Den nødvendige sektorindsigt og forståelse for mekanismerne, når både marked og politik sætter rammerne, kan kun erhverves på dedikerede bestyrelseskurser, vurderer brancheorganisationerne og bestyrelsesforeningerne. Derfor vil flere af dem, alene eller i samarbejde, udbyde onboarding bestyrelseskurser.
Dagens Dagsorden har interviewet de ansvarlige i de12 væsentligste brancheorganisationer og bestyrelsesforeninger for institutioner og selskaber ledet af en offentlig bestyrelse: chefkonsulent Thomas Kurz Ankersen, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier; sekretariatschef Michael Rugaard, Danske Erhvervsakademier; sekretariatschef Lars Wonsild, Gymnasiernes Bestyrelsesforening; Sonja Mikkelsen, VUC Bestyrelsesforening; sekretariatschef Michael Esmann, B-SoSu; sekretariatschef Jens Nielsen, Foreningen af Danske Kulturbestyrelser; direktør Nils M. Jensen, Organisationen Danske Museer (ODM); direktør Bjørn B. Christiansen, Danske Havne; direktør Jacob Hartvig Simonsen, Dansk Affaldsforening; direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme; direktør Carl-Emil Larsen, DANVA; og sekretariatschef Solvejg Schultz-Jakobsen, KL.
Organisationerne understøtter behovet for at løfte kompetencebehovet
Et tilstrækkeligt homogent grundniveau for de relevante bestyrelseskompetencer giver de ideelle betingelser for en hurtig opstart i bestyrelserne, når næste periode indledes ved årsskiftet (i de fleste bestyrelser). Det er den ønskede idealsituation, vurderer alle brancheorganisationer og bestyrelsesforeninger.
Carl-Emil Larsen: ”Vores nye kursus skal give bestyrelsesmedlemmerne indsigt i deres ansvar og værktøjer til at kunne leve op til kodeks for god selskabsledelse i forsyningsselskaber. Samtidig håber jeg, at kurset tænder en gejst til at føre selskaberne og forsyningssektoren fremad. For fire år siden, da vi sidst afholdt kurser for vandselskabernes bestyrelser, var tillægsgevinsten inspirerede og sammentømrede bestyrelser”.
Når de vurderer deres medlemmers bestyrelser, er de delte, dels i synet på kompetenceniveauet, dels i muligheden for at afhjælpe eventuelle mangler.
Fem af de tolv foreninger og brancheorganisationer planlægger at udbyde onboarding bestyrelseskurser for deres medlemmer.
”Diskussionen om bestyrelsesarbejde og bestyrelsesansvar i den offentlige debat betyder noget for interessen for at sætte fokus på roller og ansvar som bestyrelsesmedlem. Vi oplever kommunalbestyrelsesmedlemmer sige: ’Det er vigtigt, at det er en anden rolle end i kommunalbestyrelsen, så det er vi nødt til’, mens andre siger: ’Jeg vil gerne vide noget…’. Det er således ikke kun en afsender-problemstilling; vi oplever en interesse for at drøfte roller og ansvar. I sidste periode kørte vi et vellykket kursusforløb for kommunalbestyrelsesmedlemmer i de finansielle institutioners bestyrelser. Vores erfaringer herfra bygger vi videre på i udviklingen af vores nye tilbud til kommunalbestyrelsesmedlemmer i forsyningsbestyrelser,” siger Solvejg Schultz-Jakobsen.
Hertil kommer en brancheorganisation og en bestyrelsesforening som håber, at det lykkes at etablere et kursusstilbud sammen med andre. Fire ser et behov – to et stort behov og to et mindre/selektivt behov – men vurderer, at de ikke kan samle tilstrækkeligt med deltagere til at kunne udbyde et bestyrelseskursus.
”Der er klart et behov. Vi har udbudt bestyrelseskurser, men vi kunne ikke samle tilslutning, selvom kernen i kurset var museumslovgivningen. Vores medlemskreds rummer kommunalt ejede, foreningsejede og selvejende museer og dermed et meget heterogent styringsregime. Hertil kommer, at bestyrelsesarbejdet er ulønnet, og der er store motivforskelle bag ønsket om en bestyrelsespost. Derfor er det vanskeligt at finde en fællesnævner for indholdet i et kursus og få bestyrelsesmedlemmer til at afse tiden til det,” siger Nils M. Jensen.
Lars Wonsild vurderer som udgangspunkt, at bestyrelserne er kompetencemæssigt godt kørende: ”Er der behov, så har vores bestyrelser mulighed for at få dækket kompetencebehovet gennem selvsupplering. Op til kommunalvalget påtænker vi dog at lave en redskabsorienteret skriftlig velkomstpakke til alle bestyrelser indeholdende muligheder og vilkår for at kunne selvsupplere, bestyrelsesvedtægter mv.”.
