Med en op til 30 år lang tidshorisont for investeringer har bestyrelsen fokuseret på, at selskabets udvikling passer til de politiske udviklingsambitioner for erhverv og bosætning i lokalområdet og får ejeren – Hjørring Kommune – til økonomisk at forpligte sig til strategien.
Hjørring Vandselskab A/S er stiftet 2. januar 2007 ved sammenlægning af forsyningerne i de fire tidligere kommuner, med Hjørring Kommune som eneejer. Selskabets virksomhed omfatter afledning og rensning af spildevand og regnvand, produktion og distribution af drikkevand samt tømning af private spildevandstanke. Herudover sælger selskabet drifts- og serviceydelser. I 2014 var der en omsætning på ca. 170 mio. kr. og anlægsaktiver for ca. 3,7 mia. kr.
Økonomisk stabilitet er en forudsætning for lavere priser
Når man åbner for bruseren, kommer vandet ikke af sig selv, ligesom det brugte brusevand ikke bare er ”væk”, når det løber gennem risten på badeværelset. Det kræver enorme investeringer i ledningsnet til såvel vandforsyning som vandafledning, og ikke mindst til spildevandsrensning. Da tidshorisonten for investeringerne er 30 år eller mere, skal investeringerne både prioriteres i forhold til at kunne imødekomme de kortsigtede behov og dimensioneres til en 30-årig horisont. ”Derfor har vi med vores ejer lavet en takstmodel, som kan rumme de nødvendige investeringer til vandforsyning og vandafledning, dimensioneret til de nye krav og den planlagte erhvervs- og bosætningsudvikling. Beslutter ejeren at afvige herfra, så reguleres taksterne automatisk,” siger bestyrelsesformand Peter Duetoft og fortsætter: ”I selskabets første år hoppede vi fra isflage til isflage, hvilket gjorde det ekstremt vanskeligt at gennemføre rationelle investeringer, og vi er virkelig under pres, for vi har en effektiviseringsplan, som skal reducere vores driftsomkostninger med 20 % inden 2020”.
Takstaftalen låser selskabets provenu i en trappemodel – øges salget, sættes taksten ned, og omvendt. Den fastlægger de aktiviteter, der skal dækkes af indtægterne. Herudover er der en lang liste over områder, der ikke er indregnet i aftalen, f.eks. vandplaner og en del af klimatilpasningen. ”Det er en sund mekanisme, at når byrådet stemmer for en øget indsats på miljøområdet, spildevandsbehandling, vandplaner og andre ikke aftalte emner, så skal de samtidig forholde sig til finansieringen,” understreger Peter Duetoft.
Forsyning som aktivt konkurrenceparameter
Et godt miljø og en styrkelse af folkesundheden er et konkurrenceparameter for såvel turisme som bosætning. Hjørring Vandselskab kommunikerer sig selv ind i denne dagsorden for at skabe forståelse hos borgere og virksomheder. Det giver lydhørhed for:
- Et rimeligt takstniveau – og en modvægt mod byrådets aversion mod takststigninger
- At anlægsopgaverne har et formål – det giver accept af de gener, som f.eks. opgravninger giver
- At kulfilter til vandrensning er en god løsning, og at beskyttelse af kildepladser er nødvendigt.
”Når vi f.eks. skal lave foranstaltninger til at håndtere styrtregn, så tænker vi ikke kun vandafledning med store rør og betonsiloer. Vi tænker bredere, for måske kan det i stedet blive rekreativt område med dyreliv. Dermed kan vi skabe noget, der kan glæde beboerne og samtidig løse vores afledningsopgave. Og vi har faktisk eksempler på, at den ”beboervenlige” løsning er billigere end betonløsningen – og så er alle jo glade,” siger Peter Duetoft.
Ejerdialog sikrer de ”rigtige” kompetencer i bestyrelsen
Hjørring Vandselskab har ni bestyrelsesmedlemmer:
- 5 medlemmer valgt af Hjørring Byråd
- 3 medlemmer valgt af medarbejderne
- 1 medlem valgt af forbrugerne.
I den forrige bestyrelsesperiode indledte bestyrelsen/direktionen en dialog med ejeren om en hensigtsmæssig bestyrelsessammensætning. Dialogen blev aktualiseret af kravet om en forbrugerrepræsentant i bestyrelsen. Resultatet af drøftelserne blev bl.a., at ejeren i denne bestyrelsesperiode har udpeget en DI-repræsentant til at beklæde en af ”deres” fem pladser.
Bestyrelsen indeholder en række kompetencer – ikke fastlagt i selskabets vedtægter – udsprunget af fornuftige overvejelser både hos ejeren og i selskabet:
- Formanden: Medl. af byrådet (og økonomiudvalget). Tidligere formand for Folketingets Finansudvalg og Energiudvalg. Bestyrelsesformand i en række lokale institutioner
- Næstformanden: Aktiv erhvervsmand i turistindustrien
- Medarbejderrepræsentanterne: Indsigt i drift, administrativt arbejde og det tekniske
- Forbrugerrepræsentanten: Bankmand med bredt netværk
- Byrådsrepræsentanterne: Tre aktive erhvervsmænd i lokalt erhvervsliv med erfaringer fra bestyrelsesposter.
