Beskyldninger om manglende demokratisk kontrol, bestikkelse, match-fixing mv. belaster Den Internationale Olympiske Komité, FIFA og mange andre. Hvorfor har solide governance principper det så svært i sportens verden, og hvad betyder det for sportens fremtid?
Bestyrelsessammensætningen
God governance starter i bestyrelsen, og Niels Nygaard fortalte i sit oplæg, at DIF har drøftet, om rekruttering til bestyrelsen skal ske i forhold til specifikke kompetencer. Man har dog i DIF valgt at holde fast i, at alle bestyrelsesmedlemmer skal have afsæt i en idræt. Dels ønsker man, at alle bestyrelsesmedlemmer har en sportslig tilknytning, dels mener man, at man inden for egne rækker kan rekruttere de nødvendige bestyrelseskompetencer. Derimod er der et problem med kønssammensætningen, som man arbejder på at ændre. I dag er der ni mænd og to kvinder i DIFs bestyrelse, og problemet er generelt for bestyrelsesarbejdet i klubberne og forbundene.
Derfor arbejder DIF målrettet på at gøre det mere naturligt for kvinder at tage del i bestyrelsesarbejdet. Lige nu er der i alle forbund 20 % kvinder i bestyrelserne, og målet er, at det skal op på 30 % næste år. ”Vi vil dog ikke have kvoter,” fastslog Nygaard, ”man skal vælges på kvalifikationer”.
Governance problemer i international idræt
Herefter kom Niels Nygaard ind på de tre helt overskyggende governance problemer i den internationale sportsverden: Korruption, Doping og Match-fixing.
Der er stadig et godt stykke vej, inden korruption er udryddet alle steder, men Nygaard var forsigtig optimist og pegede på, at der er arbejdet meget med anti-korruption, også i IOC, som har været meget plaget af netop korruption i forbindelse med tildeling af de olympiske lege. Der er dog endnu længere vej, inden dopingproblematikken er løst.
Statsdoping og mangel på beslutninger
At få stoppet systematisk statsdoping kræver både stor enighed blandt sportens aktører om sanktionerne og til den politiske opbakning i de respektive lande. Nygaard pegede på hele sagen om Rusland og sagde, at det ikke er nogen nem problemstilling at løse. Uanset omfanget af statsdoping, så kommer diskussionen i nogle idrætsforbund til at handle om individets (dvs. den enkelte sportsudøvers) rettigheder kontra systemets. Inden OL i Rio opfordrede DIF og den danske regering alligevel til en konsekvent udelukkelse af Rusland og de russiske atleter, men der gik storpolitik i det. IOC fulgte ikke anbefalingen fra bl.a. Danmark og endte med ikke at træffe en beslutning, men lod det være op til de enkelte forbund, hvilken vej de ville vælge. Manglen på beslutning og manglen på konsekvens er for Niels Nygaard et eksempel på dårlig governance i IOC.
Uigennemsigtige processer
Et andet eksempel på dårlig governance er tildelingen af European Games 2019 til Hviderusland. På grund af dopinganklagerne mod Rusland ville man ikke som planlagt afholde 2019-legene der. Efter en meget tåget og uigennemsigtig proces besluttede et flertal af EOCs generalforsamling at tildele legene til Hviderusland. Beslutningen blev taget, selvom det ikke var muligt at få noget at vide om vilkår, økonomi og program. Det var en proces, som på ingen måde levede op til god governance, og det prøvede DIF at få lydhørhed for. ”Det, vi havde det mest dårligt med, var den lukkede proces,” sagde Nygaard. ”Vi var ikke nødvendigvis imod Minsk, men vi var imod at træffe beslutning på det grundlag.” Der var dog kun små 10 andre lande, herunder alle de nordiske, af de i alt 50 lande, som havde det på samme måde. Samtidig viser sagen også, hvor store kulturforskelle der er, når man arbejder i en international bestyrelse – og som kan være en del af forklaringen på, hvorfor det er så svært at samarbejde.
Penge, prestige og magt
En anden del af forklaringen på, hvorfor det i idrættens verden er blevet så svært at samarbejde, handler om, at der er kommet mange – rigtig mange – penge ind i sporten. Samtidig er der stor prestige forbundet med sportsbegivenheder, og der er meget magt i sportens organisationer. Sat op mod det, har – efter Niels Nygaards opfattelse – selv de bedste vedtægter og den bedste kontrol svært ved at virke. For det handler ikke kun om vedtægter og kontrol, men også om hele kulturen i organisationerne. Med andre ord skal der udøves god ledelse – good governance – og det er hele forudsætningen for sportens fortsatte autonomi.
Sportens fremtid
DIF synes, at det er en vigtig værdi, at idrætten har en stor autonomi og har derfor taget initiativ til:
- Udvikling af en nordisk lederuddannelse sammen med de øvrige nordiske lande
- Ressourcer til valg af danske ledere i internationale organisationer
- Samarbejde med Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Folketinget, så vi kan gribe ind og samarbejde om at ændre udviklingen.
Niels Nygaard understregede, at man fra dansk meget gerne vil være med til at ændre på udviklingen, men man ved også, at det er et langt, sejt træk. ”I løbet af en årrække vil vi opleve en bedre situation – og ellers bliver det meget, meget skidt for international idræt,” sluttede Nygaard.