Danske Havne ser ikke et behov for bestyrelseskurser i relation til den kommende bestyrelsesperiode. ”Danske Havne er langt foran alle andre mht. at rekruttere bestyrelsesmedlemmer efter kompetencer. For år tilbage var bestyrelseskurser i meget høj fokus, så rigtig mange har været igennem det – der er en mæthedsfornemmelse. Ved kommende kommunalvalg kan der dog opstå et behov for en ’runde 2’,” siger Bjørn B. Christiansen.
Bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer er delte i holdningerne til at opfordre medlemmerne til at deltage i bestyrelseskurser
Tre bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer ser et behov for bestyrelseskurser uden at opfordre deres medlemmer til at deltage i bestyrelseskurser.
”Jeg opfordrer til, at man i rekrutteringen til bestyrelsen sætter fokus på at få de rette kompetencer, for jeg tror ikke, at bestyrelserne nødvendigvis ønsker eller prioriterer at deltage i regulære bestyrelseskurser,” siger Nils M. Jensen.
Michael Ruggaard er på linje hermed: ”Når vi ikke oplever en efterspørgsel efter uddannelse, vil vi heller ikke opfordre til det”.
Sonja Mikkelsen: ”Vi starter et stykke længere bagud. Vi opfordrer bestyrelserne til at arbejde med bestyrelsesevaluering. I bestyrelsens diskussioner af evalueringsresultaterne får de erkendelsen af behovet for kompetenceløft. Evaluering skal således være løftestangen til at få bestyrelsesmedlemmer til at efterspørge målrettede bestyrelseskurser”.
Dansk Affaldsforening oplever et medlemsbehov for bestyrelseskurser, hvis det serveres rigtigt. Jacob Hartvig Simonsen: ”Kommunalbestyrelsesmedlemmer er travle folk valgt på deres politiske kompetencer. Erfaringerne viser, at de helst deltager i temadage med et sektorfagligt eller strategisk udgangspunkt. Behovet for uddannelse er stort, og indholdet ligger lige til højrebenet; det bør nemlig være elementerne i vores nye kodeks for god selskabsledelse, som de skal have ind under huden. Vi vil tage kontakt til kollegerne i forsyningssektoren om at udbyde et fælles kursus (temadag), så vi kan få volumen”.
Ambition om at alle bestyrelser har repræsentanter på bestyrelseskurser
Blandt dem, som udbyder kurser, er der stor spredning i forventningen til deltagerantallet. I toppen ligger Michael Esmann: ”Vores ambition er, at mindst to fra hver bestyrelse deltager i vores bestyrelseskursus”.
Mest pessimistisk er Jens Nielsen: ”Ud af de 1.300 danske kulturinstitutioner er 1.000 ledet af en bestyrelse. Blandt dem forventer vi, at ca. 50 (5 %) vil have et eller flere bestyrelsesmedlemmer på mindst et af vores kursusmoduler”.
Bestyrelseskurser i hele spektret af bestyrelseskompetencer
Når de enkelte bestyrelsesforeninger og brancheorganisationers kursusindhold/vurderinger af behovet for kompetenceløft summeres, viser det et billede, hvor alle fem basiskompetencer er vægtet nogenlunde lige højt. Bag denne summering ligger en betydelig variation, som dækker over sektorspecifikke udfordringer og nyskabelser.
Bestyrelsesmedlemmer fra flere bestyrelser i samme sektor skal bringes sammen på kurser
Alle bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer vurderer, at onboarding kurser skal afholdes for flere selskabsbestyrelser i samme sektor – typisk udbudt regionalt, så transporttiden minimeres for deltagerne.
Vi planlægger et kursus i Østdanmark og et i Vestdanmark for alle vores medlemsbestyrelser. Selvom skolerne er meget forskellige, er de grundlæggende ens, når det drejer sig om det overordnede bestyrelsesarbejde. Der kan være helt særlige forhold på den enkelte skole, men det må man så tage der,” sigerThomas Kurz Ankersen.
De øvrige udbydere er på linje med Thomas Kurz Ankersen. De anser også kurser for enkeltbestyrelser som en opgave for den enkelte bestyrelse – typisk foranlediget af en konkret udfordring eller en bestyrelsesevaluering. Bl.a. DANVA og Danske Havne udbyder dog via en professionel kursusudbyder kurser til enkeltbestyrelser.
