Når man kigger ud over det offentlige Danmarks bestyrelseslandskab, er udsigten en anden end for 10 år siden. Terrænet er blevet højere. At oplyse, inspirere og uddanne i det terræn kræver et højere niveau. Vi gør status over Dagens Dagsordens første 10 år og ser frem mod de næste.
Af Mette Sejersen, konsulent, Pluss Leadership
Problemet for 10 år siden var, at det var de børsnoterede bestyrelser, som havde drevet udviklingen af bestyrelsesarbejde de sidste 20 år. Da de nye offentlige bestyrelser for de lige så nye selvejende uddannelsesinstitutioner og forsyningsselskaber skulle klædes på til deres arbejde tilbage i 00’erne, måtte meget undervisningsmateriale bygge på indsigterne og udviklingen hos de børsnoterede bestyrelser.
”Virkeligheden i en børsnoteret bestyrelse kan ikke bare oversættes til de offentlige bestyrelser. Der er nogle helt andre spilleregler,” siger Jørgen Ulrik Jensen, partner i Pluss Leadership, som bl.a. stod for uddannelserne til en række af de nye bestyrelser.
Pluss talte i slutningen af 00’erne 4.000 offentlige bestyrelser med 25-30.000 bestyrelsesmedlemmer. ”Det arbejde, de lavede, fortjente en særlig opmærksomhed,” siger Jørgen Ulrik Jensen. ”Både for at skabe respekt for det og for at udvikle det.” Så han tog initiativ til Dagens Dagsorden.
I år fejrer Dagens Dagsorden 10-årsjubilæum. I den anledning gør vi status over det, Dagens Dagsorden nu i et årti har arbejdet for: At højne niveauet hos de offentlige bestyrelser. Og så lader vi centrale aktører inden for offentligt bestyrelsesarbejde pege på, hvad der bliver Dagens Dagsordens opgave de næste 10 år.
I bestyrelsernes tjeneste
”Vi gør det for at hjælpe de offentlige selskaber og selvejende institutioner til at gøre det godt,” fortæller Line Markert, partner i advokatfirmaet Horten, som er partner i Dagens Dagsorden, om motivationen for at være med. ”Dagens Dagsorden er med til generelt at løfte baren og italesætte, hvor meget godt bestyrelsesarbejde kan gøre, og hvor meget dårligt bestyrelsesarbejde kan bremse en organisation,” uddyber hun.
At skabe fokus på det offentlige bestyrelsesarbejde har været den fælles drivkraft for partnerne bag, som udover Pluss Leadership og Horten i disse år også tæller revisionsfirmaet BDO. Fra deres daglige arbejde har partnerkredsen en grundig viden om, hvad der rører sig i de offentlige bestyrelser – fra tre forskellige, men vigtige perspektiver.
”Dagens Dagsorden er med til generelt at løfte baren og italesætte, hvor meget godt bestyrelsesarbejde kan gøre, og hvor meget dårligt bestyrelsesarbejde kan bremse en organisation,”
Dagens Dagsorden opstod i 2011 som et tidsskrift. Men med en tæt føling med behov og efterspørgsler blandt dem, som det hele handler om – de offentlige bestyrelser – har Dagens Dagsorden udviklet sig til også at være en online portal af viden, værktøjer og inspiration, en årlig konference for offentlige bestyrelser med kåring af Årets Offentlige Bestyrelse, og nu også jævnlige webinarer om aktuelle temaer.
Så Dagens Dagsorden er mange ting. Spørger man repræsentanter for de offentlige bestyrelser, er det også forskellige dele af Dagens Dagsorden, som har gjort den største forskel.
Værktøjer, som højner niveauet
Det var som nævnt overgangen til selvejende institutioner i bl.a. uddannelsessektoren, som satte tankerne om Dagens Dagsorden i gang. Og for uddannelsesinstitutionernes nye bestyrelser var det også overgangen til at være selvejende, som gjorde Dagens Dagsorden relevant for dem, fortæller Ulla Koch, bestyrelsesformand for Danske HF & VUC.
