Bestyrelsesspil – er det noget med rollespil!?

Kan man få bestyrelsesformænd og topledere til at dele viden og erfaring ved at slå med en terning og flytte brikker rundt på en plade? Det korte svar er ja, det kan man godt – og det gi’r mening.

Undervisningsministeriet har i foråret 2016 gennem tre regionale møder med deltagelse af mere end 400 bestyrelsesformænd og topledere sat fokus på bestyrelsernes rolle i kvalitetsudviklingen på de selvejende voksen- og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Pluss har udviklet et dialogredskab i form af et dilemmaspil, som dannede rammen for videns- og erfaringsudveksling om godt bestyrelsesarbejde blandt deltagerne på møderne.

Modigt ministerium overvinder skepsis

Trods indledende skepsis i egne rækker og blandt bestyrelsesforeningerne valgte Undervisningsministeriet at realisere ideen om at lade et brætspil være omdrejningspunkt for dialogen på de tre regionale møder. Og det var en god beslutning, for selvom tilgangen var ny for deltagerne, viste det sig på alle tre dage, at selv travle og seriøse ledere kan opsluges af et brætspil, hvis det danner ramme for en professionel, strategisk dialog:

 ”Jeg var som udgangspunkt meget skeptisk og overvejede, hvordan jeg kunne finde en passende anledning til at forlade mødet inden spillet. Men jeg var overrasket over, hvordan det endte. Jeg har aldrig tidligere oplevet at kunne tale så meningsfuldt om disse vigtige emner.” (Deltager, regionalt møde i København)

Tilbagemeldinger fra deltagerne viser, at spillet skabte en dialogform, som var anderledes og rummede andre muligheder end de traditionelle mødeformer:

Det har åbnet mine øjne for en helt ny måde at samarbejde og have dialog på.” (Deltager, regionalt møde i Viborg)

I den efterfølgende evaluering angiver knap halvdelen af deltagerne, at spillet gav et ”stort” eller ”meget stort” udbytte (46,2 %), mens godt hver tredje (36,3 %) angiver et ”middel” udbytte.

Blandede hold giver nye perspektiver

En pointe med spillet var at sammensætte holdene på tværs af sektorer og institutionstyper. Et hold var f.eks. sammensat af en repræsentant fra et alment gymnasium, en stor erhvervsskole, et AMU-center og en SOSU-skole, der sammen skulle forholde sig til en problemstilling som bestyrelse for en given institution. Dette gav dynamik og udfordrede de faste løsningsmodeller, som man let forfalder til i en travl hverdag:

”Det er meget sundt med input fra andre ligesindede, men også godt, at der var lavet et mix ved bordene, således at man også blev beriget med og opmærksom på viden og problemstillinger, der ikke normalt præger ens egen hverdag på den skole, man repræsenterer.” (Deltager, regionalt møde i Middelfart)

Dilemmakort åbner for drøftelser

Dilemmaspillet er udviklet efter de såkaldte ”gamifications-principper” (se nedenfor). Indholdsmæssigt tager spillet afsæt i en interviewrunde med topledere og bestyrelsesformænd på 15 uddannelsesinstitutioner og en efterfølgende test og videreudvikling med repræsentanter fra bestyrelses- og lederforeninger. Således var hvert dilemma opdigtet, men realistisk. Deltagerne fik ikke tildelt roller, men agerede ud fra egen viden og erfaring, som de spillede ind i drøftelsen af et specifikt dilemma for en specifik institutionstype i en given kontekst.

Eksempel på dilemmakort

I er bestyrelsen på en større erhvervsskole. I bliver præsenteret for en måling, som viser, at medarbejdertilfredsheden er faldet, og sygefraværet er steget markant blandt underviserne det sidste år.Hvad gør I i bestyrelsen?”

Gennem spillet dokumenterede deltagerne deres drøftelser i form af gode råd, som de skrev på bagsiden af dilemmakortene, der blev placeret på pladen. Alle input fra dagen blev efterfølgende samlet ind og kommer til at indgå i den publikation, som samler op på de tre regionale møder.

Gamification

Spiludviklingsprincipper:

  1. Afgræns problemområdet og herudfra udvikle løsningsspor
  2. Ukomplicerede regler: Spilleregler må ikke tage styringen og ikke blive et mål i sig selv
  3. Skab stort spillerum fx ved hjælp af tomme felter, brikker eller kort, som deltagerne selv skal fylde ud
  4. Element af tilfældighed: Fx ved brug af terning eller kort, der trækkes undervejs
  5. Leg er et nøgleord: Spillet skal åbne op for samarbejde og kreativitet
  6. Opsamling undervejs: Deltagerne producerer og dokumenterer deres proces og resultater undervejs, bl.a. i form af skabeloner eller kort, som skal udfyldes, eller i form af videofilm eller lyd
  7. For at skabe relevante forstyrrelser og bidrage til at komme rundt om en problemstilling kan det være relevant at inddrage forskellige interessentperspektiver som del af spildesignet. Fx i form af målgrupperepræsentanter eller servicemodtagere.