligste fusion

Museum Østjylland er en sammenlægning af museerne i Randers, Norddjurs og Syddjurs. Der er fortsat afdelinger i alle tre kommuner. Museum er utraditionelt organiseret, som en kommunal institution i Randers. Museets bestyrelse er Kulturelt Udvalg i Randers Kommune suppleret med et rådgivende præsidium med medlemmer fra de tre kommuners kulturudvalg, de tre museumsforeninger og med¬arbejdere.

De kulturhistoriske museer i Ebeltoft og Grenaa var solidt for­ankrede i deres respektive lokalmiljøer, men det kneb med pen­gene. Derfor valgte de to museer at fusionere med Kulturhistorisk Museum Randers. Det var en kritisk kvalitetsvurdering fra Kulturarvsstyrelsen, der satte fusionen i gang. I kvalitetsvurde­ringen blev museerne i Ebeltoft og Grenaa betegnet som værende økonomisk nødlidende, og derfor anbefalede Kulturarvsstyrelsen, at de to museer søgte fusion.

Indtil videre har fusionen været en succes. Medarbejderne har taget godt imod den, og bevillingerne til museerne er samlet set blevet stør­re. Derfor kan de i dag lave bedre og større udstillinger på museerne i både Ebeltoft, Grenaa og Randers.

På Djursland har en fusion af de tre museer således været løsningen på de økonomiske problemer, mange museer har. Med den netop offentliggjorte museumsudredning kan vi nok forvente en del fusio­ner i sektoren de kommende år. I den sammenhæng er ”Djurlands-casen” interessant, men også fordi, at der var tale om en fusion mel­lem tre institutioner, der ejerskabsmæssigt var konstrueret forskelligt.

Der er i Danmark 113 statsanerkendte museer og heraf er 98 selv­ejende. Resten fordeler sig mellem kommunalt ejerskab eller for­eningsdrevne museer. I fusionen på Djursland havde man at gøre med et kommunalt ejet museum (Randers), et foreningsdrevet museum (Syddjurs) og et selvejende museum (Norddjurs). Set udefra valgte man den lidt utraditionelle løsning at samle det hele i én kommunal institution, Museum Østjylland, hjemhørende i Randers Kommune.

Et direkte resultat af, at to af museerne har skullet indgå i en ny ejerskabskonstruktion, har været en række ændringer i hverdagen for medarbejderne, specielt på museerne i Grenaa og Ebeltoft, der eksem­pelvis har fået ny overenskomst og nye regler for sygemelding. Rent administrativt betyder den nye struktur, at Museum Østjylland er en del af Randers Kommune, men at Syddjurs og Norddjurs kommuner stadig yder tilskud til museerne – de to kommuner har faktisk øget deres tilskud efter krav fra Randers Kommune. Lederen af det nye museum er Jørgen Smidt-Jensen, der hidtil har været museumschef for museet i Randers. Randers Kommune betingede sig, at deres orga­nisation og administrative løsninger på museumsområdet skulle være de fortsættende. Som det markant største museum var det naturligt, at Jørgen Smidt-Jensen fortsatte som leder af det nye museum. Dagens Dagsorden har talt med Jørgen Smidt-Jensen og efterfølgende Jesper Mathiesen, der er formand for udvalget for plan, udvikling og kultur i Syddjurs Kommune og medlem af Museum Østjyllands præsidium.

Hvordan står processen nu? 

”Det går meget godt, vi har gang i mange ting organisatorisk, men der har også været små forhindringer undervejs. Der har været nogle små hverdagsting, vi ikke lige havde forudset, og selvfølgelig nogle natur­lige udfordringer, når tre forskellige organisationskulturer skal slås sammen. Simple ting som at folk skal over på andre overenskomster, og hvordan anciennitet lige skal udregnes osv., kan pludselig komme til at fylde meget i dagligdagen.”