”Da uddannelsesinstitutionerne overgik fra at være amtslige til selvejende institutioner med selvstændige bestyrelser, havde vi brug for at blive hjulpet på vej i bestyrelsesarbejdet,” fortæller hun. ”De nye bestyrelser havde helt andre og større beslutningsbeføjelser, og det var en helt anden situation end at referere til et amt. I den forbindelse fik vi i første omgang kontakt til det, der senere blev til Dagens Dagsorden.”
”Noget af det vigtigste, Dagens Dagsorden har gjort de seneste 10 år, har været stædigt at holde fast i behovet for at tale om bestyrelsesarbejdet i offentlige virksomheder og institutioner”
En af de vigtigste bidrag har ifølge Ulla Koch været de forskellige værktøjer og redskaber til bestyrelserne. Særligt bestyrelsesbarometeret, som Pluss står bag, men som Dagens Dagsorden har formidlet bredt til de offentlige bestyrelser. ”Bestyrelsesbarometeret er et fantastisk redskab at bruge, både internt i bestyrelsen og ude i den enkelte institution. Det er et godt diskussionsoplæg, især nu hvor vi er i gang med at sammensætte nye bestyrelser. Man kan tage elementer af barometeret frem og spørge de nye bestyrelsesmedlemmer, som måske ikke ved så meget om offentligt bestyrelsesarbejde: ’Hvad tænker I? Er det også vores rolle?’”
Også Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, Dansk Vand og Spildevandsforening, har god brug af Dagens Dagsordens materiale, når han besøger medlemmernes bestyrelser. ”Nogle af artiklerne om bestyrelsens rolle har jeg brugt rigtig meget til at italesætte den rolle, bestyrelserne har. De refleksioner er især givtige for mange af de politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer,” fortæller han.
Hjælp til professionalisering af bestyrelserne
Hvad formålet med Dagens Dagsorden er, har ikke altid været lige klart, fortæller Carl-Emil Larsen. I den spæde start var det for ham uklart, hvad platformen både ville, skulle og kunne: ”Vi har været med på sidelinjen fra begyndelsen, og i starten var det noget spekulativt. Der var ikke rigtigt nogen, som vidste, hvad god offentlig selskabsledelse var, eller hvor et projekt, som handlede om god offentlig selskabsledelse, skulle ende henne,” siger han, og tilføjer, at han i begyndelsen ikke var overbevist om, at der overhovedet var et behov for Dagens Dagsorden.
Sådan ser han ikke længere på det. ”Noget af det vigtigste, Dagens Dagsorden har gjort de seneste 10 år, har været stædigt at holde fast i behovet for at tale om bestyrelsesarbejdet i offentlige virksomheder og institutioner,” siger han. ”For det er relevant og helt fundamentalt. Hvis man ikke har en bestyrelse, som sætter strategiske retninger, kører virksomheden ikke. En visionær direktør er ikke nok. Hun eller han behøver en sparringspartner – bestyrelsen.”
“I starten var det noget spekulativt.”
Mens professionaliseringen af bestyrelsesarbejdet har mere end et årti på bagen i uddannelses- og forsyningssektoren, er kulturbestyrelserne kommet senere med, fortæller Finn Schumacker, formand i foreningen Danske Kulturbestyrelser: ”Bestyrelserne i kulturinstitutionerne er bemandet med ildsjæle, som typisk har en holdning til den kunst og kultur, som skal findes i institutionen. Det betyder, at vi har noget at lære om det professionelle bestyrelsesarbejde,” siger han.
Men hvorfor skal ildsjælene egentlig professionaliseres? Det handler om en grundlæggende forståelse af, hvad der er bestyrelsens vigtigste opgaver, forklarer han. ”I kulturinstitutionerne, hvor det handler om at skabe og programsætte kunst, teater og musik, kan institutionerne komme til at lukke sig om sig selv. Her er det en af bestyrelsens vigtigste opgaver at være periskop for, hvor publikum er på vej hen, og hvilken vej de politiske og samfundsmæssige strømninger flyder. Sådan kan bestyrelsen skabe værdi for institutionen og fastholde institutionens relevans.”
