Status for gymnasiernes selveje

Gymnasierne har nu været selvejende i fem år, men hvordan er status for selvejet i de danske gymnasier? Har bestyrelser og rektorer fundet sig til rette i konstruktionen, og er det efter deres mening den rette løsning til at skabe de bedste rammer for det almene gymnasium?

Gymnasiernes Bestyrelsesforening har i 2008, 2010, 2011 og 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt sine medlemmer om forhold med relation til bestyrelsesarbejdet i en selvejende uddan­nelsesinstitution. I år har fokus for spørgeskemaundersøgelsen været på selve selvejet. Undersøgelsen blev gennemført i oktober/november og havde en besvarelsesprocent på 75. Undersøgelsen i sin fulde længde kan findes på www.gymbf.dk.

Gymnasierne vokser 

Siden selvejets etablering er antallet af elever på de danske gymnasier vokset. I 2008 havde 32 % af gymnasierne under 500 elever, 43 % havde mellem 500 og 700 elever, og 26 % havde over 700 elever. I dag fordeler tallene sig noget anderledes. Nu er det kun 17 % af gymnasi­erne, der har under 500 elever, hvorimod hele 37 % har mere end 800 elever.

Dermed har gymnasierne fået en noget større elevmasse og derfor også en større økonomi, hvilket resulterer i, at styringen af gymna­sierne alt andet lige er blevet mere kompleks. Stigningen i antallet af elever ligger også i god tråd med den debat, der har været i medierne i den seneste tid, hvor der har været fokus på, at erhvervsskolerne mister elever til gymnasierne.

Beskrivelse af bestyrelsesformanden 

Gymnasiernes bestyrelsesformænd har gennemsnitligt en relativt høj alder, stor erfaring og en meget lille andel er kvinder –  i 2012 er der kun 14 % kvinder blandt bestyrelsesformændene. Det er et lille fald i forhold til 2008, hvor 16 % af bestyrelsesformændene var kvinder. Hermed ligger gym­nasierne på linje med det private erhvervsliv, hvilket må siges at være overraskende al den stund, at frekvensen på både elev- og lærersiden er relativt høj i denne verden.

Siden gymnasierne blev selvejende, er bestyrelsesformændenes alder steget, hvilket kan indikere, at det mange steder er den samme besty­relsesformand som i 2008. Formændenes erhvervstilknytning fordeler sig relativt jævnt, dog med en overvægt af offentligt ansatte. De offentligt ansatte udgør 43 % af bestyrelsesformændene, privat ansatte tegner sig for 22 %, de selvstændige udgør 17 %, og endelig er der 18 %, der er pensionister. Men samlet set må man sige, at gymnasierne har formået at tiltrække folk fra alle erhvervssegmenter.

Godt samarbejde i bestyrelsen – og med rektor 

De adspurgte bestyrelsesformænd er generelt enige om, at samar­bejdet i deres respektive bestyrelser fungerer, og at problemerne er begrænsede. Faktisk er der ikke en eneste af de adspurgte, der mener, at det går „mindre godt“ med samarbejdet. Hele 82 % oplever, at samarbejdet forløber uproblematisk. De sidste 18 % mener, at det går „godt“, men med små problemer. Tendensen er endnu tydeligere, når det gælder samarbejdet med rektor. Her er der igen ingen, der mener, at samarbejdet ikke fungerer. Hele 93 % mener faktisk, at samarbejdet med rektor er problemfrit, mens de sidste 7 % mener, at samarbejdet er godt, men med små problemer.

