I sommerens mediedebat om fordelingen af statens museumsmidler til provinsen versus hovedstaden – og som stadig fylder Politikens spalter – er det udelukkende museumsdirektørerne, som udtaler sig.
Governanceprincipperne siger normalt, at vigtige omverdens relationer ligesom temaer om institutionens rammebetingelser er et bestyrelsesanliggende. Og netop fordelingen af statens tilskudsmidler rammer lige i plet på begge felter. Derfor har Dagens Dagsorden spurgt fire bestyrelsesformænd om, hvordan de ser denne problemstilling.
Den Gamle By: ”Et ansigt giver den skarpeste profil”
Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By har været en af de mest citerede i mediernes sommerdebat. Bestyrelsesformand Peter Kjær, Den Gamle By: ”Vi har en fast praksis om, at det er direktøren, der udtaler sig i pressen. Sådan var det mens jeg var næstformand, og sådan husker jeg det fra tidligere, også fra før Thomas Bloch Ravn blev direktør. Bare synspunkterne er afstemte, er det bedst med én talsperson, for det sikrer kontinuiteten, og ét ansigt udadtil giver Den Gamle By en tydeligere og skarpere profil.”
Aros: ”Vi giver aldrig direktionen en anledning til ikke at passe deres arbejde”
Bestyrelsesformand Carsten Fode, Aros: ”Vi giver aldrig direktionen en anledning til ikke at passe deres arbejde, så derfor er det vores direktør, der udtaler sig og står til ansvar. Og journalister spørger ofte om en eller anden lille detalje, som bestyrelsesformanden måske ikke er opdateret på. Så når medierne åbner for spalteplads til profilering, er direktøren klart den bedste talsperson.”
SOPU: ”En for aktiv og synlig bestyrelsesformand underminerer direktørens autoritet”
Knud Henning Andersen, bestyrelsesformand for SOPU og B-SOSU: ” En for aktiv og synlig bestyrelsesformand underminerer direktørens autoritet. Og så er der det rent principielle, at hvis bestyrelsesformanden blander sig i daglig drift, kan han ikke udføre sin opgave som kontrollant, da han i så fald vil kontrollere sig selv. Endelig er der det taktiske hensyn, at hvis direktøren bliver trynet, kan bestyrelsesformanden gå på banen.”
Direktøren tegner butikken, men det kan have en pris
Der er bred enighed blandt bestyrelsesformændene om, at direktøren er institutionens ansigt ud af til, også når det drejer sig om helt principielle og politiske forhold, der er et bestyrelsesanliggende. Jørgen Ulrik Jensen, adm. direktør i Pluss Leadership og samtidig bl.a. formand for Sydvestjyske Museer er principielt enig i denne rollefordeling, men han vil dog gerne nuancere synspunktet.
”Det har klare fordele med én talsperson, og det er en god idé, at det fremgår af forretningsordenen, at det er direktøren, der udtaler sig om den løbende virksomhedsdrift, og at det kun i ekstraordinære situationer om helt overordnede strategiske og organisatoriske anliggender er formanden, der udtaler sig. Men heri ligger også, at man engang imellem er nødt til at overveje, hvilke eksterne ”kampe” direktøren kan tage, og hvornår bestyrelsen hensigtsmæssigt kan dække ham ind. Det kan f.eks. påvirke direktørens løbende samarbejdsrelationer med – i dette tilfælde kulturstyrelsen – hvis han som i sommerens debat er ude at markere markante holdninger vedrørende de økonomiske rammer for institutioner,” siger bestyrelsesformand Jørgen Ulrik Jensen, Sydvestjyske Museer.
