Det er en udfordring at have som grundprincip, at offentligheden lukkes inden for, og det er en hårfin balance at sikre, at bestyrelsesmøderne ikke hæmmes af åbenheden. Det kræver: Regler for tilhørernes adfærd; Bestyrelsesmedlemmers ret til at begære et punkt lukket, hvis offentligheden skulle vise sig at hindre fri dialog på møderne; En mødeafvikling med stringent fokus på organisationens formål og det tema, der er på dagsordenen.
Da jeg i august 2011 i en kronik i Weekendavisen fortalte, at Aalborg Universitets bestyrelse havde besluttet at gøre alle dagsordenspunkter åbne for offentligheden, dog med mulighed for, at der ved offentliggørelse af en konkret begrundelse kan føres et lukket punkt på dagsordenen, havde jeg nok ikke regnet med den store reaktion. Men reaktionerne var mangfoldige. En del udtrykte beundring og anerkendelse; en journalist spurgte, hvad vi ville skjule ved at gøre alt åbent; og blandt mine formandskollegaer var der flere, der rystede på hovedet, slog korsets tegn og offentligt erklærede deres uenighed i tilgangen og fremhævede det problematiske i at afvikle møder og styre information fra møderne.
Offentliggørelse af møder er god offentlig governance
Ikke desto mindre vil jeg fastholde, at denne mødeform er udtryk for et helt afgørende og nødvendigt element i god public governance i offentlige virksomheder – det være sig statslige, kommunale eller offentligt finansierede selvejende virksomheder. Det er trods alt folket, der ejer styret – og ikke styret, der ejer folket – og folkets, borgernes interesser i den offentlige virksomhed er både som finansieringspartner, bruger, langsigtet nyttehaver, leverandør, medarbejder, almindelig interessent og indirekte som ejer. Det kan lyde som et idealistisk naivt verdenssyn, der står i skarp kontrast til Corporate Denmark; men dels er der intet, der tilsiger, at den åbne mødeform vil være mindre produktiv i en offentlig virksomhed; dels er netop det fundamentale princip, at offentligheden har krav på en begrundelse for, at mødepunkter lukkes, et helt afgørende princip i udøvelsen af demokratiet.
Bestyrelsen skal forholde sig aktivt til sin rolle i demokratiet
Der er selvfølgelig andre løsninger på behovet for åbenhed og offentlighedens krav på viden om, hvad og hvordan bestyrelsen beslutter. Det centrale public governance spørgsmål er, hvordan bestyrelsen aktivt forholder sig til sin rolle i demokratiet. På Frederikshavn Havn har jeg sammen med bestyrelsen valgt en anden tilgang, end den vi anvender på Aalborg Universitet. På havnen er det brugen af hyppige offentlige møder med orientering om havnens udviklingsplaner, der udgør fundamentet, og det er en både tæt og åben dialog med byrådet om både udviklingsplaner og planer for anvendelse af havnens overskud. Det er ikke byrådet, der har pålagt eller fostret eller gennemtænkt idéerne om en omfattende havneudvidelse, men det har været, og er bestyrelsens opgave at formulere havneudvidelsen i både samspil og lydhørhed med kommunens interesser og udviklingsplaner og i en nyttetænkning, som forener hensynet til havnens økonomi og hensynet til kommunens økonomi.
Bestyrelsen skal finde rollen som det centrale ledelsesorgan
Netop det forhold, at bestyrelsen finder sin rolle i en demokratisk funderet virksomhed, hvor bestyrelsen skal tage rollen som det centrale ledelsesorgan, er vel nok bestyrelsens mest kritiske governance udfordring. Der er masser af eksempler på, at ministerier, ministre og embedsmænd, borgmestre og forvaltninger påtager sig lederroller, hvor bestyrelsen kommer i klemme eller måske rettere lader sig klemme i forholdet mellem ministerium, embedsmænd, borgmestre, magistrater eller forvaltninger på den ene side og rektor, generaldirektør eller direktør på den anden. „Hvem leder DSB“, har det lydt? Den mærkværdige bestyrelsesrolle i DONG udstilles i spørgsmålet, om Anders Eldrup drev politikkerne, eller om han havde et stærkt politisk gehør? Som centralt ledelsesorgan må bestyrelsen tage ansvaret for både den strategi og den generelle risiko, der er taget.
En udfordring, at offentlige institutioners mål hele tiden er til forhandling
Og selv om det lyder som en lige til bestyrelsesopgave at fastlægge organisationens strategi, så slider den offentlige bestyrelse med det særlige governance forhold, at organisationens målfunktion vedvarende er til forhandling, og organisationens handlinger påvirker samtidig målfunktionen. Dette er en skarp kontrast til den typiske privatejede virksomhed. Aalborg Universitets etablering i Sydhavnen i København kan således umiddelbart forekomme at være en simpel flytning fra Ballerup til en mere central beliggenhed i Storkøbenhavn, men er samtidig et væsentligt indgreb i det universitetspolitiske landskab, som ikke blot er en strategisk positionering, men som også påvirker dialogen om styring af universiteterne.
Åbenhed er også et redskab til, at bestyrelsen finder sin rolle
Public governance problemet er, at der nok kan fastlægges fundamentalt sunde grundstrukturer med en klar adskillelse af ejer, bestyrelse, direktion og andre interessenter, og der kan tordnes – og skal tordnes – armslængdeprincipper mellem aktørerne, men bestyrelsen må finde en rolle, hvor den kombinerer demokratiets grundvilkår med udøvelsen af bestyrelsens opgaver som det centrale ledelsesorgan. Det kræver først og fremmest, at de offentlige bestyrelser beslutter og praktiserer en form for åbenhed, som giver offentligheden adgang til og indsigt i bestyrelsens beslutninger og arbejde.