”Rent praktisk gjorde vi det, at vi nedsatte en styregruppe bestående af de tre museumsledere og folk fra de tre kulturelle forvaltninger, og den gruppe har så styret processen. Vi gav hinanden håndslag på, at vi skulle gå ud af 2010 med et plus på kontoen i de tre museer, så der ikke opstod så mange problemer på den front i forbindelse med fusionen. Der var dog et af museerne, der endte med at have et minus med, og derfor har vi stadig kontakt med deres gamle bestyrelser, for det er jo deres regnskab.”

”Vi har været i gang længe med processen. Vi startede tilbage i 2008, hvor vi havde et konsulentfirma inde over, og det anbefalede en fusi­on. Derefter nedsatte vi den førnævnte styregruppe, der udarbejde de grundlaget for fusionen. Siden blev det så godkendt politisk. Politikerne var selvføl­gelig inde og godkende, at vi i det hele taget begyndte at arbejde hen mod en fusion.”

”Randers Kommune stillede en række betin­gelser for fusionen: Randers Kommune skulle pege på lederen, de skulle have bestyrelsen i form af Kulturelt Udvalg, Randers Kommune skulle drive museet, og de to andre kommu­ner skulle løfte deres tilskud til museet. Og alle tre ting er lykkedes; det er nok derfor, fusionen er gået så godt.”

Var Kulturarvsstyrelsens rapport med til at starte processen? 

”Ja, museerne i Ebeltoft og Grenaa havde fået en kvalitetsvurdering, der sagde, at en række opgaver skulle løses bedre, hvis museerne skulle opretholde deres statsanerkendelse. De var derfor nødt til at overveje et samarbejde med hinanden, og/eller se mod Randers. Randers derimod havde en kvalitetsvurde­ring, der lå i top, og vi mente, at vi sagtens kunne klare flere opgaver. På den måde passede det jo godt, for vi havde i forvejen samarbejdet i mange år.”

”Der var jo flere store udfordringer i forbin­delse med fusionen. En af de store udfordrin­ger var, at fusionen gik på tværs af kom­munegrænser. Vi skulle have kommunerne til at arbejde sammen om det her. Samtidigt skulle vi sikre den lokale forankring, selvom det er Randers Kommune, der driver museet. Vi har løst det ved, at der i vedtægterne står, at det er Randers Kommunes kulturudvalg, der er bestyrelsen, men samtidigt har vi et præsidium bestående af folk fra kulturudval­gene i de tre kommuner, fra de tre museums­foreninger og fra medarbejderne. Præsidiet kommer med anbefalinger til bestyrelsen, men har ingen formel beslutningskompeten­ce. Det vil dog være svært for bestyrelsen at ignorere indstillinger fra et enigt præsidium. Den model har alle accepteret.”

”Vi diskuterede også at oprette det nye muse­um som en selvejende institution, men jeg og min bestyrelse (kulturudvalget i Randers) vil gerne forblive en del af det kommunale system. Det syntes jeg, der er mange fordele i, specielt administrativt. Randers Kommune har dog ikke en fast politik på området, da der er flere af de andre kulturinstitutioner i kommunen, der er selvejende.”

”Denne model fungerer her, fordi vi har en høj tillidsgrad fra kommunen, men man kan sikkert også finde eksempler på det mod­satte.”

Hvor ofte mødes præsidiet? 

”Sidste år mødtes vi fire gange, og i år har vi planlagt tre møder. Det er selvfølgelig noget, vi lige skal finde et leje for. Der er ikke fastlagt en fast arbejdsfordeling for præsidiet, udover at de skal rådgive bestyrelsen. Det er fastlagt i vores driftsaftale, at præsidiet skal have forelagt alt det, der normalt fremlægges for bestyrelsen, såsom regnskaber, strategi, vision osv. På en eller anden måde er det en dobbeltfunktion. Kulturarvsstyrelsen ser helst, at vi bare har en bestyrelse, men der er altså også en politisk virkelighed, vi skal forholde os til herude. Præsidiet er for os en måde at få ejerskab ud i alle tre kommuner.”

„Vi ville gerne undgå, at vi fik en bestyrelse, der var en slagmark for en geografisk kamp mellem de tre kommuner, og det undgår vi ved at have en bestyrelse (Kulturudvalget), der kan skære igennem, hvis det skulle opstå uenighed i præsidiet.”

