Juniorkonsulent Gustav Bang Dahls oplevelse af workshop I på Årets konference for Offentlige Bestyrelser 7. oktober 2015 med oplæg fra Jørgen Clausen, SDU og Carsten Fode, ARoS.
En ejerstrategi giver klare fordele for offentlige bestyrelser. Så kort kan det konkluderes, efter at 21 bestyrelsesmedlemmer og ledere var samlet onsdag eftermiddag for at diskutere værdiskabelse i samarbejdsrelationen mellem bestyrelsen og ejerne i offentlige virksomheder og selvejende institutioner.
I den to timer lange workshop var der oplæg fra henholdsvis Jørgen Clausen, særlig rådgiver for Syddansk Universitet og forhenværende stadsdirektør i Odense Kommune, samt Carsten Fode, bestyrelsesformand for kunstmuseet ARoS samt partner i advokatfirmaet Kromann-Reumert. Workshopdeltagerne var aktive i debatten, og de blev aktivt inddraget flere gange i forbindelse med fire rækker af afstemninger.
Hver anden arbejder under en ejerstrategi
Blandt workshopdeltagerne var det knap halvdelen, som arbejder under en ejerstrategi. Det fik vi slået fast ved en afstemning blandt workshoppens deltagere, der viste, at kun 10 ud af 21 arbejdede med en decideret ejerstrategi. Med afstemningen overstået, gik Jørgen Clausen på gulvet for at holde oplæg.
Klare ejermål giver øget manøvrerum
Jørgen Clausen skød workshoppen i gang med sit oplæg, hvor han argumenterede for, at en ejerstrategi er en god idé. Jørgen Clausen tog i sit oplæg udgangspunkt i egne erfaringer fra Odense Kommune og SKI og argumenterede herigennem for, hvordan en ejerstrategi kan bruges som et værktøj til at realisere ejermål og give bestyrelsen øget handlerum. Ifølge Jørgen Clausen er det en klar fordel, når ejeren melder klart ud, hvilke forventninger man har til bestyrelsen og lederne. Det giver bestyrelsen et større manøvrerum, når der er overensstemmelse mellem opfattelsen af ejerens forventninger hos bestyrelsen, og hvad der reelt forventes. Et problem i relationen mellem bestyrelse og ejer er ofte, at bestyrelsen ikke ved, hvilke mål og forventninger ejerne har til bestyrelsens arbejde. Dette kan afhjælpes med en klar ejerstrategi, mener Jørgen Clausen.
Den svære balancegang
En af de store udfordringer er dog, hvordan man som ejer skal udføre et aktivt ejerskab uden at interferere for meget med bestyrelsen og ledelsens daglige virke. Det er ifølge Jørgen Clausen ejerens ret og pligt at udøve aktivt ejerskab overfor bestyrelsen og ledelsen, og rigtigt grebet an giver det bestyrelsens handlerum. Som forhenværende stadsdirektør i Odense Kommune har Jørgen Clausen haft ansvar for flere store kommunale projekter. Han beskrev i sit oplæg Odense Kommunes tilgang til ejerstrategi. Ifølge Jørgen Clausen ”blander kommunen sig” ikke i bestyrelsens arbejde, men forbeholder sig retten til at godkende visse væsentlige dispositioner. Dette kunne for eksempel være påbegyndelse af væsentlige, nye aktiviteter eller etablering eller salg af datterselskaber.
Efter Jørgen Clausens oplæg afholdtes endnu en afstemning, hvor 19 ud af 20 deltagere tilkendegav, at de ser flere fordele end ulemper ved en ejerstrategi.
Den diffuse ejer
Anden del af workshoppen bestod af et oplæg af Carsten Fode, advokat og partner i Kromann Reumert, der blandt andet er bestyrelsesformand i ARoS. Carsten Fode påpegede i sit oplæg, at det ofte kan være svært for offentlige bestyrelser, særligt for de selvejende institutioner, herunder kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, at få et klart billede af, hvem der rent faktisk er ”ejer”. For hvem er egentlig ejeren i de selvejende institutioner? Er der ingen ejer? Eller er man selv ejer?
”Magten er, hvor pengene er”
En af Carsten Fodes pointer var, at man skulle betragte hovedtilskudsgiver som en slags ejerrepræsentant. Hovedtilskudsgiver skal informeres udførligt, men det er samtidig vigtigt, at man bibeholder uafhængigheden i relationen. Samarbejdet sker på ”armslængde” vilkår, således at tilskudsgiver ikke blander sig i den daglige drift. Carsten Fode brugte ARoS som eksempel. ARoS modtager årligt mange millioner i støttekroner fra både kommunen og fonde. Tilskudsgiver skal høres og inddrages, men det er vigtigt for ARoS, at de ikke går på kompromis med blandt andet den kunstfaglige kvalitet.
The ”beneficial” owner
Et andet centralt begreb, som Carsten Fode i sit oplæg opererede med, var begrebet beneficial owner. Ifølge Fode bør man anse alle forskellige interessenter som beneficial owners. Det er vigtigt, at institutionen klarlægger, i hvis interesse det er, at institutionen drives, og hvilke succeskriterier der gælder for institutionen. De forskellige interessenter skal opvejes og vurderes i forhold til hinanden. På ARoS er nogle af overvejelserne blandt andet, om et højt besøgstal er positivt, hvis det er på bekostning af kvalitet? Eller om et flot økonomisk resultat er positivt, hvis medarbejdere mistrives? Ifølge Carsten Fode er det vigtigt, at alle beneficial owners behandles med samme respekt, som man tilkommer en ejer.
De selvejende institutioner har svært ved at identificere deres ejere
Afslutningsvis stemte workshopdeltagerne endnu to gange. Denne gang handlede det om, hvorvidt alle bestyrelsesmedlemmer klart kunne adskille ejere fra samarbejdspartnere, og hvorvidt en større bevidsthed om, hvem ejerne var, ville gøre bestyrelsesarbejdet mere effektivt. 75 procent mente godt, at bestyrelsesmedlemmerne kunne skelne deres ejere fra andre samarbejdspartnere. Det viste sig, at de workshopdeltagere, der havde svært ved at skelne mellem ejerne og samarbejdsparterne, bestred bestyrelsesposter eller sad i ledelsen i selvejende institutioner, der ifølge Carsten Fode jo har et mere diffust ejerbegreb end f.eks. forsyningsselskaber. Den anden afstemning handlede om, hvorvidt en større bevidsthed om, hvem ens ejere er, ville bidrage til at gøre bestyrelsesarbejdet mere effektivt. Har stemte 13 delagere ja til, at det ville gøre bestyrelsesarbejdet mere effektivt, mens 7 stemte nej.
