Bestyrelsesarbejde i offentligt og privat regi har fælles træk, men sammensætningen af de offentlige bestyrelser stiller krav til formændene.
– For mig er formandsrollen ikke så fantastisk forskellig i private og offentlige bestyrelser.
Det mener Jan Bendix, der selv er bestyrelsesformand for Struer Statsgymnasium, og som med sit eget firma fungerer som rådgiver og sparringspartner for ledere i dansk erhvervsliv og den offentlige sektor.
– Det er under alle omstændigheder formandens rolle at arbejde for institutionens eller virksomhedens ve og vel, fortsætter han.
– Det indebærer også at sikre balancen mellem de interesser, der er repræsenteret i bestyrelsen. Og her er det klart, at bestyrelsen i en offentlig institution som et gymnasium har en noget anderledes interessentkreds. F.eks. skal vi forholde os til det departementale system, forvaltningen.
– I den forbindelse ser jeg det som en vigtig opgave at påvirke rammerne for institutionens virke ved at søge tæt kontakt og gode relationer med det overordnede system. Formandsposten i en offentlig bestyrelse vil på den måde ofte kræve politisk tæft, når omverdenen f.eks. stiller krav om at tilgodese mere samfundsmæssige hensyn.
– I forhold til institutionen vil formandens rolle og råderum afhænge af forholdet til institutionens ledelse. Det er fuldstændigt afgørende, at der etableres et tillidsforhold. Jeg er personligt begunstiget af et rigtigt godt samarbejde med rektor, selv om vi ikke altid er enige.
– Formanden har også en vigtig rolle i at håndtere de forskellige bestyrelsesmedlemmers roller. De kan have det svært med kasketterne: Når de er valgt af nogle, kan de let falde ind i en rolle, hvor de synes, de skal repræsentere dem, der har valgt dem. Sådan er det bare ikke.
– Det er fint, at bestyrelsen afspejler mange holdninger og oplevelser. Det er en styrke, at vi får indblik i, hvad der rører sig i institutionen. På den anden side skal bestyrelsesmedlemmerne finde en fælles rytme. Hos os har vi valgt at introducere nye bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsesarbejdet ved at holde formøde om arbejdets formelle og uformelle rammer. Det gør vi bl.a. for, at bestyrelsesmedlemmerne i den ny struktur kan finde sig til rette i den ofte svære balance mellem sær- og fælles interesser.
– Overordnet set kræver hvervet som formand først og fremmest evne og vilje til at lytte og forstå: Hvad rører der sig i kredsen af interessenter? Og så har jeg et vigtigt råd. Sørg for at bruge rådgivere, når der er brug for særlige kompetencer! Det gjorde vi f.eks., da vi skulle overtage bygningerne fra staten, og den økonomiske risiko var betydelig. Det var en proces, der var helt afgørende for institutionens fremtid, og derfor indkaldte vi faglig bistand, oplyser Jan Bendix.
Ja og nej
– Som formand skal jeg være med til at sikre, at bestyrelsen har 100 % fokus på virksomhedens interesser, fastslår Hans Elbek, der sidder for bordenden, når de seks medlemmer af bestyrelsen for Aarhus Vand mødes.
Fra den 1. januar 2010, hvor den såkaldte vandsektorlov trådte i kraft, optræder alle de tidligere kommunale vand- og spildevandsforsyninger som selvstændige selskaber. Aarhus Vand, der tidligere var en afdeling under kommunens teknik- og miljøforvaltning, er altså på andet år et kommunalt ejet aktieselskab.
Bestyrelsen har to eksterne medlemmer, to medlemmer fra Aarhus Byråd og to medarbejderrepræsentanter. Formanden, vicedirektør for innovation i Danisco Hans Elbek, er et af de eksterne medlemmer, og han har vel en særlig rolle, når der skal holdes styr på de forskellige interesser?
– Ja og nej, svarer han.
– Der er jo en række stakeholders. Ud over de traditionelle ejerinteresser er der også et politisk element. Det er imidlertid min erfaring, at bestyrelsesmedlemmerne klart forstår, at vores opgave er at fokusere på virksomheden, men de særlige ejerforhold med de mulige politiske overtoner ligger selvfølgelig i baghovedet.
– I sidste ende er det min opgave at skære igennem, så bestyrelsen kan optræde med én holdning. Når byrådet er ejer, må det ikke føre til, at politiske hensyn kan virke blokerende, og det sker da heldigvis heller ikke.
– Bestyrelsesformænd i denne type offentlige selskaber skal som alle andre bestyrelsesformænd sikre, at virksomheden drives i henhold til lovgrundlaget. Der er så en ekstra opgave i at adskille politik og administration. Det kræver en god fornemmelse for det politisk-offentlige element, hvor alle parter skal lære at acceptere den ny konstruktion. Det kan godt tage tid, men heldigvis kommer man langt med sund fornuft.
– Det er en spændende proces, der ikke bliver mindre spændende, når der er tale om en helt ny struktur. Det handler om en proces, hvor de overordnede nationale, politiske hensyn skal udmøntes konkret. Det giver udfordringer til den kommunale ejer, til ledelsen og til bestyrelsen.
– Som eksternt bestyrelsesmedlem og formand har jeg i høj grad brugt energi og tid på tæt dialog med ledelsen i opstartsfasen. Der har været tale om en særdeles aktiv rolle med mange ekstra timer, og den indsats ser jeg som en rigtig god investering. Det er i hvert fald den samlede bestyrelses vurdering, at vi er på det rigtige spor.
– Det er vigtigt både lokalt og nationalt, at vi har en effektiv vand- og spildevandsforsyning, og det kræver en effektiv organisation. Det er min vurdering, at den ny struktur generelt er den rigtige vej. Vi skal huske på, at vi som samfund står over for store opgaver, når det gælder klima, spildevand og naturhensyn.
– I den situation tror jeg, at området er ved at finde en egnet organisation, der også kan klare den fremtidige konsolidering: Det bliver i sig selv en udfordring at håndtere de næste 10-15 års udvikling, som formentlig vil betyde, at forsyningsselskaber vil fusionere, så vi står tilbage med blot 10 % selvstændige selskaber i forhold til antallet i dag.
– Under alle omstændigheder er dialogen ekstrem vigtig. Jeg skal gerne indrømme, at der har været situationer, hvor jeg og bestyrelsen måske har været lidt for hurtige. Det har lært mig, at alle parter skal være med, hvis vi skal undgå spøgelser og misforståelser.
– Jeg må også understrege, at vi aldrig må glemme, hvorfor vi egentlig er sat i verden. Hensynet til kunderne er det absolut vigtigste, og det kan af og til gå i glemmebogen i den megen diskussion om forholdet til ejerne, siger Hans Elbek.