Det er umiddelbart imponerende, at samarbejdet hhv. internt i bestyrelsen og mellem bestyrelse og rektor fungerer så problemfrit. Med tanke på den fokus, der generelt er blevet tildelt bestyrelser og bestyrelsesarbejdet i de senere år i medierne og i forbindelse med forskellige faglige arrange­menter, herunder med fremhævelse af interessekonflikter i bestyrelserne, manglende kompetencer hos enkeltmedlemmer etc., må den grad af konsensus og tilfredshed, som gymnasieformændene giver udtryk for, siges at være overraskende stor. Spørgsmålet er, om en tilsvarende tilfredshed findes i andre sektorer eller i private bestyrelser. En sådan grad af konsensus er selvfølgelig positiv, når den er udtryk for kompetente og ansvarlige bestyrelser, der lever op til normale standarder for godt bestyrelsesarbejde. Omvendt er det knapt så godt, hvis det er udtryk for, at der er for lidt på spil i bestyrelsesarbejdet, eller at man har en for ringe ambition om, hvad bestyrelsen skal levere af værdi. Gymnasierne har generelt også været forskånet for problematiske sager med dårlig økonomi eller udfordrende elevgrupper, negativ medieomtale etc., hvilket givet har bidraget til at minimere konflikter i bestyrelsen eller i samarbejdet med rektor.

Et andet punkt, der kunne skabe vanskeligheder i samarbejdet mellem bestyrelse og rektor, er rek­tors resultatlønskontrakt. Her har der ifølge formændene dog heller ikke været de store problemer. Kun en enkelt har svaret, at det var svært at blive enige, hvorimod 90 % mente, at det har været problemfrit at fastlægge resultatlønskontrakten. Hvordan resultatlønskontrakterne generelt set har formet sig i sektoren, melder undersøgelsen ikke noget om. Alt i alt virker det til, at bestyrelse og rektor har fundet sig til rette i selvejekonstruktionen.

Adspurgt, hvem bestyrelsesformændene mener, er toneangivende, når det gælder strategi og lang­sigtede beslutninger, er svarene fordelt nogenlunde ligeligt mellem rektor og bestyrelse. Rektor er toneangivende ifølge 45 % af formændene, mens 48 % mener, at det er bestyrelsen, der er tonean­givende. Kun 7 % mener, at formændene selv er den toneangivende part.

Bestyrelsens opgaver 

Dagens Dagsorden har flere gange skrevet om, hvordan bestyrelsens opgaver har udviklet sig over tid. Tidligere var opgaverne koncentreret om at kontrollere regnskabet og holde øje med økonomi­en. I dag skal en bestyrelse kunne meget mere, eksempelvis ledelsessikring, strategiudvikling, spar­ring med ledelsen, være ambassadører for institutionen etc. For mere om bestyrelsens funktioner henvises til Jørgen Ulrik Jensens artikelserie om Bestyrelsens Kerneopgaver (Dagens Dagsorden nr. 5, 6, 7, 8, 9 og 11).

Gymnasiernes bestyrelser er i tråd med ovenstående helt bevidste om, at bestyrelsesarbejde er andet end kontrol af regnskabet og fokuserer også på de mange andre vigtige opgaver, der er en del af moderne bestyrelsesarbejde. 45 % af bestyrelsesformændene mener, at det er en „meget vigtig“ opgave for bestyrelsen at kontrollere regnskab og budget, og 51 % mener, at det er „vigtigt“. Derimod mener hele 97 % af bestyrelsesformændene, at det er en „meget vigtig“ opgave for besty­relserne at sikre, at gymnasiet udvikles. Gymnasiernes bestyrelser har således i høj grad fokus på udvikling mere end på de traditionelle kontrolopgaver.

En anden af de traditionelle bestyrelsesopgaver, ledelsessikring, har også bestyrelsens bevågen­hed. Hele 90 % af bestyrelsesformændene mener, at det er meget vigtigt, at bestyrelsen sikrer, at gymnasiet har en god ledelse. Lidt over 1/3 af bestyrelsesformændene har faktisk været med til at ansætte en ny rektor, og med rektorenes gennemsnitsalder in mente, er der nok flere, der står over for denne udfordring i de kommende år. Hvis du vil vide mere om ledelsessikring, var det temaet i Dagens Dagsorden nr. 11.

