Odense Kommune er en af de kommuner, der har arbejdet meget aktivt med sit ejerskab og sin ejerstrategi og samtidigt har stor erfaring med at eje A/S’er. Eksempelvis blev VandCenter Syd A/S oprettet tilbage i 1994, altså 16 år før vandsektorloven trådte i kraft. I Odense Kommune har man valgt at oprette et ”selskabsteam,” der varetager udarbejdelsen af ejerstrategierne samt den løbende dialog mellem kommunerne og selskaberne. Selskabsteamet består af folk fra kommunens juridiske afdeling, økonomiafdelingen og by- og kulturfovaltningen (teknik og miljø). Udover VandCenter Syd er Odense Kommune blandt andet involveret som ejer i Odense Renovation, Fjernvarme Fyn, Naturgas Fyn, Odense Havn, Odense Lufthavn m.fl.
Dagens Dagsorden har spurgt Karina Elbrønd, chefkonsulent og leder af Odense Kommunes selskabsteam, hvilke overvejelser der ligger bag denne konstruktion og kommunens brug af ejerstrategier. Ligeledes har vi indhentet kommentarer fra Peter Elsman, direktør for det sekretariat, der varetager Københavns Kommunes selskaber.
Hvordan forstår I ejerstrategi i Odense Kommune? – For Odense Kommune er ejerstrategierne først og fremmest en måde, hvorpå kommunen kan tilkendegive dens holdninger til selskabets fremtid. Det er jo kommunen, der ejer selskaberne, men eftersom der er tale om A/S selskaber, kan kommunen ikke udøve sit ejerskab i det daglige – der skal være en afstand.
– Når selskabet er et A/S, kan kommunen kun udøve direkte ejerskab på generalforsamlingen. Ejerstrategien giver selskaberne et kendskab til kommunens holdninger. Bestyrelsesmedlemmerne kan også bruge ejerstrategien, idet de via ejerstrategien kan få kendskab til kommunens overordnede holdning og forventning til selskabet.
For Københavns Kommune handler ejerstrategier om at sikre de værdier, der er i selskaberne, og samtidigt realisere de pågældende værdier. Derudover fungerer ejerstrategierne som en rettesnor for det daglige arbejde, både for forvaltningen og de af kommunen udpegede bestyrelsesmedlemmer.
Peter Elsman understreger, at der er forskel på, om et selskab er et I/S eller et A/S. Københavns Kommune har begge dele. I et I/S kan kommunen pålægge de enkelte medlemmer, hvordan de skal stemme, hvorimod det ikke er muligt i et A/S. En ejerstrategi kan være med til at give et indblik i, hvordan kommunen gerne ser bestyrelsesmedlemmerne stemme om forskellige spørgsmål.
Hvilke selskaber er underlagt jeres ejerstrategier?
– Det er der flere selskaber, der er. Eksempelvis VandCenter Syd og Odense Renovation, der har været A/S’er siden 1994, og Fjernvarme Fyn, der blev til et aktieselskab i 2007. Det er selskaber, hvor Odense Kommune er majoritetshaver. Derudover har vi også en ejerstrategi for FynBus, som vi ikke ejer, men beslutningerne har stor indflydelse på Odense, og derfor har vi udarbejdet en ejerstrategi, så det bestyrelsesmedlem, Odense Kommune har udpeget, ved, hvad kommunens overordnede forventninger og holdninger er. Vi har ikke pt. en ejerstrategi for Odense Havn, men det er fordi, den gamle er udløbet, og den nye ikke er blevet færdiggjort endnu. Derudover er Odense Kommune medejer af Naturgas Fyn, og her har ejerne i samarbejde udarbejdet en ejerstrategi, der gælder frem til 2014. Odense Kommune er også medejer af Odense Lufthavn, der er et § 60 selskab. Vi har endnu ikke en ejerstrategi for lufthavnen, men det er da noget ejerkredsen kan overveje. Er ejerstrategien vigtig for kommunens forståelse af ejerskab, og er det en måde at udøve aktivt ejerskab på?
-Ja. Før vi arbejdede med ejerstrategier, passede kommunens virksomheder bare sig selv og levede deres eget liv. Ejerstrategierne er en måde, hvorpå kommunen kan give udtryk for sine generelle holdninger og varetage ejerskabet af de værdier, der ligger i et givent selskab.