Fungerer Kulturudvalget som en almindelig bestyrelse? 

”Nej, jeg deltager i møder i udvalget, hvor der er sager vedrørende museet, men man kan sige, at præsidiet i praksis i højere grad fungerer som en slags bestyrelse, bare uden beslutningskompetencer. De er mere invol­veret i driften osv. Udvalget er på det meget overordnede niveau, men altså garanten for, at der kan skæres igennem, og vi ikke bliver handlingslammede.”

Hvor henter du din sparring? 

”Jeg syntes faktisk, jeg har fået meget sparring fra sammenlægningsudvalget. Derudover har jeg nu fået tre kulturdirektø­rer at sparre med, og det er ikke helt dårligt. Vi har faktisk forsat styregruppen for fusio­nen, nu hedder den så følgegruppe, og den er blevet reduceret til mig og tre forvaltnings­folk. Vi mødes ca. hver tredje måned, og det faktisk en rigtig god sparringsgruppe. Jeg syntes, at jeg har fået bedre forvaltningsmæs­sig sparring ud af fusionen.”

”Vores fusion adskiller sig fra flere af de andre fusioner ved, at vi rent faktisk er fusioneret. Museum Sønderjylland bliver ofte fremhævet som et godt eksempel, men som jeg ser det, har de har i virkeligheden ikke lavet en fusion, men et administrativt fællesskab. Vi har valgt at lave en tværgående organisation, hvor folk samarbejder på muse­erne, og det er ikke bare en administrativ overbygning.”

Hvad har I gjort for, at fusionen ikke skulle løbe løbsk og gå galt, som man har set det ved Museum Salling og Sydvestjydsk Museum? 

”Vi har gjort rigtig meget forarbejde med at planlægge den nye struktur, og folk har arbejdet sammen på tværs af de tre gamle museer, inden fusionen blev en realitet. Vi har også meldt ud, at det her er et udvik­lingsprojekt, ikke et rationaliseringsprojekt, og det betyder, at vi bliver større og stær­kere. Det tror jeg, har haft en forebyggende effekt. Det, vi ikke havde forudset, var alle de småting, alle hverdagstingene. Derudover har det også hjulpet, at vi havde politisk opbak­ning i alle tre kommuner, og medarbejderne i Ebeltoft og Grenaa kunne godt se, at fusio­nen var nødvendig, for ellers ville de ikke overleve som museer.”

”Hvis vi forsat skal have Danmarks lykke­ligste fusion, er det vigtigt at fastholde den lokale forankring. Der er meget vigtigt for præsidiet, og det har også fået det hele til at glide nemmere ned.”

Jesper Mathiesen tilslutter sig Jørgen Smidt- Jensens vurdering af fusionen og mener også, at sammenlægningen har givet et løft: ”Vi valgte sammenlægningen for at give eks­tra muskelkraft til museumsområde. Både Syddjurs og Norddjurs kommuner valgte jo også at øge deres bevilling. Derudover følte vi også, at fusionen kunne give museerne en skarpere profil og samtidigt gøre det mere publikumsvenligt. Det var vigtigt for os, at formidlingen af vores kulturarv kom i fokus, og ved at samarbejde på museumsområdet kan vi løfte større opgaver.”

Organisering med en bestyrelse og et præ­sidium har efter Jesper Mathiesen mening fungeret. ”Jeg mener, at præsidiet fungerer godt, og det er interessant at følge museums­arbejdet på tæt hold.”

Samlet set er Jesper Mathiesen enig i, at det har været en lykkelig fusion: ”For mig at se har fusionen været lykkelig – og jeg mener, at den kan tjene som et godt eksem­pel. Ydermere er det en bæredygtig fusion, den har lange perspektiver, den kan sagtens fortsætte mange år frem. På den måde har vi været foran, for man kan se, at der med de seneste rapporter fra Kulturarvstyrelsen lægges op til større enheder på museums­områder, og i fremtiden vil der komme flere fusioner.”