Stort er godt i mindre målestok i uddannelsessektoren

På Årets Offentlige Bestyrelseskonference ”Small is Beautiful, Big is Powerful” bød eftermiddagen på workshops. I uddannelsesworkshoppen deltog 50 bestyrelsesmedlemmer, ledere og andre fra uddannelsesverdenen. Debatten blev skubbet i gang med tre kompetente fusionsoplæg fra hhv. Claus Hensing, bestyrelsesformand for CPH WEST, Per Rahbek, vicedirektør i UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern  og  René Van Laer, bestyrelsesformand for Ørestad Gymnasium og direktør på KNord

Karaktertilvækst er milepælen for CPH West

CPH West er resultat af 5 fusioner op gennem nullerne. Skolen er en samlet enhed under samme navn og med fælles identitet.

”Efter fusionerne har vi sat fokus på at udvikle vores strategi, så den afspejler sig i konkrete handlinger i de enkelte afdelinger gennem handlingsplaner,” fortalte bestyrelsesformand Claus Hensing og fortsætter: ”Vi vil være dem, der rykker eleverne mest fra, hvad de kom med, og til, hvad de går herfra med. Derfor måler vi udvikling i eksamenskarakter, antal af højniveaufag osv. Dette mål kan samle alle skolernes uddannelsesretninger og se igennem det faktum, at eleverne kommer fra nogle af de kommuner, som har landets laveste folkeskolekarakterer.”

Skolen er et vigtigt aktiv for kommunen og hjælper med at løse mange problemstillinger i kraft af indsatsen for at sikre eleverne en god uddannelse trods at deres udgangspunkt i mange tilfælde ikke er det bedste. Helt konkret løser skolen gennem brug af mentorer, kontaktlærere, socialpædagogiske medarbejdere, læsevejledere osv. reelt en række opgaver, der ellers ville ligge hos kommunerne. Desuden er kommunernes folkeskoler jo leverandøren af elever – og på mange andre måder en vigtig samarbejdspartner – derfor sidder borgmestrene i bestyrelsen.

For få unge truer uddannelsestilbuddet i Vestjylland

Der er flere kronhjorte end potentielle erhvervsskoleelever i Ringkøbing-Skjern området, og mindre ungdomsårgange fremover samtidig med stigende gymnasiefrekvens. Den udfordring er imødekommet gennem løbende fusioner senest med Vestjydsk Handelsskole og Ringkøbing Handelsskole. Stordriftsfordelene har lettet økonomien, og samlingen under én hat har sikret, at det samlede fagudbud er forbedret, og dermed er erhvervsskolerne blevet mere attraktive. Især VUC er med til både at samle frafaldstruede elever op og være fødekæde til de øvrige uddannelser.

Starten på fusionsprocessen var en åben invitation til alle uddannelsesinstitutioner. Gymnasierne trak sig, men alle andre gik med. ”Analysen var klar: hvis vi ikke samarbejder, taber vi eleverne mellem stolene, og alle var enige om, at en fusion var både ønskelig og nødvendig. Men det blev jul ni gange, inden fusionen blev en realitet,” fortæller Per Rahbek, vicedirektør i UddannelsesCenter

Ringkøbing Skjern. I modsætning til CPH West fortsætter alle uddannelsesinstitutioner i autonome søjler med egne logoer, hjemmesider osv. Fusionsgevinsten hentes i fælles administration, service, rengøring, indkøb, vedligehold, ledelse, netværk osv. og fagligt gennem strukturerede uddannelsestilbud, der er koordineret og grundigt overvejet.

Ørestad Gymnasium og KNord – succes på egne ben – og på flere

”Ørestads Gymnasium er monoinstitution med 1.140 elever, KNord har 5 uddannelser med 5.200 elever,” indleder René Van Laer, bestyrelsesformand for Ørestad Gymnasium og direktør for KNord. Og de er begge udtryk for et bevidst valg – et valg som udspringer af bestyrelsernes visioner og handlingsplaner. ”Jeg går ud fra, at I alle har en plan for, at taxametret over de næste år falder med 10 %,” siger René Van Laer i et spørgende tonefald til de 50 workshopdeltagere. Og det er præcist her det starter, nemlig med at bestyrelserne skal læse udfordringerne, afsøge mulighederne og lægge strategien. Ørestad Gymnasium har valgt at være sig selv og skabe en skarp profil på faglighed – det er eksempelvist udmøntet i, at alle nye lærere skal prøveundervise ansættelsesudvalget, inden de bliver fastansat.

På KNord var udfordringen at spare 5-6 mio. kr., og derfor var fusioner nødvendige. Og når den erkendelse er gjort, skal der fokuseres på omstillingsevne og vilje til at imødekomme udefrakommende ændringer på alle niveauer fra bestyrelsen til lærerne, men det er hverken let eller enkelt at finde det ´rigtige’ svar. ”Jeg tror, at vi skal have nogle fælles hjørneflag med navn osv., men inden for det skal vi give de enkelte linjer lov til at blomstre og udvikle sig. Stort er godt, men i mindre målestok, dvs. at det store bliver en paraply, hvor de mindre linjer bliver afgørende,” siger René Van Laer.

Bestyrelserne skal træffe beslutningerne og styre fusionsprocesserne

I dialogen mellem deltagerne var der stor enighed om, at økonomien sætter de afgørende tommelskruer på institutionerne til at søge mod fusion eller ekspandere som monofaglig enhed, for der er ubetinget stordriftsfordele. Men målet i fusionen skal altid være det faglige, altså fokus på at skabe noget nyt og spændende, der kan løse en væsentlig uddannelsesfaglig udfordring, som de deltagende institutioner og deres medarbejdere kan engagere sig i og se sig selv som en del af. Derfor skal der være åbenhed om strukturforandringer fra starten, for selvom samfundsudfordringer definerer strukturen, virker de kun i kraft af ”den håndholdte” proces. Det kan samles i fem gode læresætninger:

Institutionens strategi skal styre strukturudviklingen og ikke omvendt

Læresætningerne, som blev udledt ud fra de tre oplæg og den efterfølgende diskussion i workshoppen kan summeres op til:

  • I fusioner skal der være en betydelig synergieffekt
  • Bestyrelsen skal aktivt bidrage til at danne strukturen rundt om institutionen
  • Drej en fusionsproces hen mod oplevelse af tilvalg og konsensus om målet
  • Det er indholdet, der skal være bærende, og ikke økonomien, selvom den har udløst fusionen