I et aktieselskab har du som ejer kun mulighed for at udøve ejerskab på generelforsamlingen, derudover varetages selskabets anliggender af bestyrelsen og direktionen. – Odense Kommune kan som ejer ikke
instruere bestyrelsesmedlemmerne i, hvordan de skal agere i de enkelte sager. Men som ejer ønsker kommunen, at bestyrelsesmedlemmerne skal vide, hvad kommunens holdninger er, og det giver ejerstrategien mulighed for. Ejerstrategien virker også som en rettesnor for, hvordan selskabsteamet i det daglige skal varetage kommunens ejermæssige interesser. Ejerstrategien er med til at sætte rammerne for virksomheden, men det
er bestyrelsen, der udfolder dem.
– Ejerstrategien er en del af et godt ejerskab, men det vigtigste er processen omkring udarbejdelsen af ejerstrategien og den løbende dialog mellem selskabsteamet og virksomhederne. I den sammenhæng er det
vigtigt at understrege, at selskabsteamet ikke fungerer som en ekstra bestyrelse. Det ligger fast, at vi mødes med direktørerne for de enkelte selskaber ca. hvert halve år, og herudover kommunikerer vi løbende via telefon og
e-mail, hvis der er behov for det.
– Det er selve processen og den løbende dialog, der er det afgørende i det gode ejerskab.
Jeg ser ejerstategien som en god kontrakt, der bliver liggende i skuffen, når den er færdig, og så arbejder vi videre derfra på baggrund af den fælles forståelse. Peter Elsman fra Københavns Kommune ser også ejerstrategierne som et redskab til at sikre den rigtige sammensætning af bestyrelsen i de enkelte selskaber.
– I forhold til et selskab kan en ejerstrategi bruges til at fastsætte målsætningen i det pågældende selskab. Derefter kan vi så undersøge, hvilke kompetencer der skal være til stede i bestyrelsen for at nå den målsætning.
Herefter kan kommunen besætte bestyrelsesposterne med personer, der besidder de rette kvalifikationer. Det gjorde vi blandt andet i forbindelse med Københavns Energi, hvor bestyrelsen endte med at bestå
af erhvervsfolk og to politikere. Generelt skal det siges, at forarbejdet er altafgørende, når man arbejder med ejerstrategier.
Nu har vi været omkring flere af de positive
aspekter ved ejerstrategier, er der nogle faldgruber, man skal være opmærksom på?
– Hvis man ønsker aktivt ejerskab, er det nødvendigt med en ejerstrategi. Det kan dog kræve mere administrativt arbejde – ikke mindst hvad angår den daglige dialog og det lovstof, man skal sætte sig ind i, eksempelvis
med vandsektorloven.
Er der en reel forskel på et kommunalt ejet A/S og så en institution, der ligger direkte under en
af kommunens forvaltninger? – I Odense er der, men vi udskilte også VandCenter Syd tilbage i 1994. Jeg tror,
det generelt handler om modning, både i selskabet og i kommunen. Der er nok nogle kommuner, der ikke er helt færdige med denne proces endnu, idet det også kræver, at de rigtige kompetencer er til stede i virksomhederne.
Nogle af de nye forsyningsselskaber har formentlig ikke så mange ansatte og mangler derfor kompetencer inden for de mere administrative områder. Disse selskaber er derfor nødt til at købe sig til hjælp i forhold til en række opgaver, enten hos kommunen eller hos andre, og det kan derfor tage lidt tid, inden både kommunen og selskabet
vænner sig til den nye situation.
– Det er vigtigt at huske på, at vi som kommune har tre roller i forhold til selskaberne;
1) Myndighed – vi skal som kommune sørge for, at virksomhederne overholder reglerne, og vi fører eksempelvis tilsyn med, at vandselskaberne leverer vand af den rigtige kvalitet,
2) Ejer – hvad ønsker vi af virksomhederne og
3) Kontraktpart – vi køber ydelser af virksomhederne, og de køber evt. ligeledes ydelser hos os. Det er meget vigtigt, at de kasketter ikke bliver blandet sammen, specielt myndighedsrollen og de andre, og at armslængdeprincippet bliver opretholdt.
Hvor detaljeret skal en god ejerstrategi så være?
– En god ejerstrategi sætter de overordnede rammer, og så er det op til virksomhederne at udfylde rammerne. Den skal ikke gå for meget i detaljer, men der kan dog være steder, hvor man ønsker at være mere specifik. Det skal der så være plads til, men overordnet skal den ikke være for detaljeret. – Nogle spørgsmål kan være af så vigtig enkarakter, at ejeren skal tages med i beslutningen. I Odense Kommune har vi indskrevet i vores ejerstrategier, at for eksempel påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter, oprettelse af datterselskaber og beslutninger, der vil have bloktilskudsmæssige konsekvenser for Odense Kommune, er så væsentlige forhold, at beslutninger herom skal træffes af ejeren/ejerne, altså Odense Kommune og de evt. øvrige ejere.
