Kulturel identitet i den globaliserede verden

Virksomhederne arbejder globalt, arbejdssproget er engelsk, mennesker flytter på tværs af grænser, de politiske udfordringer er globale og løses af globale aktører. Er der fortsat behov for en dansk kulturel identitet? Det var oplægget til Bertel Haarder, som han greb i luften med et rungende ja: Det spændende nye sker i mødet mellem forskelligheder, så når vi rejser i udlandet eller udlændinge kommer hertil, så skal vi være langt mere bevidste om, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde, for så er vi gode partnere, hvor der kan opstå noget nyt hos dem og hos os.

Ambitionen om at skabe større bevidsthed er hele baggrunden for Bertel Haarders projekt om at skabe en Danmarkskanon. Kanonen er vigtig, men diskussionen om, hvad der er dansk, er endnu vigtigere. Det er i det lys, Bertel Haarder har besluttet, at alle kan byde ind med forslag til, hvad der skal med i Danmarkskanonen. Lige nu er der 1.800 forslag på listen. Det giver en kæmpe debat, når forslagene offentliggøres, og i den gradvise proces om at skære antallet ned til en håndterbar størrelse på 20 og senere 10 vil debatten eskalere.

Ideen om danskhed blussede op i guldalderen med Grundtvig og Kirkegaard, som jo i dag er berømtheder uden for Danmarks grænser. I guldalderen var Danmark ludfattigt, og kun 60 procent af borgerne var danske, resten var tyskere. Og det, vi kender som dansk, har sine rødder i Europa og er kommet til os fra Tyskland. Noget så dansk som juletræet er jo i virkeligheden tysk, men så hænger vi guirlander på, og så er det dansk.

Det at være dansk er ikke kun for danskere. I virkeligheden lever vi i høj grad af at være danskere. Når udlandet efterspørger danske serier, dansk design, etc., så efterspørger de også ideen om det at være dansk. Som nation er vi kendte i Korea, Kina og Japan, mens man i den angelsaksiske verden ikke kan skelne dansk, nordisk og skandinavisk fra hinanden.

Udfordringen i dag er utydelighed, og det håber Bertel Haarder på, at Danmarkskanonen kan være med til at skærpe i såvel processen med at skabe den som i den efterfølgende kanon.