Uddannelse er blevet ”high politics”

Redaktørens oplevelse af Workshop for uddannelsessektoren på Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2. oktober 2014 med oplæg fra Stefan Hermann, Karl-Henrik Jørgensen (foto) og Peter Zinck.

Gennem to timers aktiv lytning og konstruktiv meningsudveksling mellem de 75 engagerede bestyrelsesmedlemmer, ledere og embedsmænd i workshoppen kom der helt nye og brugbare vinkler på bestyrelsesarbejdet i uddannelsessektoren 

Workshoppen blev kickstartet af rektor Karl-Henrik Jørgensen, Greve Gymnasium, rektor Stefan Hermann, Metropol, og bestyrelsesformand Peter Zinck, Tietgen. Gennem deres oplæg fik de sat rammerne for sektorens udvikling, bestyrelsernes strategiske angrebsvinkel på udfordringerne og sidst men ikke mindst, hvordan bestyrelserne får omsat deres strategiske tanker til virkelighed.

Karl-Henrik Jørgensen fokuserede på at skabe strategi i øjenhøjde

Han indledte med at konkludere: ”Vi er en ung branche, der er fortsat meget at lære, før man kan kalde bestyrelsesarbejdet ’modent’, og bl.a. skal vi have fokus på at sikre de rette kompetencer i bestyrelsen”.

Skolernes mission er givet, men visionen for at realisere den kan der arbejdes med. Det vil ske i konkurrence med såvel tilsvarende uddannelsesinstitutioner som alternative ungdomsuddannelser.

Udsagn som at ville være ”verdens bedste skole” er en helt tom floskel, der ikke meningsfyldt kan omformuleres til indsatsområder. Derfor skal sigtelinjerne i strategien formuleres ’i øjenhøjde’. Vejen til at gøre indsatsområderne til praksis er en proces, hvor man bør involvere både elever og lærere fra start af implementeringen.

Karl-Henrik Jørgensen sluttede med at opfordre bestyrelser til at bruge selvevalueringer bl.a. til at få input om bestyrelsesmedlemmernes performance, så det samlede bestyrelsesarbejde kan udvikles.

Stefan Hermann løftede uddannelsesdebatten op i helikopteren

Uddannelse er blevet ”High Politics” – det bliver drøftet og italesat i den offentlige debat som aldrig før. Som eksempler nævnte Stefan Hermann, at uddannelse står i kapitel I i regeringsgrundlaget, Statsministeren har nævnt uddannelse i alle sine åbningstaler. Selv erhvervsskolerne har fået forsiden på Politiken tre gange i foråret – for få år siden var erhvervsskolerne unævneligt stof i samme avis.

Uddannelse er med andre ord gået fra halvskygge til fuld offentlighed med fokus på uddannelse og undervisning – hvad er det, der betyder noget? Hvad er det, vi mangler? Og hvordan undervises der? Blandt de rejste spørgsmål er, om uddannelsessystemet er elitært nok – og det er det formentligt ikke, men mere elite vil medføre større frafald, hvilket jo er politisk uacceptabelt.

Målet er viden, uddannelse er kun et middel, understregede Peter Zinck

Undervisning er et middel til at øge viden, men målet i sig selv er ikke undervisning. En måske banal pointe men ret afgørende i et system, hvor skolerne bliver honoreret efter gennemførelsesgrad og straffes for dropout. 

De centrale pointer i workshoppen opsamlet af moderator Søren Tholstrup, Pluss Leadership

De nye trends – megatrends – som er relevante i uddannelsesinstitutionernes strategiprocesser og dermed i parløbet mellem bestyrelser og ledelser, hvor der skal stilles strategiske og ”eksistentielle” spørgsmål:

  •  Sammenlignet med tidligere er uddannelse blevet ”high politics”. Det vil fortsætte
  • Kerneydelsen – undervisning og selve undervisningssituationen – er i fokus i modsætning til tidligere, hvor de overordnede rammevilkår og institutionelle/organisatoriske rammer havde opmærksomheden
  • Undervisningsbegrebet vil udvikle sig radikalt med nye processer, nye teknologier og ny efterspørgsel fra børn og unge
  • Samarbejder horisontalt og vertikalt mellem uddannelsesinstitutioner bliver nøglen til at skabe værdi for børn og unge. Vertikalt fra grundskole over ungdomsuddannelser til videregående uddannelser, og horisontalt mellem grundskolerne, mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og mellem de højere læreanstalter
  • Der er en fælles erkendelse af, at uddannelsessektoren er midt i en transformationsproces – både på institutionsniveauet og i Undervisningsministeriet. Også samspilsprocesserne mellem ejer, bestyrelse og ledelse er i en transformationsproces. Ledestjernen vil blive styrket samarbejde med fokus på, at børn og unge er bundlinjen
  • Strategiprocesser i uddannelsessektoren bør i videst muligt omfang basere sig på involvering i bred forstand – med bestyrelser og ledelser for bordenden. Involvering af lærere, elever og aftagere er essentielle, når uddannelsesinstitutionerne stiller sig de ”eksistentielle” spørgsmål
  • Strategiplaner er til for at blive brugt og fulgt op på. Hvad virker, og hvad virker ikke. Strategiplaner skal være levende.