Kan bestyrelsen uddelegere sit ansvar? – Viborg Fjernvarme

Der har i de senere år været megen tale om geotermisk varme som en fremtidig miljøvenlig energikilde, der kan levere varme til danskerne. Med udgangspunkt i disse perspektiver indgik Viborg Fjernvarme i 2009 et samarbejde med en række andre aktører om muligheden for udvinding af geotermisk varme ved Kvols.

Viborg Fjernvarmes generalforsamling godkendte et forslag fra besty­relsen om at anvende 11-13 mio. kr. til prøveboringer og yderligere 120-140 mio. kr., hvis prøveboringerne vidste lovende resultater. Hele processen blev fulgt af en styregruppe, hvor formanden var den eneste fra Viborg Fjernvarmes bestyrelse, som havde sæde. Alligevel uddelegerede bestyrelsen beslutningskompetence til styregruppen, som dermed havde beslutningskompetencen for hele projektet.

Efter de første prøveboringer vurderer styregruppen, at projektet kan føre til etablering af geotermisk varme i Kvols, og de beslutter at gå videre med projektet og optager lån i størrelsesordenen 120 mio. kr. Nogle år senere står det dog klart, at projektet er mislykket, og Viborg Fjernvarme har mistet 130 mio. kr. Som et resultat heraf bliver direktøren, Henry Juul Nielsen, fyret i slutningen af august 2012 efter at have stået i spidsen for Viborg Fjernvarme siden 1990.

Dagens Dagsorden har studeret den offentligt tilgængelige advokat-redegørelse. Casen fremstår som et slående eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis en bestyrelse ikke har styr på kompetenceforholdene og ikke bringer de nødvendige govenance redskaber i spil med henblik på at sikre, at den til enhver tid lever op til sit ansvar for god selskabs­ledelse.

Det er ikke alle virksomheder og institutioner, som Dagens Dagsordens læsere er tilknyttet, der har en generalforsamling. Men alle offentligt ejede virksomheder og selvejende institutioner har naturligvis en bestyrelse, direktion og ikke mindst vedtægter, der skal overholdes. Denne case belyser nogle af de problemstillinger, det er nødvendigt at være opmærksom på.

Advokatredegørelsen 

Som en følge af det mislykkede geotermiske projekt og de konse­kvenser, det havde, blev der iværksat en advokatredegørelse, udført af Carsten Fode fra Kromann Reumert. Redegørelsen blev iværksat på foranledning af Viborg Fjernvarmes bestyrelse og skulle redegøre for, om der kunne udtales kritik af ledelse og bestyrelse hos Viborg Fjernvarme.

Advokatredegørelsens fokus har været at fastslå følgende:

  • Kunne Viborg Fjernvarmes generalforsamling lovligt godkende den daværende bestyrelses forslag om at anvende 11-13 mio. kr. til en prøveboring i Kvols og eventuelt at anvende 120-140 mio. kr. til forsættelse af projektet i tilfælde af, at de indledende prø­veboringer viste, at en rentabel produktion af geotermisk varme kunne etableres?
  • Kunne Viborg Fjernvarmes daværende bestyrelse lovligt uddele­gere sin beslutningskompetence til en styregruppe?
  • Er Viborg Fjernvarmes daværende bestyrelse og direktion ansvarlige for de udgifter, som det geotermiske projekt i Kvols har forvoldt Viborg Fjernvarme?

Viborg Fjernvarmes formål 

Ud fra Viborg Fjernvarmes vedtægter fremgår det tydeligt, at der er tale om en forening, hvor Generalforsamlingen er den øverste myn­dighed, og hvor bestyrelsen har den overordnede ledelse. Hvad der også fremgår, jf. § 2.1 og 2.2, er, at selskabets formål er distribution af varme i Viborg Kommune:

§2.1 „Foreningens hovedformål er at distribuere varme i Viborg Kommune“ og § 2.2 „Foreningen kan forestå tekniske og administrative opgaver for andre forsyningsvirksomheder“. 

Med udgangspunkt i vedtægterne fremgår det, at generalforsamlingen ikke kunne godkende bestyrelsens forslag om udvinding af geotermisk varme ved Kvols, da forslaget ikke vedrører distribution af varme, men produktion. Formålsparagraffens formu­lering, dels vedrørende „hovedformål“, dels vedrørende „teknisk og administrativ support“, kan ses som en åbning i forhold til etablering af geotermisk varme, men advo­katen vurderer, at eftersom produktion af varme vil indebære en betydelig investering (hvilket bestyrelsens forslag også indikerer), kan det ikke gå ind under § 2.2.

