En ny bestyrelse er som udgangspunkt ikke ansvarlig for den tidligere bestyrelses beslutninger, handlinger eller undladelser. De vil derfor som det klare udgangspunkt alene kunne ifalde ansvar for beslutninger, handlinger eller undladelser, som de selv har foretaget som led i varetagelsen af deres hverv som bestyrelsesmedlemmer. Og netop undladelser af at sætte sig ind i afgående bestyrelses beslutninger og dispositioner kan gøre nuværende bestyrelse ansvarlig for tab, som andre måtte lide som følge heraf.
Erstatningsansvar opstår navnlig i det omfang, bestyrelsen eller bestyrelsesmedlemmerne tilsidesætter de pligter, der påhviler dem efter lovgivningen, herunder særligt selskabsloven.
Ansvar er individuelt
Bestyrelsesmedlemmer ifalder ansvar individuelt på grundlag af en konkret vurdering af det enkelte medlems ansvarspådragende handling eller undladelse. Har flere bestyrelsesmedlemmer handlet ansvarspådragende i en sag, hæfter disse dog solidarisk, men det er en betingelse for ansvar, at der statueres et ansvarsgrundlag i relation til hvert bestyrelsesmedlem.
Handlepligt over for tidligere bestyrelses dårlige dispositioner
Har den tidligere bestyrelse f.eks. truffet en ansvarspådragende eller tabsgivende beslutning, som den nye bestyrelse undlader at tage skridt til at omgøre eller begrænse skaderne af, handler den ansvarspådragende, fordi virkningen af den tidligere bestyrelses beslutning reelt opretholdes som følge af den nye bestyrelses undladelseshandling.
Ansvarsgrundlaget, hvor der ikke gælder særlige regler om ansvarsgrundlag, er dansk rets almindelige retsgrundsætning om culpa. Dette betyder i praksis, at der kan ifaldes erstatningsansvar for skader, der er forvoldt ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes bestyrelsesmedlemmet som uagtsom eller forsætlig.
De nye bestyrelsesmedlemmer tænkes at ifalde erstatningsansvar i det omfang, den nye bestyrelses manglende indgriben over for den tidligere bestyrelses beslutning eller handling kan tilregnes de nye bestyrelsesmedlemmer som uagtsomt eller forsætligt, f.eks. ved at det påvises, at bestyrelsens manglende indgriben stred imod bestyrelsens særlige handlepligt. Ansvaret vil dog være baseret på bestyrelsens manglende indgriben (passivitet) og dermed ikke i form af en “hæftelse” for den tidligere bestyrelses ansvarspådragende beslutning.
Bestyrelsen har pligt til at skaffe sig viden
Det påhviler bestyrelsen løbende at skaffe sig en viden om og indsigt i virksomhedens overordnede drift og udfordringer. På den måde sikres det, at bestyrelsen får lejlighed til at tage stilling til virksomhedens centrale problemer, og at dette sker på et forsvarligt grundlag. Bestyrelsen må derfor i et vist omfang, afhængigt af virksomhedens forhold, kræve løbende rapportering fra direktionen om driften af virksomheden, herunder virksomhedens kapitalberedskab, finansielle stilling, likviditet, påtænkte investeringers rentabilitet og finansiering mv., således at bestyrelsen løbende er i stand til at lokalisere centrale udfordringer og problemstillinger for virksomheden og opfylde sine særlige handlepligter efter selskabsloven.
Længere tids manglende indgriben fra en bestyrelse over for eksempelvis en forværring af selskabets kapitalberedskab eller likviditet vil være i strid med bestyrelsens handlepligter, og dette kan potentielt medføre et ansvar for bestyrelsen, uanset om forværringen skyldes forhold, som en tidligere bestyrelse (allerede) burde have grebet ind overfor.
