Nationaløkonomiske styringsideer møder uddannelse

Nina Smith indledte med at fastslå: “Uddannelsesinstitutioner vil altid møde et økonomisk pres, det er et grundvilkår. Herfra skal bestyrelserne udvikle institutionerne – det er opgaven, og det er en enorm vigtig opgave.”

Redaktør Jens Kristian Sommers oplevelse af Nina Smiths oplæg på Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2018

De tre væsentligste faktorer for uendeligt pres på uddannelsesinstitutionernes økonomi:

  • Danmark har en stor offentlig sektor og et højt skattetryk – der er næppe politisk vilje til at lade den vokse (markant). Derfor er omfordeling dagsordenen.
  • Baumols syge – offentlig service er dansk produceret og løntungt, så der er væsentligt færre muligheder for produktivitetsforbedringer end i industriel produktion.
  • Wagners lov – jo mere indkomsterne vokser, des mere stiger efterspørgslen efter offentlige serviceydelser.

De senere år er der gennemført et utal af reformer, som både skal løfte kvaliteten og effektivisere. Reformerne har bidraget til større effektivitet, men der skal helt andre greb til, hvis effektiviseringspresset fortsat skal effektueres – de ’nemme’ besparelser er allerede foretaget.

Bestyrelsernes handlemuligheder

Bestyrelserne kanfokusere på følgende:

  • Er lederen den bedst mulige – hvis ikke, så gør noget ved det
  • Giv direktionen maksimalt ledelsesrum
  • Find retningen – hvad er de(n) relevante bundlinjer.

Ansættelse af direktionen er bestyrelsens vigtigste opgave, og bestyrelsen skal give lederen retningen, så lederen ret faktisk bevæger institutionen i den rigtige retning.

Ledelsesrummet kan udvides – på Favrskov Gymnasium blev arbejdstidsaftalerne ophævet ifm. OK 13. Det gav et ledelsesrum, men det krævede både en bestyrelse, som bakker ledelsen op, og en risikovillig ledelse, der ønsker dette manøvrerum. Bestyrelsen besluttede ligeledes at gå til budgetkanten for at fastholde høj kvalitet i uddannelsen – det er risikofyldt, så man må være klar til at renoncere, hvis den øgede kvalitet ikke kan omsættes i elevfremgang, fastholdelse…

Der er mange bundlinjer, og økonomi er ikke én af dem. Budgettet skal nå sammen, men der skal ikke skabes overskud – og med den nuværende budgetlov er det faktisk vanskeligt at bruge pengene fornuftigt.

Fremtiden

  • ”Borgeren i centrum” er overskriften for fremtidens bundlinje. Det kan rumme meget, f.eks. vejledning, socialt miljø, klassestørrelse, etc. Det bliver her, bestyrelsen skal fokusere fremover både i forhold til profil og lokalt behov.
  • Når bundlinjen er fundet, bør den afspejles i kontrakten med ministeriet og i rektors resultatlønskontrakt. At omsætte den til få målbare mål er en ganske stor opgave, men lykkes det, kan bestyrelsen faktisk lede institutionen.
  • Bestyrelsen skal hjælpe ledelsen med at plukke de højthængende frugter, og derfor skal bestyrelsen helt op i helikopteren, når den anskuer sin institution.

Hvis bestyrelsen ikke handler, risikerer de en tyndfed organisation, som skærer i alle kerneydelser og i stedet henter puljemidler hjem til en masse kortvarige projekter. Sådan er det gået på universiteterne. Her er der samlet set godt med ressourcer, men de er bundet op på en masse projekter uden nogen direkte forbindelse med kerneydelse – og med budgetloven er det helt umuligt at få en fornuftig ressourceanvendelse på kerneydelserne.

Bestyrelsens rolle i fremtidens institutioner:

  • Find et evigt pejlemærke
  • Fokuser på de højthængende frugter til at imødegå effektiviseringspresset
  • Gå offensivt til opgaven.