Af andre vigtige opgaver for bestyrelsen kan nævnes det at træffe beslutninger, der understøt­ter kvaliteten, hvilket 67 % anfører, er „meget vigtigt“, mens 31 % mener, at det er „vigtigt“. Det område, bestyrelsesformændene vægter lavest, er kontaktfunktion til omverdenen.

Adspurgt, hvorvidt det er vigtigt for bestyrelsen at være ambassadører for gymnasiet, fordeler svarene sig med 29 % „meget vigtigt“, 47 % „vigtigt“ og 24 % „ikke vigtigt“. Når det gælder besty­relsens rolle som forbindelsesled til omgivelserne, fordeler svarene sig nogenlunde tilsvarende. Det er interessant, at disse opgaver ikke vægtes højere, da et af rationalerne med sammensætningen af bestyrelserne netop er muligheden for at være forbindelsesled til omgivelserne. Ligeledes er det principielt sådan, hvis man skal følge den gængse governance-struktur, at kontakten mellem gymnasiet og ministeriet i vigtige sager bør gå gennem bestyrelsesformanden. Hvorvidt bestyrel­sesformanden har tænkt denne funktion ind i opgaven, vides ikke.

I relation til rollen som forbindelsesled mener 47 % af formændene, at selvejet giver gymnasiet en bedre forbindelse til omverdenen, og kun 10 % mener, at det ikke er tilfældet. Ligeledes mener 46 % af bestyrelsesformændene, at selvejet giver bedre muligheder for at opfange trends og politiske strømninger. Her er det kun 5 %, der mener, at det ikke er tilfældet.

Det er kendetegnede for bestyrelsesformændene, at de er af den overbevisning, at bestyrelsernes sammensætning dækker de kompetencer, der er behov for, for at kunne varetage de opgaver, der er i bestyrelsen for et gymnasium. Hele 97 % af bestyrelsesformændene mener, at der ikke er behov for yderligere eksperter i bestyrelsen, og at den nuværende sammensætning i bestyrelsen dækker behovene. Hvorvidt dette skyldes „held“/tilfældigheder, dialog med de udpegningsberettigede eller muligheden for selvsupplering, siger undersøgelsen ikke noget om.

Bestyrelsens opgaver 

Bestyrelsesformændene ser selvejet som en blivende konstruktion. Det er kun 2 % af bestyrel­sesformændene, der mener, at selvejet ikke er kommet for at blive. Derimod har 43 % svaret „ja, sandsynligvis“ og 55 % „ja, afgjort“.

Det er endvidere bestyrelsesformændenes vurdering, at der blandt rektorerne er stor tilfredshed med selvejet. Hele 99 % af bestyrelsesformændene mener, at deres rektor er godt tilfreds med selvejet. I forlængelse heraf svarer 97 % af bestyrelsesformændene, at deres rektor ser selvejet som en styrkelse af gymnasiet, og 94 % vurderer, at deres rektor ikke ønsker sig tilbage til tiden med amtskommunal styring. Denne overbevisende majoritet skal måske ses i sammenhæng med, at en tredjedel af rektorerne er blevet udskiftet siden selvejets indførelse. Det kan ikke udelukkes, at det er de rektorer, der som typer har været mest skeptiske og har haft vanskeligst ved at omstille sig til selveje, der er blevet udskiftet. Og omvendt er de nye rektorer blevet rekrutteret til en erkendt ny virkelighed.

En af tankerne med selvejet har været, at der skal være større mulighed for udvikling af det enkelte gymnasium. Hele 93 % af bestyrelsesformændene mener også, at det er tilfældet, og de sidste 7 % har svaret „måske“.

Om man så er kommet langt nok i den retning, er en anden sag. 49 % af bestyrelsesformændene mener, at der stadig er for meget styring fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Omvendt mener 51 %, at selvejet har givet tilstrækkeligt råderum.