Som Finn Schumacker oplever det, har Dagens Dagsorden været en væsentlig kilde til inspiration i arbejdet med at gøre bestyrelsesarbejdet til selvstændig disciplin i kulturinstitutionernes bestyrelser. En disciplin, som bl.a. kræver afstand til driften og en systematisk tilgang.
Det er også her, berettigelsen til de næste 10 år med Dagens Dagsorden skal findes, mener Carl-Emil Larsen fra DANVA. På spørgsmålet om, hvad den største berettigelse for Dagens Dagsorden er de næste 10 år, svarer han prompte: ”At inspirere og skubbe på, ligesom man har gjort de sidste 10 år.”
Men i takt med at niveauet for det offentlige bestyrelsesarbejde har hævet sig, er udgangspunktet for at inspirere og skubbe på anderledes. Det giver nogle nye udfordringer til Dagens Dagsorden.
Kan man gå i dybden og favne bredt på samme tid?
Arbejdet i de offentlige bestyrelser er blevet mere professionelt i løbet af de seneste 10 år. Den oplevelse deler parterne bag Dagens Dagsorden. ”For 10 år siden skulle ’bestyrelsesevaluering’ oversættes. I dag arbejder stort set alle med evalueringer,” siger Jørgen Ulrik Jensen fra Pluss. ”Bestyrelsesuddannelser er blevet selvfølgelige. Systematiske bestyrelses- og direktionsevalueringer er udbredte, og især i forsynings- og kultursektoren arbejder man med anbefalinger til godt bestyrelsesarbejde. Om den her udvikling også var sket uden Dagens Dagsorden, er svært at sige. Men det vigtigste er, at den er sket,” tilføjer han.
i takt med professionaliseringen af bestyrelserne opstår en ny udfordring for Dagens Dagsorden.
Men nogle bestyrelser er længere i arbejdet end andre, og det stiller nogle krav, hvis Dagens Dagsorden skal forblive relevant de næste 10 år. ”I takt med at bestyrelserne bliver mere og mere forskellige, og niveauerne for arbejdet i bestyrelserne gør det samme, bliver behovet for at favne bredt større,” siger Line Markert fra Horten. ”Det er en kæmpe udfordring at blive ved med at være relevant for alle.”
Læg dertil bredden i de tre sektorer. Ulla Kock mener, at den største udfordring for Dagens Dagsorden i fremtiden er ”at forstå, hvor forskellige vi er. Det var på et tidspunkt en udfordring for os, at Dagens Dagsorden dækker mere end bare uddannelsessektoren. Man kan ikke slå de tre grupperinger sammen, for der er forskellige forhold, der gør sig gældende i de tre sektorer. Men det ved Dagens Dagsorden godt, og vi har virkelig drøftet det med dem. Beslutningen om at give hver sektor sin egen eftermiddag på Årets Offentlige Bestyrelseskonference har givet endnu flere lyst til at arbejde med Dagens Dagsorden.”
I fremtiden bliver kunsten for Dagens Dagsorden altså at være brede og dybe på samme tid. Og jo mere professionelle og specialiserede, bestyrelserne bliver, jo mere krævende bliver opgaven med at inspirere og berige også, forudser flere.
Har bestyrelserne tid til Dagens Dagsorden?
For Line Markert er der ikke nogen tvivl: ”Vi skal holde fast, vi skal blive ved med at løfte baren. Det bliver vigtigere og vigtigere, og bestyrelsesarbejdet bliver mere og mere komplekst,” siger hun. ”Bestyrelsesarbejdet skal jo hele tiden udvikles og forfines, for der bliver hele tiden lagt endnu et lag oven på de offentlige bestyrelsers arbejde. Det er et stort ansvar, som de offentlige bestyrelser sidder med, og derfor også en stor opgave at løfte.”