”Vi skræddersyr gerne kurser til enkeltbestyrelser, men realistisk vil efterspørgslen være efter fælleskurser, hvor mange nok vil nøjes med ganske lidt. Derfor tilbyder vi tre temaopdelte moduler af 4 timer, som kan tages uafhængigt af hinanden, for lidt er bedre end ingenting,” siger Jens Nielsen.
På trods af at sektorforståelse i gennemsnit fylder en femtedel af kursustiden, vurderer bestyrelsesforeningerne for f.eks. erhvervsskolerne og SoSu-skolerne, at rammer og udfordringer ligner hinanden så meget, at de kan udbyde fælles kurser – hvilket de har gjort det før – hvor deltagerne kun i et par timer er adskilt for at få en introduktion til det helt særlige i hver deres sektor.
Brancheorganisationerne for Affald, Fjernvarme og Vand er også på linje. Kim Mortensen: ”Vi planlægger et kursusprogram med de øvrige forsyningsområder i naturlig forlængelse af det fælles kodeks for god selskabsledelse i forsyningsselskaber, som vi sammen lancerede i foråret 2017”.
Bestyrelsesmedlemmernes fyldte kalendere presser bestyrelseskurserne
De brancheorganisationer og bestyrelsesforeninger, som ser et behov for at kompetenceløfte bestyrelserne, vurderer samstemmende, at der er behov for langt mere uddannelse, end bestyrelsesmedlemmerne kan afsætte tid til. Dette dilemma løser de ved at skære kursusindholdet hårdt til – alligevel forventer de fleste, at 1½-2 dage er nødvendigt.
”Det er en udfordring for bestyrelsesmedlemmerne at rykke dage ud af kalenderen til uddannelse, så derfor vil vi som sidst ’nøjes’ med at udbyde et heldagskursus,” siger Thomas Kurz Ankersen. I tillæg hertil udbyder flere deres kurser som moduler, hvilket giver fleksibilitet i forhold til bestyrelsesmedlemmernes individuelle kompetencebehov og en tidsmæssig fleksibilitet for deltagerne, hvis de vil indlægge lidt ekstra transporttid, da samme modul over tid udbydes flere steder i landet.
Fælles deltagelse giver en fælles platform for bestyrelsesarbejdet
Idealsituationen er, at alle bestyrelsesmedlemmer er på samme kursus, fordi det giver en fælles kompetenceplatform til at begynde den nye bestyrelsesperiode. Brancheorganisationerne for Forsyning trækker dette synspunkt endnu videre, jf. ovenfor. Jacob
Hartvig Simonsen: ”Basis for fælleskurser er selvfølgelig, at selskaberne ligner hinanden, og at alle bestyrelsesmedlemmer har samme opgave. I tillæg hertil har flere selskaber flere forsyningsarter, og flere bestyrelsesmedlemmer beklæder bestyrelsesposter i flere forsyningsselskaber. Med fælleskurser får alle den samme platform at stå på, uanset indgang”.
Heroverfor vil KL eksklusivt udbyde bestyrelseskursus til byrådsvalgte bestyrelsesmedlemmer i forsyningsvirksomheder:
”Vores kursus fokuserer på deres særlige problematikker som hhv. bestyrelsesmedlem og byrådspolitiker, f.eks. på at håndtere habilitetsproblemer, sekretariatsbetjening fra kommunale embedsmænd, regler og konsekvenser ved frasalg og fusioner. Og så vil der være fokus på de dilemmaer og konflikter, der kan opstå mellem kommune, borger og selskabsinteresse, og hvordan de håndteres. Medarbejdervalgte, forbrugervalgte og evt. eksterne medlemmer er temamæssigt langt herfra, så derfor har vi fravalgt dem,” siger Solvejg Schultz-Jakobsen.
Kommunerne udpeger bestyrelsesmedlemmer til mange institutioner og selskaber, bl.a. til de fleste uddannelsesinstitutioner og til (de større) kulturinstitutioner. KL er opmærksom på disse bestyrelser, men har valgt at prioritere forsyningsområdet. Bl.a. fordi der jo har været meget opmærksomhed på området, og udfordringer og behov har været drøftet i en række sammenhænge.
Lars Wonsild er parat, hvis behovet for kurser opstår: ”Når vi kommer lidt tættere på, vil jeg danne mig et overblik over den forventede udskiftning i bestyrelserne og stikke fingeren i jorden i forhold til behov for egentlige bestyrelseskurser. Opstår behovet, forventer vi at udbyde kurser i samarbejde med Danske Gymnasier og vores andre samarbejdspartnere. Sammen har vi et godt organisatorisk setup til såvel markedsføring som orkestrering af kurser, så vi er parate til at handle hurtigt”.
