I regeringens forsyningsstrategi og 2025 helhedsplan bliver forsyningssektoren tildelt en væsentlig rolle i forhold til at skabe et økonomisk råderum for virksomheder og borgere. Forsyningssektoren skal med andre ord levere finanspolitisk råderum. Råderummet opstår gennem forventninger om effektiviseringer for 5,9 mia. kr. I det følgende giver vi et indblik i, hvordan denne dagsorden harmonerer med forsyningssektorens egne strategiske prioriteringer og forventninger.
Pluss og EY har spurgt 400 beslutningstagere i forsyningssektoren om deres strategiske fokus i 2016. Det strategiske fokus for sektoren er klart. Otte ud af ti beslutningstagere vil fokusere på forsyningssikkerhed og sikker drift. Kerneydelsen har altså beslutningstagernes primære fokus – ikke effektivisering.
Forsyningsselskaberne har allerede fokus på effektiv drift
Næst efter kerneydelsen peger beslutningstagerne på fire indsatsområder, som prioriteres lige højt:
- Lavere takster/betaling for forsyningsydelserne (økonomi)
- Reducere omkostninger (økonomi)
- Sikre fokus på forretningsudvikling, innovation og teknologisk udvikling (virksomhedsudvikling)
- Skabe bedre service og oplevelse for forbrugerne/kunderne (virksomhedsudvikling).
Da vi tillader os at addere svarene i to grupper – hhv. økonomi og virksomhedsudvikling – når vi næsten op på niveau med topscoren om at ”levere høj forsyningssikkerhed og sikker drift”. Vi ser således en forsyningssektor, der fokuserer på:
- Forsyningssikkerhed og sikker drift
- Økonomi med omkostningsreducering og lavere takster
- Virksomhedsudvikling med teknologisk udvikling og kundeservice.
Regeringens forsyningsstrategi ligger således i tråd med det strategiske fokus i branchen, med den væsentlige tilføjelse, at selskaberne først og fremmest fokuserer på forsyningssikkerhed og kvalitet og dernæst på effektivisering.
Regeringens forsyningsstrategi sætter et stærkt fokus på effektiviseringer. I undersøgelsen har vi spurgt ind til, om man allerede i dag oplever et pres for effektiviseringer som konsekvens af reguleringen.
Næsten otte ud af ti beslutningstagere oplever allerede et regulatorisk effektiviseringspres, som udtrykt eksempelvis i Vækstpakke 2014.
Sektoren peger selv på ny teknologi, optimering og samarbejde som vejen til effektivisering
Vi har også spurgt beslutningstagerne om, hvilke løsninger de vil tage i brug for at imødegå dette effektiviseringspres.
Beslutningstagerne er enige om at imødegå effektiviseringspresset ved de kommende fem år at:
- Investere i ny teknologi
- Optimere interne arbejdsprocesser og organisering.
Henholdsvis 86 % og 78 % svarer, at de to parametre i nogen eller i høj grad skal imødekomme effektiviseringspresset de kommende fem år. Og måske endnu mere interessant angiver flertallet af beslutningstagerne, at det skal ske i samarbejde med andre selskaber. Samarbejdet skal være administrativt (fælles indkøb, fælles kundecenter, etc.) og teknisk (fælles anlæg, fælles projektering, etc.).
Næsten hver tredje beslutningstager angiver, at en egentlig fusion i nogen eller i høj grad er vejen til at imødekomme effektiviseringspresset de kommende 5 år. Det skal dog tilføjes, at fire ud af ti afviser fusion som en del af løsningen.
Forsyningsstrategien kan måske ændre fokus i forsyningssektoren
Vores survey viser således, at beslutningstagerne i de danske forsyningsselskaber allerede er i gang med at finde løsninger på det stigende effektiviseringspres. Spørgsmålet er så, om vi i de kommende år vil se et strategisk fokus på effektivisering, der overhaler det nuværende fokus på forsyningssikkerhed og kvalitet. Og endnu mere interessant, hvilke konsekvenser dette eventuelt vil have for kerneydelsen.
Om Pluss og EY Survey
Pluss har sammen med EY i juni 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse af strategier og tendenser i den danske forsyningssektor. Deltagerne i holdningsundersøgelsen er bestyrelsesformænd, direktører og mellemledere fra vand-, spildevands-, fjernvarme- og affaldsselskaber[1]. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse. Hent rapporten med undersøgelsens konklusioner HER og billagsrapporten med alle svarene i tabelform HER.
[1] Kun selvstændige vandselskaber med en årlig produktion over 800.000 m3 og selvstændige fjernvarmeselskaber med en årlig varmeproduktion over 50Tj er inkluderet i undersøgelsen. Hensigten med dette er at sikre, at de adspurgte repræsenterer selskaber, der er underlagt nogenlunde samme lovgivningsmæssige rammer.
