Inden for rammerne af økonomisk bæredygtighed og faglig forsvarlighed foretager hver bestyrelse en strategisk vurdering af, hvilket uddannelsesudbud – fag, grene og linjer – der passer til deres ambitioner om den enkelte skoles strategiske position i områdets uddannelseslandskab.
De interviewede bestyrelsesformænd repræsenterer vidt forskellige typer af uddannelsesinstitutioner med meget forskellige udfordringer. Derfor er bestyrelsernes diskussioner om fagudbud også meget forskellige.
Formændene er dog enige om, at de er bedst til at vurdere efterspørgslen efter uddannelser og sikre kvaliteten i uddannelserne.
”Som bestyrelse varetager vi de samfundsmæssige interesser. Vi tager gerne en endnu tættere dialog med ministeriet i retning af at udvikle vores uddannelser mod den til enhver tid sidende regerings ønsker, men det kommer kun til at virke, hvis vi får frihed til selv at udmønte det i en praksis tilpasset behovet blandt virksomhederne i vores område – det kan aldrig være en samfundsmæssig interesse at udbyde uddannelser, ingen efterspørger, ” siger bestyrelsesformand Finn Lund Andersen, Aarhus Erhvervsakademi.
Fagudbuddet skal sikre overlevelse for de mindre uddannelsesinstitutioner
For de mindre uddannelsesinstitutioner i yderområderne – Brønderslev Gymnasium, Faaborg Gymnasium og SoSu Syd – er overlevelse øverst på den strategiske dagsorden. De skuer ind i en fremtid med mindre ungdomsårgange, og SoSu Syd tilmed en kraftigt beskåret dimensioneringsaftale. De har derfor den selvstændige udfordring at få en tilstrækkelig elevmasse til at kunne fortsætte driften på et højt kvalitetsniveau under de forventede stramme økonomiske vilkår.
Men de tre skoler angriber udfordringen ret forskelligt. Faaborg Gymnasium – et af Danmarks mindste gymnasier – satser på at udbyde hhv. stærke naturvidenskabelige og stærke sproglige faglinjer helt i forlængelse af skolens strategiske profil med det håb, at flere – specielt i grænseoptageområdet – vælger Faaborg Gymnasium.
Brønderslev Gymnasium vil udbyde de fagkombinationer, som eleverne efterspørger for at tiltrække flest muligt i optageoplandet – og gerne også fra grænseoptagelandet. Gymnasiet har et mål om at løfte eleverne mest muligt og har f.eks. i sin renovering af bygningsmassen gjort meget ud af at skabe gode studieforhold. Eller som bestyrelsesformand Brian Bertelsen udtrykker det: ”Vi er nødt til at være bredt favnende, for vi er i et område med få gymnasier, som eleverne kan vælge”.
SoSu Syd kender sine kunder, som er områdets kommuner og hospitaler. Uddannelser og efteruddannelser er stort set solgt, inden de udbydes. SoSu Syds udfordring er at fastholde kunderne på fortsat at ’købe’ ind, også i sparetider, ellers ender de med ikke at kunne få uddannet arbejdskraft. Bestyrelsen har besluttet kun at udbyde kerneuddannelser for at holde den faglige fane højt, hvilket er hele skolens eksistensberettigelse. Bestyrelsen og den kommende direktør vil nemlig udbygge det tætte netværk med områdets øvrige uddannelsesinstitutioner om at sikre uddannelser på højt fagligt niveau.
Store uddannelsesinstitutioner har friheden til at prioritere deres fagudbud
De store uddannelsesinstitutioner i de store byer har store – og i flere byer voksende – ungdomsårgange at tiltrække elever fra. Til gengæld er der stor konkurrence mellem uddannelsesgrenene.
De store fusionsskoler – Rybners og Aarhus Tech – og Aarhus Erhvervsakademi har i vid udstrækning lagt prioritering af fagudbud og fagindhold ud i uddannelsesudvalgene. I uddannelsesudvalgene foregår dialogen mellem leverandørskoler og aftagerskoler/virksomheder om fremtidens behov. Ud fra deres drøftelser kommer de med en indstilling til direktion og bestyrelse. Bestyrelserne på Rybners og Aarhus Tech ser det som deres ansvar som den store aktør at tilbyde de uddannelseslinjer, som omegnsskolerne ikke har tyngde til at udbyde. Men Rybners har allerede i dag problemer med at tiltrække tilstrækkeligt med elever til helt standarduddannelser som f.eks. blikkenslager. Derfor er der dialog med naboskolerne om fagudbuddet, så der kan opnås tilstrækkelig elevmasse til at gennemføre faglinjen. I sidste instans er det ministeriet, som godkender den enkelte skoles uddannelsesudbud. I Aarhus Erhvervsakademi er det ligeledes i uddannelsesudvalgene, at uddannelsesudbuddet planlægges og tilrettelægges, men bestyrelsen træffer den endelige beslutning om udbuddet af nye uddannelser.
UCC udbyder primært lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelser. På læreruddannelsen kom der i 2015 en bekendtgørelse om, at læreruddannelsen skal sammensættes i moduler. I 2017 skal samme modulmodel implementeres på pædagoguddannelserne. UCCs indflydelse på indholdet i kerneuddannelserne er således begrænset til at omsætte bekendtgørelsen til virkelighed.
”Efter OK 13 fik læreruddannelsen et markant dyk i søgningen, hvilket har påvirket økonomien i UCC. Nu er søgningen ved at vende, om end i et lavere tempo, men sådanne udsving kan hverken bestyrelse eller direktion forudse. UCC vil koncentrere sig om sine tre kerneuddannelser til hhv. lærer, pædagog og sygeplejerske. Vi vil ikke være ’kreative og opfinde en række nye uddannelser’, fordi det kan være svært af gennemskue, om vi har de relevante lærerkompetencer til nye ’fancy’ uddannelser, og dermed risikerer vi lav kvalitet på grund af udvanding af kernekompetencerne. I øvrigt er det også rent forretningsmæssigt risikabelt, for ’fancy uddannelser’ kan hurtigt miste søgning fra det ene år til det andet,” siger bestyrelsesformand Carsten Koch, UCC.
På sigt skal UCC måske kigge lidt mere på uddannelser, som retter sig mod den private sektor – enten med særlige uddannelser eller ved at åbne op for privatsektorkrav i uddannelserne – privathospitaler efterspørger jo også sygeplejersker.
VUC er jo lidt specielt, for jo værre det går i samfundet, des større er efterspørgslen efter VUC uddannelser. ”HF udbydes i fagpakker. Her tilstræber vi at sammensætte de pakker, som tilfredsstiller de voksne, fordi vi vil være en skole for voksne. På kursusområdet er udbuddet behovsbestemt – eller rettere bevillingsbestemt. Vi har f.eks. mange ordblindekurser – det skal vi så til at kigge på igen, for nu reduceres ordblindetaxametret med 1/3. Disse politiske hovsabeslutninger gør det svært at disponere,” siger bestyrelsesformand Jette Kammer Jensen, Vestegnen HF & VUC.