Derfor skulle en juridisk valid godkendelse af bestyrelsens plan kræve en ændring af Viborg Fjernvarmes vedtægter, hvilket i sig selv kræver, at mindst halvdelen af de stemmeberettigede er til stede, hvilket ikke var tilfældet, samt kommunalbestyrelsens godkendelse, hvilken ikke blev indhentet.

Som tidligere nævnt er det ikke alle selv­ejende institutioner eller offentligt ejede virksomheder, der er organiseret med en generalforsamling. Men de har, lige som alle andre virksomheder eller fonde, vedtægter, de skal leve op til. Vedtægterne dikterer blandt andet virksomhedens eller institutio­nens formål, altså hvad man skal/må beskæf­tige sig med, ligesom det er i vedtægterne bestyrelsens sammensætning defineres.

De selvejende institutioners autonomi reguleres ikke mindst ud fra vedtægterne. En skole kan f.eks. ikke lige pludselig begynde at producere fødevarer, men kan eventuelt godt udbyde kurser til private personer, hvis det ligger inden for institutionens vedtægter. Denne case understreger vigtigheden af, at direktion og bestyrelse har vedtægterne for øje, når de skal vurdere nye tiltag. Hvis ikke det ligger inden for vedtægterne, skal det ikke iværksættes.

Kan man uddelegere beslutningskompetence? 

Det fremgår af bestyrelsesreferater, at besty­relsen har delegeret beslutningskompetencen for projektet til den nedsatte styregruppe, der havde 16 medlemmer. Viborg Fjernvarmes direktør og bestyrelsesformand var en del af styregruppen, der også havde medlemmer fra Energi Viborg, Viborg Kommune, samt andre varmeværker og rådgivere.

„Styregruppen er den beslutningstagende myn­dighed i forbindelse med projektets forskellige stadier. Al rapportering vedrørende projektets fremdrift, økonomi og valgte tekniske løsnin­ger forelægges for styregruppen og behandles på styregruppemøderne“. 

(Advokatredegørelse, Kromann Reumert)

Viborg Fjernvarme har dermed, uden nogle begrænsninger, uddelegeret alle beslutninger vedrørende projektet til styregruppen. Man valgte ikke at indføre beløbsbegrænsninger, ligesom der heller ikke var krav om skriftelig rapportering til bestyrelsen. Dermed havde bestyrelsen reelt ingen kontrol med projek­tet. Når det samtidigt tages i betragtning, at projektet blev etablereret i regi af Viborg Fjernvarme og for Viborg Fjernvarmes regning, medførte det, at styregruppen fik ubegrænset kompetence til at træffe øko­nomiske beslutninger, der var bindende for Viborg Fjernvarme. Ligeledes havde Viborg Fjernvarmes bestyrelse heller ikke taget stil­ling til finansieringsformen eller fordelingen af risici, inden beslutningskompetencen blev overført til styregruppen.

Etableringen af en styregruppe, hvoraf kun to ud af 16 medlemmer er udpeget af Viborg Fjernvarme, er en afgivelse af kompetencer, der ikke er forenelig med god selskabsledelse. Når kun to af medlemmerne er udpeget af Viborg Fjernvarme, kan det heller ikke sam­menlignes med nedsættelse af et forretnings­udvalg, hvilket Viborg Fjernvarmes vedtæg­ter – i lighed med mange andre institutioner og virksomheder – giver mulighed for.

Det er bestyrelsen, der er øverste ansvarlig for foreningens formueforvaltning, og denne forpligtelse kan, og må, ikke delegeres ud over de af vedtægterne fastsatte rammer. Med etableringen af en styregruppe med så vidtrækkende beslutningskompetencer, er kompetencen til at træffe vidtrækkende øko­nomiske beslutninger på Viborg Fjernvarmes vegne flyttet fra bestyrelsen til personer, der ikke er medlem af bestyrelsen og dermed ikke nødvendigvis har Viborg Fjernvarmes bedste for øje, men projektets bedste. En uddelegering af beslutningskompetencer til en styregruppe, som det er sket i tilfæl­det Viborg Fjernvarme, er i strid med dels Viborg Fjernvarmes vedtægter, dels alminde­lig foreningsretlige regler.

