Uddannelse er fremtiden. Ungdommen skal uddanne sig til et stadigt højere niveau for at komme ud på arbejdsmarkedet, og den nuværende arbejdsstyrke skal efteruddanne sig, så de kan beholde deres job. I de igangværende overenskomstforhandlinger vægter flere fagforeninger endda muligheden for efteruddannelse højere end mere i lønningsposen. Men hvad med bestyrelserne, skal de også efteruddannes, så deres kompetence matcher de behov, der er i samfundet og institutionerne?
I kølvandet på finanskrisen og dens mange konkurser er der kommet et større fokus på efteruddannelse af bestyrelser og deciderede bestyrelsesuddannelser. Der har været argumenteret for, at der er brug for efteruddannelse af bestyrelsesmedlemmer for at undgå fremtidige bankkrak, konkurser mv. De selvejende institutioner har ikke haft den samme andel af uheldige episoder som det private erhvervsliv, men der har dog været tilfælde, hvor selvejende institutioner er endt i økonomiske problemer. Bestyrelsesuddannelser har dog ikke kun til formål at sikre ansvarlig økonomisk ledelse, men også at optimere bestyrelsernes arbejde, så bestyrelsen bedst muligt kan understøtte den daglige ledelse og medvirke til institutionens eller virksomhedens fremtidige vækst.
Der er behov for uddannelse af bestyrelser, for bestyrelsesarbejde er ikke bare det samme som ledelse, økonomistyring eller varetagelse af medarbejdernes interesser. Derfor er der også i de senere år blevet udbudt stadig flere bestyrelsesuddannelser. Både udbud og udbydere varierer, hvilket blandet andet har medført kritik i Børsen (12/2/2010), der blandt andet kritiserer antallet af uddannelser og påpeger, at der mangler standardisering på området. Samtidig med at Børsen kritiserer det brogede udbud af uddannelser, bliver det fremhævet som en fordel, da mange af uddannelserne er meget specifikke, eksempelvis dem der bliver udbudt af finanssektoren. De bestyrelsesuddannelser, der bliver udbudt af finanssektoren, har et ensidigt fokus på risiko- og økonomistyring og så godt som intet fokus på eksempelvis strategi. Et andet kritikpunkt er kvaliteten af uddannelserne, der ifølge Børsen er meget svingende, da der ikke er en standard for eksamener med eksterne censorer.
Vælg den rigtige uddannelse
Siden Børsens artikel er der kommet endnu flere bestyrelsesuddannelser til, hvilket kun kan opfattes som en god ting, hvis blot deltagerne har realistiske muligheder for at vælge den rigtige. En hurtig Google-søgning afslører hurtigt mere end 20 bestyrelsesuddannelser, og det kan virke vanskeligt at vælge den rigtige.
Der kan umiddelbart nævnes følgende udbydere af bestyrelsesuddannelser:
- Bestyrelsesakademiet
- Board Governance
- Business Institute
- Business Kolding i samarbejde med INSEAD
- Center for Ledelse
- Mannaz
- Netværk Danmark
- Pluss Leadership
- Samuraia
- Teknologisk Institut
- Valcon
Der kan sagtens være flere. Derudover udbyder mange interesse- og fagorganisationer bestyrelsesuddannelser målrettet deres medlemmer og omhandlende de udfordringer, man står overfor som eksempelvis advokat eller medarbejdervalgt repræsentant, eller rettet mod specifikke brancher såsom landbrug, finanssektoren og lignende.
Branche og rollespecifikke uddannelser
Det kan være til brancher som fødevarer og landbrug f.eks. Landbrugets bestyrelsesuddannelse, private virksomheder, offentlige virksomheder eller små og mellemstore virksomheder. Og så er der bestyrelsesuddannelser målrettet bestemte roller. Det kan være de medarbejdervalgte repræsentanter, advokater eller revisorer, f.eks. Danske Bestyrelsesadvokaters uddannelse for advokater og jurister.
Fagruppe uddannelser
Flere fagforeninger uddannelse til deres medlemmer, som ikke er relevante for den samlede bestyrelse. Eksempelvis tilbyder Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) en bestyrelsesuddannelse for de af deres medlemmer, der bliver valgt til gymnasiernes bestyrelser, hvor de blandt andet kan lære om økonomi.
Priser fra 5.000 – 100.000 kr.
Prisen er selvfølgelig en afgørende faktor. Flere af uddannelserne er møntet på folk, der påtænker en bestyrelseskarriere i det private erhvervsliv. De bestyrelsesuddannelser, der er målrettet det private erhvervsliv, har en pris, hvor de offentlige institutioner ikke kan følge med. Generelt spænder prisen fra 5.000 kr. til knap 100.000 kr. Eksempelvis udbyder Teknologisk Institut et bestyrelseskursus, der koster 12.400 kr. Omvendt tager Business Kolding, i samarbejde med Insead, 97.000 kr. for deres bestyrelsesuddannelse.
Fra én dag til ét års uddannelse
Tidsrammen varierer for de enkelte uddannelser. Den korteste tager en dag men ofte er det flere kursusdage over en periode – en del op til 6-12 måneder. Et eksempel på en kortere uddannelse er Pluss Leaderships bestyrelsesuddannelser for erhvervsskolerne. Der er dog flere af uddannelserne, der kræver 5-10 dage fordelt over et år, såsom Netværk Danmark/Hildebrandt & Brandi.
Selvejende institutioner kan have særlige behov
Der er ingen tvivl om, at det er en god idé med en bestyrelsesuddannelse, og specielt i de selvejende institutioner. De selvejende institutioner er bundet af vedtægter, der dikterer sammensætningen af bestyrelsen i modsætning til private virksomheder, hvor man man „frie“ hænder til at sammensætte en bestyrelse med de kompetencer. De selvejende institutioners vedtægter dikterer som sagt bestyrelsens sammensætning, så bestyrelsen sammensættes ofte ud fra et ønske om at repræsentere relevante interessentgrupper. Dermed ikke sagt, at bestyrelsesmedlemmerne ikke besidder de nødvendige kompetencer, men de har ikke nødvendigvis viden inden for områder som jura, økonomi eller strategi. Og netop disse kompetencer kan tilføres gennem bestyrelsesuddannelser, så de bedre kan udføre det job, det er at sidde i en bestyrelse. Hermed forenes hensynet til, at bestyrelsesmedlemmerne repræsenterer de for institutionen relevante aktører, og at de har kompetencer inden for både strategi, ledelse, jura og økonomi.