Formandens og byrådsrepræsentanternes ”dobbeltroller” sikrer den direkte og gensidige kommunikation mellem Hjørring Vandselskab og byrådet om kloakerings-, byudviklingsplaner og andet med betydning for vandselskabets forretningsområde.
Bestyrelsesmøder ude i marken giver indsigt
Bestyrelsen mødes 6-8 gange årligt. Direktør og formand mødes et par uger før for at gennemgå/fastlægge dagsordenen. Dagsordenspunkterne er beskrevet i en detaljeringsgrad, som giver et sikkert overblik over indholdet og direktionens indstilling. Sammen med dagsordenen udsendes uddybende bilag.
Fast punkt er en aktuel økonomiopfølgning, gennemgang af større projekter og anlægsarbejder. Det giver bestyrelsen et overblik over selskabets aktivitetsniveau, og gør dem i stand til at håndtere henvendelser fra borgerne.
For at gøre det muligt for en bestyrelse af ikke-eksperter at træffe valide beslutninger om emner, der både teknisk, miljømæssigt og økonomisk er særdeles komplekse, er der hyppige tematiske gennemgange af udfordringerne for bestyrelsen ved arrangementer ”ude i marken” – og i et enkelt tilfælde en studietur til Freiburg/Paris for at se på renseanlæg, vandproduktion og afledning af regnvand.
Kontrol fylder en fjerdedel – resten handler om fremtiden
Hvor det for år tilbage var kontrol- og budgetlægningsopgaven, som fyldte absolut mest på bestyrelsesdagsordenen, er det nu fremtiden, som fylder. For 25 år siden så nogle de truende klimaforandringer, men ingen så, at resultatet ville være mange store skybrud, som kræver afledning af store vandmængder. Pesticider og nitratforurening var kendt, men at det ville kunne lukke boringer i det nuværende omfang, havde ingen forestillet sig. I dag er rent drikkevand en mangelvare i Vendsyssel.
”Derfor er vi nu meget opmærksomme på trusler. F.eks. markerede vi vores betænkeligheder ved skiffergasboringerne ved Dybvad, fordi et af vores vigtigste vandreservoir ligger tæt ved,” siger Peter Duetoft og fortsætter: ”Vandselskaberne deler flittigt deres viden. Er der nyt under opsejling, ved vores direktør det, så rent teknologisk føler vi os på sikker grund. Derfor fokuserer vi på at få lavet de ’strategisk rigtige’ investeringer. Inden vi investerer i separat kloakering i et område, søger vi vished for, at byrådet står fast på den løsning og ikke skifter til f.eks. nedsivning på grunden. Sektorkonsolidering ligger altid i frontallappen i såvel løsningen af de daglige driftsopgaver som ved de store investeringer i f.eks. et nyt renseanlæg, hvor vi afdækker gevinstmuligheder ved at samarbejde med Brønderslev og Frederikshavn.”
Bestyrelsen træffer principielle afgørelser – direktøren råder i hverdagen
Direktøren har ansvaret for den daglige drift og iværksætter de tiltag, han finder rigtige. Bestyrelsen skal som sparrings- og samarbejdspartner for virksomheden vide, hvad der foregår i virksomheden, men skal kun træffe principielle beslutninger og ellers koncentrere sig om de større og langsigtede rammer. Der er en løbende dialog mellem direktør og formand om, hvad der er principielt, og hvad der er dagligdag. Når f.eks. omstruktureringer fører til afskedigelser, orienterer direktøren formanden, og de aftaler, om bestyrelsen skal orienteres straks – typisk sager, der kan give offentlige diskussioner – eller som orienteringspunkt til næste bestyrelsesmøde.
Bestyrelsen prioriterer en ejeraftale højt for at få klargjort ejerens forventninger til selskabet. Aftalen ligger pt. til behandling i kommunen. Med ejerstrategiens klare sigtelinjer får bestyrelsen et defineret spillerum til at udvikle selskabet.
Samtalen er nøglen til succes
“Hvorfor går det så så godt? Svaret er let: Fordi vi taler sammen. Netop ”samtalen” er én af de afgørende faktorer for den velfungerende bestyrelse. ”Dialogen mellem bestyrelse, direktør og medarbejdere er loyal og åben. Vi tror faktisk på hinanden og de gode hensigter, og vi kan grine sammen, selvom vi er uenige,” fremhæver Peter Duetoft. Dialogen foregår på bestyrelsesmøderne og i den løbende dialog mellem direktør og formand, hvor direktøren bl.a. ’afprøver’ holdninger og udviklingslinjer. Det er guld værd for det overordnede samarbejde,” slutter Peter Duetoft.