En bestyrelse kan ikke uddelegere beslut­ningskompetencer i en så stor og for sel­skabet afgørende sag. Det er en del af god selskabsledelse – altså det samlede sæt af normer og regler, der er med til at sikre ram­merne for virksomhedens styring og ledelse – at beslutningskompetence i ekstraordinære forhold ligger hos bestyrelsen. Det er vigtigt, at bestyrelsen har muligheder for at kunne sige fra for at sikre, at virksomheden eller institutionen ledes i henhold til det formål, den er sat i verden for, jf. vedtægterne. Den daglige ledelse vil også i de fleste tilfælde kunne træffe fornuftige beslutninger i alle relevante interessenters interesser, og stort set alle beslutninger i bestyrelser sker på bag­grund af oplæg fra direktionen. Men det at skulle forelægge beslutningsoplæg i væsent­lige forhold for bestyrelsen udgør et vigtig redskab i at undgå, at lederen kan agere i egeninteresse og til skade for virksomhe­dens langsigtede og mere brede interesse. I tilfældet med Viborg Fjernvarme skete der det, at bestyrelsen ikke sagde fra, og derved kørte styregruppen og direktionen videre ud ad et spor, der ikke var foreneligt med Viborg Fjernvarmes formål.

Hvis du vil læse mere om principperne for, hvornår bestyrelsen skal eller bør være inde over beslutningerne, kan du læse Dagens Dagsorden nr. 9 fra januar 2012.

Hvem har ansvaret? 

Selvom bestyrelsen for Viborg Fjernvarme, fejlagtigt, har placereret beslutningskom­petencen hos styregruppen, er det stadig bestyrelsen, der har det øverste ansvar for Viborg Fjernvarmes økonomi. Generelt om ledelsesansvar kan det siges, at hvis et med­lem af en forenings bestyrelse skal pålægges erstatningsansvar, skal følgende tre betingel­ser være opfyldt:

Ledelsen skal have handlet forsætligt eller uagtsomt (uforsvarligt), hvilket indebærer, at ledelsen ikke har levet op til de krav, som må stilles til en ledelse af en forening af den omhandlende art.

  • Foreningen eller foreningens medlem­mer skal have lidt et tab.
  • Foreningens eller medlemmernes tab skal være forårsaget af den uforsvarlige adfærd og være en påregnelig følge af denne.
  • I Viborg Fjernvarmes tilfælde kan der ikke være tale om erstatningsansvar hos de enkel­te medlemmer af bestyrelsen, da foreningen eller dens medlemmer ikke har lidt tab, efter­som Viborg Kommune påtog sig udgifterne for projektet efterfølgende. Man
  • kan dog tale om, at bestyrelsen har handlet uagtsomt i forbindelse med det geotermiske projekt i Kvols.

I advokatredegørelsen vurderer advokat Carsten Fode fra Kromann Reumert, at ledelsen (direktion og bestyrelse) har handlet uforsvarligt på en række punkter.

  • Bestyrelsen har ikke haft bemyndigelse til at anvende et beløb, der væsentligt oversteg de 11-13 mio. kr., der blev vedtaget på generalforsamlingen. Det endelige beløb var 81 mio. kr.
  • Bestyrelsen har overladt beslutnings­kompetencen til styregruppen.
  • Bestyrelsen har ikke sikret tilstrækkelige forretningsgange og økonomistyring, herunder budgetkontrol.
  • Bestyrelsen har som følge heraf ikke sikret sig, at den er tilstrækkelig ori­entereret om den negative udvikling i projektet.
  • Bestyrelsen har været bekendt med, at det igangsatte projekt blev væsentligt ændret og betydeligt mere omkost­ningskrævende end det projekt, der blev forelagt på generalforsamlingen i maj 2009. Alligevel orientererede ledelsen ikke generalforsamlingen.
  • Bestyrelsen har ikke sikret tilstrækkelig likviditet til at honorere de forpligtelser, som påhviler Viborg Fjernvarme.
  • Direktøren har som medlem af projekt­ledelsen overskredet sine beføjelser.
  • Direktøren har ikke givet tilstrækkelig information til bestyrelsen.

Den direkte konsekvens af overstående for Viborg Fjervarme var, at foreningen i marts 2012 stod med et udækket likviditetsbehov af en størrelse, der gjorde en konkurs nærlig­gende, hvis ikke Viborg Kommune havde overtaget projektet.

Med udgangspunkt i overstående er det derfor Carsten Fodes vurdering, at ledelsen i Viborg Fjernvarme har handlet uforsvarligt, idet de ikke har opfyldt de forpligtelser, som påhviler en bestyrelse og direktion i en sådan forening.

Efterspil 

Som tidligere nævnt overtog Viborg Kommune forpligtigelserne i forbindelse med det geotermiske projekt i Kvols, hvilket betyder, at der ikke har været noget økono­misk tab for Viborg Fjernvarme. Dermed er Viborg Fjernvarme ikke i fare for at gå kon­kurs, om end foreningens medlemmer står til en større varmeregning i fremtiden.

Henry Juul Nielsen, den daværende direktør for Viborg Fjervarme, blev fyret, men største­delen af bestyrelsen sidder der stadig. Dog er der kommet nyt formandskab.   

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her