Pædagogik og kulturrevolution skal overtage bestyrelsesdagsordenen

OK 13 skaber ledelsesrummet til, at direktion og bestyrelse kan kvalitetsudvikle undervisningsinstitutionernes kerneydelse – undervisningen. Nu skal bestyrelsen sætte pejlemærkerne for indhold og den nødvendige kulturforandring.

På de fleste uddannelsesinstitutioner var OK 13 et orienteringspunkt på bestyrelsesdagsordenen efter rapporterne og drøftelserne om økonomien og elevstrømmen. ”Selve undervisningen og kvalitetsudviklingen af undervisningen er de færreste steder et mål- eller rapporteringspunkt for bestyrelserne, så det er helt naturligt, at de ikke var aktivt inddraget i forbindelse med nybruddet ved OK 13,” vurderer rektor Stefan Hermann, Metropol.  

Kræv en plan til bedre undervisning af rektor

Bestyrelsen skal følge institutionens væsentligste udviklingspunkter, udstikke retningen, foretage prioriteringerne og overvåge. ”Det er præcist den rolle, bestyrelsen skal spille i forhold til at udvikle undervisningen, ” siger Stefan Hermann og fortsætter: ”Derfor skal de sikre, at rektor udvirker en plan for kvalitetsløftet frem for en beregning over effektiviseringsgevinster. Og bestyrelsen behøver ikke at have stor pædagogisk indsigt for at kunne foretage prioriteringer eller gennemskue, om en implementeringsplan er sammenhængende eller følge op på, om indsatserne skaber de rigtige resultater. Det betyder ikke, at bestyrelserne skal detailstyre. For alt i verden ikke. Det skal være på et strategisk niveau. Og mere understøttende end kontrollerende. Med langt lys på frem for nærsyn.”

Pædagogisk udvikling på institutionsniveau er jomfrueligt land

Hele undervisningssektoren har en meget individualiseret kultur, hvor den enkelte lærers undervisning er beskyttet af autonomi. Og udvikling af undervisningen har helt i tråd med denne kultur været domineret af individuelle opkvalificeringskurser af lærere. Dansk forskning synes også at have meget begrænset viden om læringsfælleskaber og pædagogisk udvikling på organisationsniveau. ”Det bliver derfor i høj grad en proces, hvor vi må lære at tænke nyt, skabe en ny læringskultur og et nyt arbejdsfællesskab, samtidig med at vi handler. Til den indsats har jeg som rektor behov for, at bestyrelsen lægger principper for, hvordan det nye ledelsesrum i OK 13 kan bruges til kvalitetsløft af undervisningen på organisationsniveau. Vi har brug for, at alle niveauer forenes tydeligere i fælles mål,” siger Stefan Hermann.

Seminarer for bestyrelsen i kvalitetsudvikling af undervisningen

Det pædagogiske område har længe været det helt centrale forandringsområde for Metropol. Og med OK 13 nu også for alle de andre ungdomsuddannelsesinstitutioner. Derfor skal bestyrelsen aktivt inddrages. Metropol har på baggrund af bl.a. bestyrelsesseminarer en strategi, der har fuldt fokus på de væsentligste tiltag omkring undervisningen. ”Man får det, man måler. Derfor er det helt afgørende, at bestyrelsen får den nødvendige baggrund for at kunne sætte pejlemærker og prioritere i indsatsen, f.eks. at vi nu går langt mere systematisk til værks, når det handler om udfordringer til de studerende, aftagertilfredshed, kvalificering af vore udviklingsmiljøer etc.” siger Stefan Hermann og fortsætter: ”Bestyrelsen er kommet tættere på kerneydelsen og de afgørende forandringsspor her. Det har givet mig en klarere retning, og kunsten er herfra ikke mindst at udvikle enkle indikatorer for udviklingen og sikre gennemførelse,” understreger Stefan Hermann.

OK 13 kan bruges som løftestang for mere indflydelse til bestyrelserne

Stefan Hermann oplever, at ministeriet er ved at finde veje til at understøtte uddannelsesinstitutionerne i at omsætte ledelsesrummet i OK 13, men det er en kæmpe opgave. Det giver bestyrelserne mulighed for at spille sig selv på banen som dem, der tager ansvaret for at løfte mål- og overvågningsopgaven, og dermed i højere grad at være de ejerrepræsentanter, som bestyrelser er i private virksomheder. Og måske kan det blive en løftestang for såvel at øge bestyrelsernes kompetencer på andre områder som at ændre ministeriets praksis med at ’køre uden om bestyrelserne’ i deres kontakt med uddannelsesinstitutionerne, som er dokumenteret daglig praksis, jf. Bestyrelsesbarometer – totalkortlægningen af bestyrelsesindsatsen i ungdomsuddannelserne i 2013.

”Hvis bestyrelserne offensivt viser, hvordan de kan bidrage til en effektiv og kvalitetsorienteret implementering af OK 13, står de rigtig stærkt til at nærme sig den rolle, bestyrelser normalt spiller,” slutter Stefan Hermann.