Debatten om kønskvotering raser, også på Christiansborg. Dagens Dagsorden har undersøgt, hvad partier egentligt mener om kønskvotering, og meningerne er delte. Som udgangspunkt er Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten positive over for at indføre kvoter. Tilsvarende er Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti imod at indføre kvoter.
Kvinder er en uudnyttet bestyrelsesressource
Socialdemokratiets ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff mener, at det er vigtigt, at vi får flere kvinder med i bestyrelser, og i ledelsen generelt, da det ellers er en stor ressource, der går tabt – og det har vi simpelthen ikke råd til.
„Der er simpelthen for få kvinder i de danske bestyrelser, og det er et stort ressourcespild. Derfor er vi nødt til at gøre noget for at få flere kvinder ind i bestyrelserne. Den forrige regering forsøgte at gøre noget ved problemstillingen med deres Charter for flere kvinder i ledelse, men den frivillige vej har vist sig ikke at virke. Det hele bliver tom snak fra erhvervslivets side, og der sker ikke noget. Derfor kan en kvotelovgivning være løsningen.“
„Hvis vi indfører en kvotelovgivning, kunne jeg forestille mig, at det i praksis vil minde om det, man har i Norge. Dvs. minimum 40 % af begge køn i bestyrelserne for børsnoterede selskaber. Virksomhederne vil få et par år til at opnå dette, og derefter vil der eksempelvis kunne blive tale om bøder.“
Kvoter er ikke nok, det gode budskab skal spredes
Özlem Cekic, ligestillingsordfører for SF, mener også, at det er vigtigt, at vi får flere kvinder med i bestyrelserne, og efter hendes mening er den hidtidige indsats ikke god nok. Derfor kan vi blive nødsaget til at se på kønskvoter som et redskab til at opnå mere ligestilling.
„Den tidligere regering forsøgte med et samarbejde med erhvervslivet, og det virkede ikke. Som jeg har forstået det, vil det tage ca. 50 år med det nuværende tempo at opnå ligestilling i bestyrelserne. Vi må derfor se på, om kvoter kan være løsningen, men kvoter er en drastisk løsning og kan ikke stå alene. Vi skal for eksempel også sprede det gode budskab.“
„Vores målsætning er at ændre sammensætningen af bestyrelserne. Virksomhederne ved ikke selv, hvordan de skal opnå det, derfor er det vigtigt, at vi indgår i en dialog med dem og får undersøgt området meget grundigt. Vi skal blandt andet se på, hvad de har gjort i Norge, og hvilke barrierer der er for kvinder, der gerne vil deltage i bestyrelsesarbejde.“
Kvoter er et middel til ligestilling
Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslistens ligestillingsordfører, lægger vægt på, at kvoter ikke er et mål i sig selv, men et redskab til at opnå mere ligestilling. Hun pointerer, at Enhedslisten selv har indført kønskvoter i deres hovedbestyrelse, for netop at sikre en bredere sammensætning. På samme måde skal kvoter indføres som et middel til at sikre en større grad af ligestilling, og det er der flere grunde til.
„Der er flere grunde til, at det er et problem, at der er en ulige fordeling af mænd og kvinder i bestyrelserne. For det første gør Danmark meget ud af at bekende sig til ligestilling – så skal vi også føre det ud i livet. For det andet er det et problem, at der er overvægt af mænd i Folketinget, i kommunalbestyrelserne og i de private virksomheders bestyrelser. Det giver en skæv magtfordeling i samfundet. For det tredje tror vi på, at det kan være med til at kvalificere beslutningsprocesserne. Vi har en tendens til at se tingene ud fra vores eget liv og vores egen situation, og derfor kan flere kvinder være med til at give et mere nuanceret billede.“
Kvoter tvinger virksomheder til at lederudvikle kvinderne
„Et af problemer ved, at mænd bliver forfordelt, er, at vi mister talenter. Jeg tror ikke på, at mænd automatisk er bedre til at lede eller være bestyrelsesmedlemmer. Vi hører tit om, at rekrutteringsgrundlaget ikke er i orden, men det passer ikke. I dag er der flere kvinder end mænd, der får en lang uddannelse – det er simpelthen en dårlig forklaring. Hvis der bliver indført kvoter, vil det også tvinge virksomhederne til at fokusere mere på ledelsesudvikling af de kvindelige medarbejdere.“
„Hvis vi indfører kvoter, vil de som udgangspunkt være rettet mod børsnoterede virksomheder, og sanktionerne vil blive af økonomisk karakter. Det er dog vigtigt, at vi ser på, hvordan de gør det i udlandet og høster nogle erfaringer derfra. Det er dog helt sikkert, at det offentlige skal gå forrest,“ slutter Johanne Schmidt-Nielsen.
Tvang skubber virksomhederne væk fra børsen
For Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Pia Adelsten, er erfaringerne fra Norge lige præcis en af grundene til, at kvoter ikke skal indføres i Danmark.
„I Norge er der flere virksomheder, der er gået af børsen og har ændret deres virksomhedsstruktur for at undgå kvoterne. Virksomhedernes ejere vil selv bestemme, hvem der skal sidde i bestyrelsen.“ Det at ejerne selv kan udpege bestyrelsen, er også et vigtigt element for Pia Adelsten.
Generelt ser Pia Adelsten det ikke som værende et problem, at der er forskel på andelen af kvindelige og mandlige bestyrelsesmedlemmer. Hun mener, det er et naturligt resultat af mænd og kvinders forskellige prioriteter.
„Kvinderne skal selv ville det. Hvis ikke de vil sidde i en bestyrelse, skal de ikke sidde i en bestyrelse. Det kræver erfaring og kompetencer at sidde i en bestyrelse. Hvis kvinder kommer til at sidde i en bestyrelse på grund af en kvote, vil det sende et signal om, at kvinder ikke er dygtige nok. Det er også derfor, at jeg er imod kvoter på alle plan.“
Ligesom Pia Adelsten, er også Mai Henriksen, ligestillingsordfører for Konservative, imod kvoter. Hun ser ikke forskellen i mænd og kvinders repræsentation som værende et problem på sigt og mener ikke, at kvoter gavner ligestilling.
Køn er ikke en kvalifikation
”Kvoter fører ikke til ligestilling, det fører til lige tal, og lige tal giver ikke ligestilling – tværtimod. Køn er ikke en kvalifikation i sig selv, og hvis kvinder kommer ind i bestyrelser alene på grund af deres køn, vil mænd begynde at se ned på dem. Dermed bliver resultatet mindre ligestilling.”
”Jeg ser det ikke som et problem, at der er forskel på antallet af kvindelige og mandlige bestyrelsesmedlemmer. Man har set en Rip-Rap-Rup effekt gennem årene, hvor mænd har udpeget mænd som dem selv til posterne, men jeg tror problemstillingen er en anden om få år. Der vil man se kvinder udpege kvinder, og dermed giver denne debat ikke mening. Alt i alt er jeg ikke bare stærkt skeptisk over for kvoter, men stærk modstander af kvoter.”
