Nomineringen er åbnet for Årets Offentlige Bestyrelse 2019

Nominering-2

Hvem skal modtage Årets Offentlige Bestyrelsespris 2019?


På Årets Offentlige Bestyrelseskonference den 7. november 2019 (se program og adgang til tilmelding her) kåres Årets Offentlige Bestyrelse 2019. Vi søger nu kandidater til prisen.
Kender du en bestyrelse, som gør et ekstraordinært godt og værdiskabende arbejde til inspiration for andre bestyrelser, så send dit nomineringsforslag via dette skema.

Baggrund og historie
Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser er et netværk af bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer for de ca. 4.000 offentlige bestyrelser i Danmark inden for sektorer som uddannelse, kultur, forsyning/infrastruktur, erhvervsfremme, det sociale område mv.
Vi har i otte år kåret Årets Offentlige Bestyrelse sammen med Pluss Leadership, EY og HORTEN, som støtter Dagens Dagsorden såvel økonomisk som fagligt.
Med prisen ønsker vi at kaste lys på og fremme det gode, værdiskabende arbejde, der leveres af mange offentlige bestyrelser.

Tidligere års vindere er:

2012 – Aarhus Vand
2013 – NRGI, Tradium og Ringkøbing-Skjern Museum (dette år blev prisen tildelt inden for hver at hovedkategorierne for offentlige bestyrelser: Forsyning/infrastruktur, uddannelse og kultur)
2014 – Holbæk Forsyning og Niels Brock
2015 – Esbjerg Gymnasium
2016 – TEC København
2017 – Skanderborg Forsyning
2018 – Aalborg Symfoniorkester


Bestyrelsesformanden for Aalborg Symfoniorkester siger om betydningen af at modtage bestyrelsesprisen:


”Vi blev meget overrasket over, at vores bestyrelsesarbejde kunne udløse sådan en hæder. Ja, vi blev faktisk pavestolte. Vi fik mange tilkendegivelser fra, og klap på skulderen af, samarbejdspartnere, politikere m.m., og fornemmer, at der er kommet endnu større respekt om institutionen. Men vigtigst var, at vi samlede alle medarbejdere og kvitterede for deres bidrag, for uden deres medleven og indspil kunne bestyrelsen ikke udføre sit arbejde.”

Procedure
Først kontakter vi den nominerede bestyrelse for at høre, om dens interesse i at lade sig nominere.
Herefter bliver bestyrelsen bedt om at udfylde et spørgeskema og evt. svare på opfølgende spørgsmål fra Pluss Leadership, der forbehandler ansøgningerne til et nomineringsudvalg. Udvalget indstiller 2-3 kandidater for hver kategori (uddannelse, kultur og forsyning/infrastruktur) til ”Best in Class”.


Nomineringsudvalget består af

• Line Markert, advokat og partner i HORTEN
• Uffe B. Jensen, statsautoriseret revisor og partner i EY
• Jørgen Ulrik Jensen, partner i Pluss Leadership.

Det endelige valg af ”Best in Class” og Årets Offentlige Bestyrelse foretages af et uafhængigt bedømmelsesudvalg bestående af:

• Steen Thomsen, professor på CBS og førende inden for teoretisk viden og bestyrelse og governance
• Lars Goldsmith, erfaren bestyrelsesformand inden for både uddannelse, kultur og forsyning
• Inge Nesgaard, formand for Aalborg Symfoniorkester, sidste års vinder.


Det er gratis at lade sig nominere og deltage i konkurrencen. Vi forventer kun, at de endeligt nominerede er repræsenteret på konferencen til at modtage prisen.
Der vil blive lavet en video af alle ”Best in Class”, som præsenteres på bestyrelseskonferencen.

Tilmeld dig konferencen Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2019

Tilmeld dig Årets Offentlige Bestyrelseskonference, hvor du har mulighed for at networke, høre spændende oplæg af kompetente fagfolk og deltage i tidsaktuelle paneldebatter.

Se program og adgang til tilmelding her, hvor du vælger din foretrukne paneldebat.

Vi ses!

—–

Nominér Årets Offentlige Bestyrelse 2019 her!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her