Men i takt med professionaliseringen af bestyrelserne opstår en ny udfordring for Dagens Dagsorden. ”Bestyrelsesarbejdet bliver jo ikke mindre kompliceret,” forudser Finn Schumacker. ”Så hvordan får man medlemmerne til at prioritere tid til at tage imod den viden og sparring, som ligger fra Dagens Dagsorden?”
Ulla Koch er enig: ”En af de største udfordringer for Dagens Dagsorden i det næste årti bliver at få de fremtidige bestyrelsesmedlemmer uddannede. Måske skal man tænke uddannelse på andre måder end de store dagsarrangementer?”
Der er samtidig et stærkt håb om, at Dagens Dagsorden tilpasser sig de vilkår, som præger bestyrelserne og bestyrelsesarbejdet fremadrettet. ”Jeg håber, at Dagens Dagsorden kan blive ved med at være på forkant med de vigtige dagsordener og sige til de offentlige bestyrelser: ’Det her skal I huske, det er vigtigt, og det kan vi hjælpe jer med,'” siger Finn Schumacker. “Det er nemlig ikke andre, som på samme måde kan være en kikkert for, hvad der rører sig, hvilke dagsordener fra selskabs- og fondsbestyrelserne, som er relevante for os, og hvor det offentlige bestyrelsesarbejde er på vej hen.”
Det aktive ejerskab skal på dagsordenen de næste 10 år
Når snakken om de offentlige bestyrelser og deres udvikling falder på fremtiden, er det næsten uundgåeligt at berøre den konstant ulmende diskussion om, hvorvidt bestyrelser er den rigtige måde at lede de offentlige selskaber og selvejende institutioner. Selvejet og professionaliseringen af bestyrelsernes arbejde hænger nemlig meget tæt sammen. Som Ulla Koch siger: ”Det giver mening at gøre bestyrelsesarbejdet mere professionelt, hvis vi vil bevare selvejet. Vi mener, at selveje har sin berettigelse, men så må vi også sørge for professionelle bestyrelser.”
”Jeg havde håbet, at vi var kommet længere med det offentlige, aktive ejerskab”
I den diskussion har Dagens Dagsorden også en plads, mener Finn Schumacker:”Der er jo hele tiden den her debat om, hvorvidt bestyrelser er den rigtige måde at lede de her organisationer på? Hvor befinder bestyrelserne og de offentlige bestyrelser sig i den offentlige styringskæde? Hvilken rolle spiller bestyrelserne i det samfund, vi gerne vil have? Det er interessant at følge Dagens Dagsordens holdninger her.”
Jørgen Ulrik Jensen følger naturligvis også med i den politiske debat om styringsformen i de offentlige selskaber: ”Alternativerne til selveje eller offentligt ejede selskaber er, at organisationerne bliver underlagt en statslig eller kommunal forvaltning igen. Men de alternativer er svære at se for sig,” siger han.
Til gengæld ser han gerne, at det offentlige, aktive ejerskab kommer højere på dagsordenen de næste 10 år: ”Jeg havde håbet, at vi var kommet længere med det offentlige, aktive ejerskab,” siger Jørgen Ulrik Jensen om de forgangne 10 år og uddyber: ”At vi var kommet længere med at få kommunerne og centraladministrationen til at interessere sig for, hvordan de offentlige selskaber bedst styres og ledes i praksis.”
Interessen i at få kommunerne mere involverede deler Carl-Emil Larsen fra DANVA: ”Man skal selvfølgelig holde fast i selskabsvinklen, så der ikke går politik i det hele.” En aktør som Dagens Dagsorden kan være med til at få kommunerne til at engagere sig, mener han.
Formålet med Dagens Dagsorden i næste 10 år er helt klart for Jørgen Ulrik Jensen. ”Som samfund skal vi blive bedre til at se de offentlige bestyrelser som centrale led i den offentlige styringskæde, og ejerskabet skal udøves med respekt for bestyrelsernes kompetencer. Derfor er der stadig et behov for nogen, som sætter centrale temaer til debat og har fokus på, hvad de offentlige bestyrelser skal forholde sig til, for også at være relevant i fremtiden.”
